Læsetid: 2 min.

Blåstemplet – og så alligevel ikke

For at få SU med til udenlandske universitetsstudier, skal uddannelsens niveau svare til danske uddannelser. Men SU-styrelsens godkendelse betyder ikke nødvendigvis, at din uddannelse er god nok til danske universiteter, viser ph.d. Anders Sønderlunds erfaring
For at få SU med til udenlandske universitetsstudier, skal uddannelsens niveau svare til danske uddannelser. Men SU-styrelsens godkendelse betyder ikke nødvendigvis, at din uddannelse er god nok til danske universiteter, viser ph.d. Anders Sønderlunds erfaring
4. juli 2012

En rejse til Australien i 2001 førte Anders Sønderlund ind på psykologistudiet på Deakin University i Melbourne. Tanken var ikke at udvandre, derfor blev der lagt mange timer i at sikre, at studiet også kunne bruges i Danmark. Det endte med, at Anders Sønderlund fik SU-godkendt både sin fireårige bachelor og den etårige master.

»Min eneste bekymring med hensyn til at vende hjem til Danmark var, at jeg måske kunne få svært ved at omstille mig efter otte år i udlandet. Jeg følte mig sikker på, at jeg kunne komme inde, fordi uddannelsen var SU-godkendt,« lyder det med et smil fra Anders Sønderlund.

Efter at have afsluttet sin master i Melbourne kontaktede han først Københavns Universitet (KU) og senere Aarhus Universitet (AU). Her var meldingen imidlertid en anden end SU-styrelsens.

Anders Sønderlund manglede et kursus på sin bachelor, før han overhovedet kunne gøre sig forhåbninger om at komme ind på kandidatuddannelsen i psykologi, og da han allerede havde en bachelorgrad lød prisen for kurset på 40.000 kroner. Den et-årige australske overbygning i psykologi, der havde krævet topkarakterer for Anders at komme ind, kunne KU og AU ikke bruge til noget, selv om den indeholder det manglende kursus i kognitiv psykologi II, fortæller Anders Sønderlund:

»Jeg overvejede at tage kurset, fordi jeg meget gerne ville tilbage til Danmark og tage en ph.d. i psykologi, men selv om jeg tog det manglende kursus, så var der ingen garanti for, at jeg ville komme ind, for alle de danske studerende kommer først i køen.«

Et års forhindringsløb

Fra det daværende CIRIUS, som er de danske myndigheder godkendelse af udenlandske uddannelser, var beskeden derimod, at han kun manglede et par kurser for at få en kandidatgrad i psykologi. Men det er universiteterne, der har det sidste ord at skulle have sagt i sager om meritoverførsel.

Og selv om en ansat på AU undskyldte ’det åndssvage system’ overfor Anders Sønderlund, så var der ingen sikker vej ind på kandidat- eller ph.d.-studiet i Danmark.

»Det var en trættende proces, hvor jeg blev dybt frustreret over, at støde ind universiteternes rigide reglement, som det virker, som om de følger blindt. Samtidig virkede det utrolig bureaukratisk, at det ene system ikke kommunikerede med det andet og kom med forskellige meldinger,« siger Anders Sønderlund.

I det år han brugte på at få anerkendt sin uddannelse arbejdede han fuld tid som underviser på universitetet i Melbourne. Her ville de gerne give ham en ph.d. – men Exeter Universit i Sydengland trak mere, fordi han her kunne komme ind på et af de internationalt førende psykologistudiers ph.d.-program.

»Det var en bedre uddannelse end i Danmark, og universitetet er meget internationalt mindet, så det virkede utrolig let at komme hertil, fordi de virkelig opfordrer folk til at komme udefra,« siger Anders Sønderlund, der er sikker på, at han vil kunne bruge sin ph.d. i socialpsykologi – også i Danmark.

»Det er da ærgerligt for Danmark, hvis de går glip af engagerede og højtuddannede unge, der gerne vil tilbage og arbejde og uddanne sig, men ikke kan komme tilbage på grund af nogle bureaukratiske forhindringer. For det er da meget oplagt at blive boende, der hvor man allerede er ved at uddanne sig og har et netværk,« siger Anders Sønderlund.

lila@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Det var en bedre uddannelse end i Danmark, og universitetet er meget internationalt mindet,...

