Læsetid: 1 min.

Direktør i Skat presset af departementschef

Departementchef, Peter Loft, prøvede at få Skat til at medtage passus i overvejelserne af Helle Thornings skattesag, der konkluderede at Stephen Kinnock var skattepligtig i Danmark
1. januar 1970

Direktør i Skat, Erling Andersen, blev flere gange bedt om at medtage et notat i overvejelserne Helle Thorning-Schmidts skattesag, der samlet set konkluderede, at Stephen Kinnock var skattepligtig i Danmark.

Det skriver direktøren i sin redegørelse, som i dag er blevet offentliggjort af skatteminister Thor Möger Pedersen.

Erling Andersen modtager ifølge redegørelsen første gang notatet på et møde, der afholdes på departementchef Peter Lofts kontor d. 1 september 2010.

Notatet er ikke angivet med afsender, skriver Erling Andersen i sin redegørelse og tilføjer: »Jeg spørger selvfølgelig Peter Loft om dette, men får det svar, at det ved han ikke. Det er bare 'dukket op'«

Selv skriver Peter Loft i sin redegørelse, at han ikke er bekendt med hvor notatet stammer, men at det muligvis stammer fra Venstres pressetjeneste.

Peter Loft forsøger derefter at få Erling Andersen til at tage et håndskrevet formulering med i den endelige afgørelse Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Det sker på et møde d. 13. september 2010 på departementchefens kontor.

Men Erling Andersen afviser at medtage også denne formuleringen. Hvad denne formulering indeholdt er ikke oplyst i redegørelserne.

»Departementchefen fastholder, at formuleringen skal med i sagsfremstillingen, hvilket jeg siger klart nej til. Jeg går dog med til, at tage arket med den håndskrevne formulering med for evt. videre overvejsle i forbindelse med endelig udformning af agterskrivelse/sagsfremstilling,« skriver Erling Andersen i sin redegørelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Hvis det omhandlede notat - som skattedirektør Erling Andersen og departementschef Peter Loft samstemmende formoder - er udarbejdet af partiet Venstres pressetjeneste under Troels Lund Poulsens ægide i skatteministeriet, må der være nogen, der har et alvorligt forklaringsproblem.

Hvordan er "notatet" havnet på departementchefens bord uden om skatteministeriets journalsystem?

Og hvem i skatteministerens stab har anmodet departementchef Peter Loft om at forsøge at få skattedirektøren til at lægge "notatet" på akterne i Thorning-Schmidts skattesag på det tidspunkt, hvor venstremanden Troels Lund Poulsen var departementchefens øverste foresatte?

Vidste daværende skatteminister Troels Lund Poulsen overhovedet, hvad de ansatte i hhv. partiet Venstres pressetjeneste og pressetjenesten i det ministerium, han var chef for, gik og foretog sig sammen og hver for sig?

Det er vist meget godt, vi får den undersøgelseskommission.

Og vi venter nu på at den blå presse i det her lang jagter Troels Lund P. på samme måde som Ole Sohn er blevet jagtet, men mit gæt er at det aldrig kommer til at ske...

Grethe,
"...
Vidste daværende skatteminister Troels Lund Poulsen overhovedet, hvad de ansatte i hhv. partiet Venstres pressetjeneste og pressetjenesten i det ministerium, han var chef for, gik og foretog sig sammen og hver for sig?
... "

gode spørgsmål,

Daværende Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) siger på TV at han sammen med sin særlige presserådgiver, "spindoktor", udarbejdede "notatet" for at være forberedt på pressens mange spørgsmål den dag når "ikke-sagen" blev avgjort i forvaltningen Skat København ....

og Troels Lund Poulsen afviser at Venstre's presseafdeling var indblanded (!) men den særlige presserådgiver var Troels Lund P's medaktør ....

Grethe Preisler

Ulla,

"Troels Lund Poulsen (V) siger på TV... etc."

Tak for tippet, så langt var jeg ikke nået endnu, da jeg skrev min kommentar.

Nu har jeg afspillet det indslag, du henviser til, og jeg skal da ellers love for, at den tidligere skatteminister kandiderer til danmarksmesterskabet i at vride sig som en ål på en hed stegepande i skæret fra pressens blitzlamper.

Jeg tror ikke, at der bliver nogen sag for "blå presse", da Løkke kapper hovedet af ham, så snart der dukker det mindste op.

LLR skal ikke have sat sin 36%-20% føring over styr.

Bemærk, hvordan Peter Christensen bruger dobbelt-negation i den måde han svarer på spørgsmål om TLP.

Hvorfor skulle Løkke dog "kappe hovedet" af Troels Lund Poulsen? Han agerede jo på hele partiet Venstres vegne, så selvfølgelig påtager Lars Løkke sig da det fulde ansvar for sagen som den ærlige mand, han er.

Ikke sandt?