Embedsværkets vilkår skal kulegraves

DJØF vil for første gang siden Tamilsagen gennemføre en stor undersøgelse af værdier og vilkår i embedsværket og forholdet mellem ministre og embedsmænd
Balladen i integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs ministerium har nu fået DJØF til at begynde en undersøgelse af vilkårene for embedsmænd i centraladministrationen.

Balladen i integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs ministerium har nu fået DJØF til at begynde en undersøgelse af vilkårene for embedsmænd i centraladministrationen.

Jens Nørgaard Larsen
3. marts 2011

Uanset om sagen om Integrationsministeriets fejlbehandling af statsløse munder ud i en uvildig kulegravning eller ej, så venter der inden længe en større undersøgelse af de forhold, der hersker i den danske centraladministration.

Fagforbundet DJØF - der organiserer langt de fleste embedsmænd i de danske ministerier - har besluttet at følge op på anbefalinger fra det såkaldte Nordskov Nielsen-udvalg, der i kølvandet på Tamilsagen lancerede en række etiske retningslinjer for embedsværket.

Nordskov Nielsen-rapporten havde særligt fokus på krydsfeltet mellem loyal ministerbetjening, politisering og troskab mod det særlige, danske ideal om et professionelt, neutralt og upåvirkeligt embedsværk, og selv om undersøgelsen har været på tegnebrættet i et stykke tid, viser situationen i Integrationsministeriet, hvorfor undersøgelsen er aktuel, mener politisk chef i DJØF og tidligere socialdemokratisk finansminister, Pia Gjellerup.

»Forhåbningen er, at man kan undgå situationer som den, vi ser nu, først og fremmest ved at man hele tiden er klar over, hvor grænserne går, og hvordan man skal holde sig på dydens smalle sti. At man ved, hvad der er acceptabelt, og hvad det er for nogle læresætninger, man har i centraladministrationen, mellem centraladministrationen og det politiske niveau og mellem minister og folketing,« siger Gjellerup.

Tager temperaturen

Nordskov Nielsen-udvalget advarede på baggrund af erfarede oplevelser bl.a. embedsmænd mod at indtage politiske roller, anbefalede at styrke uafhængigheden i rådgivningen og opsatte retningslinjer for, hvornår embedsmænd skulle sige fra over for ordrer fra ministeren og eventuelt reagere på ulovligheder, og DJØF vil nu følge op på, hvordan embedsfolkene oplever deres muligheder og accepterer deres begrænsninger godt 18 år efter Tamilsagens afslutning.

»Anbefalingen fra Nordskov Nielsen var, at man fra tid til anden vendte systematisk tilbage for lige at sørge for, at tingene foregår, som de skal, og vi ser jo fra tid til anden, at der opstår nogle tvivlsspørgsmål, og det er derfor, det kunne være spændende at tage temperaturen, og det er det, vi nu vil sætte i værk,« siger Pia Gjellerup,

Hvordan undersøgelsen præcist skal udformes - og hvornår den kan iværksættes - ligger ikke fast, men formand for Overenskomstsforeningen i DJØF, Lars Qvistgaard, fortæller, at man blandt andet skeler til en relativ nylig undersøgelse fra Århus Kommune, hvor 1.143 ansatte besvarede anonyme spørgeskemaundersøgelser, der blandt andet viste, at mange følte sig begrænset i deres ret til at ytre sig kritisk.

»Vi synes, det er interessant at gå i den retning, og det kan blive noget lignende, vi ruller ud i et større format, og som giver os mulighed for at sammenholde overvejelser og observationer. Det væsentlige i efterspillet efter Tamilsagen var, at systemet havde undertrykt en viden, der skulle være kanaliseret ud. Et spørgsmål er, hvad der i praksis i dag betragtes som god skik i situationer, hvor man for eksempel har en formodning om, at der sker ulovligheder,« siger Lars Qvistgaard, der mener, at det er yderst aktuelt.

Whistleblower

»Vi har gennem et stykke tid haft en del debat om, hvorvidt embedsværk kan ytre sig på passende vis - blandt andet hele whistleblower-diskussionen - og der er behov for en afklaring af, om det har noget på sig eller om systemet er tilstrækkelig velfungerende,« siger han og fortsætter:

»Netop nu har vi jo situationen i Integrationsministeriet, og man havde for nylig Farvergade-sagen i København, og selv om der i begge tilfælde faktisk er embedsmænd, der har valgt at sige fra, så er det interessant at undersøge, om anbefalingerne fra Nordskov Nielsen stadig er relevante og kan bruges som rettesnore for offentlig forvaltning,« siger han.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Tom W. Petersen

Det vil sikkert være klogt.
Men DJØFs ledere bør undlade at sige, at deres nedlemmer i integrationsministeriet ikke har begået ulovligheder. Der er jo blevet forvaltet ulovligt; og hvem andre end de ansatte i ministeriet (og selvfølgelig ministeren) er det, som har gjort det?
Det har de sikkert set sig nødsaget til at gøre - hvis de ville beholde deres stillinger og kunne gøre karrière. Sådan ser det ud til, at betingelserne er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Embedsmændene skal have ordentlige, og skal ikke være i tvivl om deres ret og pligt. At deres loyalitet gælder ene og alene nationen og lovene, og ikke politiske og administrative chefer.

Det emne må, som Tom påpeger, ikke blandes sammen med det aktuelle roderi i Integrationsministeriet (m.fl.)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Med 18 års forsinkelse kommer der langt om længe en indikation fra DJØF om de ønsker at agere ansvarligt. Det er glædeligt.