§1 Danmark er verdens mester i alt
§2 Hvis Danmark ikke er verdens bedste, gælder §1.

Leif Højgaard

Eksamenspapirer har vel mest betydning hvis man søger ansættelse indenfor stat og kommune. Med de papirer vil man let kunne få sig et job som avisbud eller afryder på en burgerbar.

Jon W Leonon

Vi kan Sgu da ikke bare rende rundt og anerkende alle mulige U-landes uddannelser ..
Hvis vi gjorde skulle min lokale Irakiske slagter arbejde for COWI eller et eller andet andet 'Råd(!)givende Ingeniør firma ..

Kristina Jensen

Som universitetsstuderende har jeg ingen naive håb om, at SU.kontoret ved noget som helst om min uddannelse eller ledelse heraf. At Sønderlund har troet dette viser blot, at han ingen forståelse har for uddannelsessystemet i Danmark. Selvfølgelig er det universitetet man skal kontakte for oplysning om universitetets regler! *Himler*

Det er ikke noget nyt, at Danmark ligger højt fagligt internationalt og dette gør de danske universiteter hårde at blive optaget på. Sådan måd et også være for at finde frem til de bedst egnede. Det skal naturligvis ikke være sådan, at hvis man ikke kan opnå optagelse på et dansk universitet, så kan man lige smutte et par år til et udenlandsk universitet og så blive optaget herhjemme, når det universitet man indtil da har gået på, har et langt lavere niveau end det danske universitet man ønsker at fortsætte sit studium på. Så må man enten gøre sig fortjent til at få sin kandidat på det universitet, hvor de andre studerende har taget de fagligt højere fag end dem man kan tage i udlandet, eller man må nøjes med et lavere niveau i udlandet, som hidtil. Tydeligvis har Sønderlund valgt det lave niveau.

Det samme valg står alle studerende overfor, når vi skal vælge uddannelse fra start. Du kan heller ikke umiddelbart starte med at læse samfundsfag på RUC og så skifte over på kandidaten til økonomi på KU, da du mangler en betydelig dybde, som RUC ikke leverer. Det siger sig selv!

Nej, vi skal ikke i Danmark lade os trække ned i niveau, så vi passer med de andre lande. Vi har et udmærket system med ECTS-points, som Sønderlund ikke har haft nok af og derfor ikke været i stand til at blive optaget på AAU eller KU.

De fleste universitetsuddannelser på AAU og KU er i øvrigt så hårde på bachelordelen, at der er alt for god grund og incitament til at spekulere i at snyde sig vej til en kandidatgrad i Danmark, ved at tage en lettere bachelordel i udlandet. Det glæder mig, at det ikke er lykkes for Sønderlund.

Karsten Aaen

Og?

Her er der altså tale om anerkendte universiteter i Australien, USA og England mv. hvis uddannelser man ikke vil anerkende i Danmark. Uddannelser, hvor undervisningen er i top, kvaliteten er i top og kravene til de studerende er i hvert fald 2, hvis ikke tre gange højere end i Danmark.

Dertil kommer at mange glemmer at der i Teheran, i Ankara og i Beirut mv. rent faktisk er amerikanske universiteter....eller var.....Og de russiske ingeniører mv. rent faktisk er - var - meget bedre end de danske....

Danmark synes heller ikke her rustet til de udfordringer, som globaliseringen sætter....

Kristina Jensen

Jeg har arbejdet på McDonalds kortvarigt og var deres bedst sælgende ekspeditrice. De var yderst glade for mig, så jeg må åbenbart have for høje tanker om mine evner...

Kristina Jensen

Karsten Aaen, det siger sig selv, at hvis uddannelserne fra England og Australien var på niveau med det danske, så var det gået for Sønderlund. De to lande har mange forskellige universiteter og der nævnes bekvemmeligt nok ikke hvilke universiteter Sønderlund har gået på.

