Ida Willig

Seneste artikler af
Ida Willig
  • Når vi kan se klimaproblemerne, kan vi handle på dem

    På den lille ø, hvor vi holder sommerferie, er det ikke kun grønttorvet der har ændret sig i år. Samtalerne har også været anderledes. Det er ikke længere kun os og et par andre mavesure symbolanalytikere, der taler om klimaforandringer
  • Fanø Ugeblad

    Mindeord for Peder Nørby og tillykke til Hanne og Jørgen fra Fanø lyder meget privat og lokalt. Men de personlige rubrikannoncer rummer almenmenneskelige historier, der er relevante for alle
  • Parkeret i pressenævnet

    Ugen begyndte med mere end skarp beskydning på forsvarministeren og hans spindoktor. Men så blev sagen pludselig parkeret i Pressenævnet
  • Nichemisundelse

    Annoncørerne er ikke længere interesseret i masserne. Det blev for dyrt. Derfor begyndte de at udvikle en række segmenteringsværktøjer, så befolkningen kunne deles ind i mindre forbrugsfællesskaber, der satte pris på den samme slags shampoo. Næste skridt er at gå efter den individuelle forbruger
  • Læsere til salg

    Bagere sælger brød, og aviser sælger læsere. De sidder på en guldgrube, kære læser. Tiden vil vise, om vi fortsat skal betale for at lægge tid og opmærksomhed til annoncerne
  • Vi har brug for en ny nyhedslineal

    Antallet af nyheder er mere end fordoblet de sidste ti år. Det er dog ofte de samme historier, der ruller rundt i den journalistiske fødekæde i mere eller mindre opdaterede versioner - ikke mindst på nettet. Men det er ikke fair at måle netnyheder med en dagbladslineal. Derfor er det på tide, at vi tager en debat om nyhedsbegreber og publicistisk kvalitet
  • At styre agendaen med falske medier

    Provoduoen 'The Yes Men' parrer gonzo-journalistik med politisk aktivisme og har øjnene fast rettet mod klimatopmødet. Målet er en korrektion af dagsordenen - med et glimt i øjet
  • Mediekommentar: Små og store forbrydelser

    Der var engang, hvor tabloidaviserne havde kriminalstoffet for sig selv. Nu vrimler det med små forbrydelser i medierne. Ikke mindst i tv-nyhederne
  • Stakkels Habermas

    Ugens mediestorm om Lars Løkke Rasmussen og privathospitalerne er en god anledning til at se, hvor langt vi er nået i forhold til Habermas idealer. Lars Løkke handlede måske ikke i strid med gældende lov. Men kernen er stadig en overlagt overbetaling for en vare indkøbt for vores penge

Sider

Mest læste
  1. På den lille ø, hvor vi holder sommerferie, er det ikke kun grønttorvet der har ændret sig i år. Samtalerne har også været anderledes. Det er ikke længere kun os og et par andre mavesure symbolanalytikere, der taler om klimaforandringer
  2. Mindeord for Peder Nørby og tillykke til Hanne og Jørgen fra Fanø lyder meget privat og lokalt. Men de personlige rubrikannoncer rummer almenmenneskelige historier, der er relevante for alle
  3. I denne uge meddelte flere store internationale aviser, at de må fyre folk, og krisen kradser også hos danske dagblade. Måske er det tid til at overlade dag-til-dag-tyranniet til internettet og spare på papiret
  4. Der var engang, hvor tabloidaviserne havde kriminalstoffet for sig selv. Nu vrimler det med små forbrydelser i medierne. Ikke mindst i tv-nyhederne
  5. Ugens mediestorm om Lars Løkke Rasmussen og privathospitalerne er en god anledning til at se, hvor langt vi er nået i forhold til Habermas- idealer. Lars Løkke handlede måske ikke i strid med gældende lov. Men kernen er stadig en overlagt overbetaling for en vare indkøbt for vores penge
  6. Der er tre gode grunde til, at CEPOS fylder så meget i medierne. De er dygtige, medierne er pressede, og der er ingen ligebyrdig modstander. Det kunne oppositionen lære noget af
  7. Annoncørerne er ikke længere interesseret i masserne. Det blev for dyrt. Derfor begyndte de at udvikle en række segmenteringsværktøjer, så befolkningen kunne deles ind i mindre forbrugsfællesskaber, der satte pris på den samme slags shampoo. Næste skridt er at gå efter den individuelle forbruger
  8. Engang skulle man have særlige kvaliteter for at blive kendt i medierne. I dag er mediernes efterspørgsel på kendte så stor, at man kan blive kendt for at være 'kendt'