Men det er nok værd at reflektere over, om den nys fundne ansvarlighed og anstændighed er motivet af de selv samme ædle motiver. At det primære ikke er medlemmernes urimelige arbejdsvilkår, eller et fagpolitisk stunt for at sætte og kontrollere dagsordenen...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo  Larsen

Ministrene har lige fra start (2002) handlet ulovligt hjulpet af embedsmændene.

Nar en regering sidder i en lang periode, så er det en naturlig konsekvens at de øverste niveauer af ministerierne lidt efter lidt fyldes op med folk, som har samme politiske observans, som regeringen. Dette er hovedproblemet i den løbende Rønn-sag. Disse embedsmand er hverken professionelle, neutrale eller upåvirkelige men derimod beredt pa at bøje loven eller direkte overtræde den for at tækkes ministeren (det giver forfremmelser) og fremme deres eget ideologiske standpunkt.

Idag har vi ingen mulighed for at gribe ind over for ministre og deres embedsmand, når de går over stregen hvis det politiske flertal er imod. Sammen med den ovenstaende beskrevede mekaniske udgør dette en selvforstærkende loop. Rønn-sagen har klart pavist at der er brug for en ny retslig instans (forfatningsdomstol), som kan gribe ind uafhængigt af det politiske flertal i folketinget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Skovhus

Det er ikke tilfældigt at det er udlændingeområdet der gang på gang kommer under beskydning.
Siden Fremskridtspartiet/ DF gjorde sit indtog, med sine nationalistiske holdninger, har i stort, alle partier rykket i samme retning for at fastholde vælgerne. Og i snart 20 år har DF placeret sig som en magtfaktor, som både rød og blå blok må forholde sin udlændingepolitik til.
Dette gør helt naturligt, at embedsværket også sviger i den retning. Det er og har været helt legitimt at gå til stregen, og i tvivlsspørgsmål har det været naturligt at vælge den strenge linje. Man ville næsten pr. definition få en undskyldning og et skulder klap vis man kommer over stregen, for der er et politisk flertal af strammere.
Hvordan man sikre at embedsmændene ikke afspejler en udbredt holdning i samfundet ved jeg ikke, men et løbende etisk granskningsarbejde vil klart være en fordel, dertil en stående forvaltningsdomstol, det vil kunne sikre, at en embedsførelse, som hvis den var forkert, hurtigere kunne bringes på plads. Så vil vi ikke igen og igen oplevere disse groteske sager.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Borregaard

Tamilsagen og Farumsagen viser tilsammen to ting:

- For det første, er der ingenlunde noget kompliceret ved begge.

- Det første er logisk, og derfor bliver det andet beskæmmende, og viser en magtarrogance og lemfældig omgang med sandheden. Kortfattet kan man konkludere, at Tamilsagen viste at konventioner skal overholdes, og Farumsagen viste betydningen af offentlighedens og embedsværkets adgang til dokumenter.

Sagen om de statsløse taler vist for sig selv, at man fra regeringens side ønsker en ændring af offentlighedsloven, er ene og alene en skamridning af princippet om åbenhed som grundlaget for den parlamentariske proces.

Begge domme, tegner en pointe, man har dog valgt gennem adskillelige år, at negligere deres gyldne snit, for hvorledes et demokratisk samfund skal ledes…. Har vi brug for indførelsen af en whistleblower-princippet?

Måske - man kunne dog også omvendt starte med, at respektere retsgyldigheden, af de afsagte domme i Tamilsagen og Farumsagen, og agere ud fra den præcedens de respektive retningslinjer udskriver.
.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bo  Larsen

Det er interessant at sporge sig selv om folgende:

Hvorfor valgte Hr. Haarder og hans embedsmænd at bruge den ulovlige praksis i 2002?

Hvorfor forsatte Rikke Hvilshøj den ulovlige praksis, mens hun samtidig usandfærdigt svarede FN at hendes ministerium efterlevede konventionerne?

Hvorfor fremturede Birthe Rønn Hornbech i den ulovlige praksis selv efter at hun gentagne gange er blevet gjort opmærksom på det ulovlige af sine embedsmænd?

Er svaret virkelig det, som disse ministre påstår - nemlig at de ikke vidste, der var noget galt?

Eller er svaret at disse ministre gennemforte deres udelandingefjenske ideologi under en magtarrogant antagelse, at de som sædvanligt ville forblive beskyttet af et VKO-flertal mod at blive stillet til ansvar for deres brud på loven?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lulu Nielsen

Det bør være strafbart hvis embedsmænd ikke overholder lover. Det gælder også socialrådgivere og andre der træffer vigtige afgørelser. Det ville tilskynde embedsmændene til at virke for befolkningen og ikke som nu - for det politiske system.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vang Bach

Det danske system har kunnet fungere hvor politikere havde en form for etiske regler samt en etisk forhold til deres magt.

Her hvor politiske magt begaer og ideologiske hensyn staar over etik, love konvensioner osv.
Bryder systemet selvfoelgelig sammen, naar det er gennemsyret i 10 aar i den offentlige sektor paa alle niveauer.

Vil du beholde dit job og maaske goere karriere, eller vil du foelge din egen etik, miste dit job have svaert ved at faa et nyt. Miste hus, bil og maaske familien.

Jeg gjorde det selv, mistede alting men er stadig glad for at jeg gjorde det, jeg kan stadig se mig selv i spejlet.

anbefalede denne kommentar