Leif Højgaard

Jon W Leonon - godt ord igen. Det var ikke sagt for at genere den stakkels Sønderlund. Vi har alle på et eller tidspunkt taget noget arbejde 'på gulvet' hvilket jo hører med til praksis og en burgerbar er ikke det værste. Det vigtigste er vel at man uddanner sig til noget man brænder for og så betyder eksmenspapiret vel ikke så meget. Kristina har fat i en pointe i at man bør analysere lidt dybere når man vil kombinere og være 'sikker' på at opnå ønsket mobilitet. Mon ikke denne erfaring er gjort af tusinder før Sønderlund.

Kristina Jensen

Leif, faktisk er erfaring gjort allerede tilbage i starten af 1900-tallet af den kendte jurist Alf Ross, som var med til at koncipere grundloven senere hen, så det at være naiv er ikke et engreb på noget dybere liggende.

"Fra 1923-1926 foretog Ross en række studierejser og studerede i Wien under den østrigske retsfilosof Hans Kelsen. Ross adopterede Kelsens positivistiske videnskabssyn og indleverede i oktober 1926 disputatsen Læren om Retskilderne til bedømmelse for den juridiske doktorgrad ved Københavns Universitet, men afhandlingen afvistes af bedømmelsesudvalget, hvor naturretsjuristen Frederik Vinding Kruse spillede en central rolle. I bedømmelsesudvalget deltog udover professor Vinding Kruse professor Knud Berlin og professor Viggo Bentzon. Man indkaldte desuden votum fra professor i filosofi Jørgen Jørgensen. Dommen var enstemmig imod antagelse af disputatsen til forsvar, og de fire professorer er ualmindelig skarpe og nedladende i deres bedømmelser af Ross som umoden, eftersnakkende og decideret uforståelig.
Problemet for Ross i denne sammenhæng var muligvis, at han valgte at tage sit emne op for tidligt. Han ville forsøge at medvirke til en omdefinering af retsvidenskaben, at stå i spidsen for et paradigmeskift, der allerede var på vej i det øvrige Europa. Men han gjorde det i en tid, hvor det endnu ikke var muligt at få fuldstændigt og selvstændigt overblik over de moderne tanker, og dette har utvivlsomt været medvirkende til hans fiasko over for de "gamle" professorer.
Afhandlingen godkendtes til den filosofiske doktorgrad ved universitetet i Uppsala. Ross erhvervede den juridiske doktorgrad i 1934 på afhandlingen Virkelighed og Gyldighed i Retslæren.
Ross blev docent i 1935 ved Københavns Universitet og var professor samme sted fra 1938 til 1969."
http://da.wikipedia.org/wiki/Alf_Ross

Det er ikke den præcis samme faglige problemstilling, om end forskellen mellem universiteterne også dengang var helt afgørende.

Steffen Gliese

Ethvert universitet er unikt, og derfor gør man klogt i at tage sin uddannelse ét sted, måske med et semester undervejs i udlandet.
Når man er færdiguddannet, er det noget andet, hvis man er kapabel, vil et universitet et eller andet sted som regel gerne ansætte én.

Leif Højgaard

Kristine, tak for opdateringen og Ross eksemplet. Jeg kan forestille mig, at der kan være 'professionelle' forhindringer i forsøg på at gøre sig kvalificeret til avancement i karrierelabyrinten. På den anden side kan jeg også fornemme, at det kan være muligt at avanvere hvis man specialiserer sig i eksotiske specialområder. Som Peter også anfører - så er hvert enkelt universitet unikt med sine personlige inderkredse og kotúmer for hvad der er god latin på bjerget. Jeg er ikke selv akademiker, men har dog på Handelshøjskolen fulgt de 'kampe' man på CBS havde med universiteterne i Aarhus og Aalborg vedrørende regnskabsmodeller indenfor økonomiområdet. Her var man i evig 'krig' som først sluttede i 1991 da professor Palle Hansen forlod denne verden. Pt søger jeg optagelse på universitetet i Lund indenfor demografi og international skatteret - sådan bare fordi jeg finder det interessant i vor brydningstid. Det er mit indtryk, at optagelsesprocessen også i mit tilfælde synes en smule kompliceret mht fremskaffelse af dokumentation mv. Så måske det først lykkes at komme igang til forårssemestret 2013.

Kristina Jensen

Det vil ikke være gavnligt for mig, at tage et semester udenlands, men det ville det være på mit CV. Jeg har været ude og rejse i et år for år tilbage, før mit studium på jura, KU, og juridisk har landene forskellige love og det ville kun være relevant for mig at rejse, hvis jeg ville gøre brug af noget EU-lovstof efter endt uddannelse. Ellers ville det bare se godt ud på mit CV og jeg er ærlig talt for fast stationeret i Danmark til den slags fis i en hornlygte.

Når du skriver, at de to AAU'er afviste merit til handelsafgangseksamener, så synes jeg niveauforskellen taler for sig selv, men her spiller Jante nok ind. Niveauet på universiteterne ER højere end på en handelsskole. Er det virkelig så odiøst, at skulle erkende at der er et højere niveau end det man selv har taget af uddannelse? Jeg har selv ventet med at blive optaget på min uddannelse, for at komme ind det rette sted, med det højest faglige niveau.

Videreuddannelse er altid positivt og generelt mangler der nysgerrige mennesker i befolkningen, som vil tilegne sig viden, uden anden afkast end den viden de får. Derfor er det positivt at læse, at du Leif (jeg kan godt stave dit navn korrekt) ønsker dette og går efter det. Ellers er der folkeuniversitetet i København, om end jeg kender ikke det faglige niveau for kurserne eller kursusudbud.

Erling Rasmussen

Ærlig talt så beklager han sig bare i stedet for at acceptere at han har været hamrende naiv - overordnet set er hans universitet ikke værd at skrive hjem om:
http://www.topuniversities.com/institution/deakin-university http://www.topuniversities.com/institution/university-copenhagen http://www.topuniversities.com/institution/aarhus-university

Det er sku' noget andet hvis man har gennemført et studie på et rigtig top universitet i udlandet.

Jeg har også studeret på et mindre godt universitet i udlandet, men jeg forventede heller ikke at bedre universiteter ville anerkende det.

Johannes Nielsen

Artiklen er temmelig dårligt skrevet og svær at følge -

"Jeg følte mig sikker på, at jeg kunne komme inde, fordi uddannelsen var SU-godkendt,« lyder det med et smil fra Anders Sønderlund.??????????

Leif Højgaard

I 70'erne fulgte jeg både psykologi og polit studiet af ren og skær interesse og nysgerrighed. Min konklusion var at disse studier var spild af tid med forældet og utidssvarende teori uden anvendelses mulighed i praksis. Jeg glemmer aldrig da forhenværende overvismand Anders Ølgaard ved det grønne klæde blev fornærmet over at jeg tillod mig at mene at komparative statiske analyser og indifferenskort var noget der ikke kunne bruges til noget i praksis. Det er mit indtryk at niveauet på de danske universiteter er stærkt overdrevne.

Kristina Jensen

Leif, de studier du nævner handler jo også ret meget om at føle noget i maven og har ikke den samme faglige tyngde som andre fag. Så er det også 40 år siden og fag udvikler sig. Pensummer er offentligt tilgængelige og desuden nogle de studerende selv skal finde på fakulteternes hjemmesider, så du kan bare gå i krig ;-)

Leif Højgaard

Men jeg forstår ikke helt hvad du lægger i begrebet 'faglig tyngde' er der ikke tale om en slags faglig forfængelighed. Jeg er enig i at fag udvikler sig gennem tiden som følge af at verden ændres og folk udskiftes på de positioner der bærer den officielle mening - den gode latin. Selv om det er 40 år siden har de fundamentalt ikke ændret sig på begrebssiden men måske på tekniksiden fordi man idag er istand til at beherske støre datamængder på kortere tid. På trods af det er man i praktikken stadig lige så dårlig til at styre f.eks økonomien hvor man stadig famler sig frem som i blinde. Se bare hvor ynkeligt alle specialister i disse år kommer uhjælpeligt til kort på trods af de mange fine universiteter - Havard, Stanford, Princeton - you name it.