Læsetid: 4 min.

Lykketoft i strid med egen politik

På et møde i Cevea satte Mogens Lykketoft spørgsmålstegn ved, om lavere skat øger beskæftigelsen. Men han har flere gange selv argumenteret for dette. Han siger, at udtalelserne på mødet er fortolket for unuanceret
På et møde i Cevea satte Mogens Lykketoft spørgsmålstegn ved, om lavere skat øger beskæftigelsen. Men han har flere gange selv argumenteret for dette. Han siger, at udtalelserne på mødet er fortolket for unuanceret
22. juni 2012

Socialdemokraternes tidligere finansminister Mogens Lykketoft kom for nylig galt af sted ved at sætte spørgsmålstegn ved regeringens præmis om, at lavere skat får danskerne til at arbejde mere. En gennemgang af udvalgte udspil og interview fra Mogens Lykketofts tid som formand for Socialdemokraterne, som Information har lavet, viser nu, at han selv ved flere lejligheder har argumenteret for netop denne sammenhæng i økonomisk politik:

»Der er behov for at ændre på den måde, som samfundet får sine indtægter på – personskatterne skal ned, så flere får lyst til at arbejde mere,« sagde daværende S-formand Mogens Lykketoft f.eks. i et interview med Information i 2004. En holdning han gentager – med andre ord – i 2009.

Men ved et møde i tænketanken Cevea 6. juni i år angreb Mogens Lykketoft dele af den nuværende regerings økonomiske politik. I sit oplæg beklagede Lykketoft, at finansminister Bjarne Corydon (S), da han tiltrådte, »næsten opgav« at kæmpe mod regnemodellerne i Finansministeriet.

SRSF-regeringen forhandler i øjeblikket om en skattereform med Enhedslisten. Et af hovedprincipperne i udspillet er, at lavere skat skal øge arbejdsudbuddet. Lykketoft sagde ved mødet i Cevea – ifølge en båndoptagelse lavet af en journalist fra Jyllands-Posten – at »det er jo ikke bevist, efter min mening og efter alt hvad jeg har læst, at lavere marginalskat øger arbejdsudbuddet nævneværdigt på skandinavisk grund.«

Da Mogens Lykketoft selv var formand for Socialdemokraterne argumenterede han imidlertid ved flere lejligheder – ligesom SRSF-regeringen gør nu – for, at skattelettelser skulle gennemføres for at øge beskæftigelsen. Det allerførste punkt i SR’s fælles udspil til et skatteloft fra 2004 lyder således:

»SR er enige om, at indkomstskatten – og skatten af den sidst tjente krone – skal sættes ned, så alle kan komme i arbejde.«

Socialdemokraternes valgoplæg fra 2005, ’Made in Denmark’, hvor Lykketoft var statsministerkandidat, havde som et slagnummer at øge arbejdsudbuddet ved at lette skatterne. I et interview med BT i forbindelse med ’Made in Denmark’, sagde den daværende oppositionsleder: »Regeringen har gjort meget lidt for at nedsætte skatten på den sidst tjente krone, og det vil vi gøre med denne plan. Der er ingen tvivl om, at denne plan vil gavne beskæftigelsen.«

Gammel forudsætning

Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen, som er tidligere overvismand, ønsker ikke at »forske i Mogens Lykketofts motiver for at sige, som han gør,« men påpeger, at skattepolitikken i Danmark i de seneste mange år har hvilet på bl.a. forudsætningen om, at lavere marginalskat øgede arbejdsudbuddet.

»Siden engang i 80’erne har skattereformerne haft en reduktion af marginalskatterne som et meget væsentligt element. Der har selvfølgelig været diskussioner af, hvordan skattelettelserne skulle gives. Men grundtanken har været, at skattesystemet påvirker arbejdsudbuddet, og at det ikke skulle modarbejde incitamenterne til at arbejde mere, fleksibiliteten og omstillingen på arbejdsmarkedet,« siger Torben M. Andersen.

Så det vil ikke være for meget at konkludere, at Mogens Lykketoft er i modstrid med den politik, som han selv har ført i en årrække?

»Nej. De planer har haft de ting i sig. Men hvorfor han siger nu, som han gør, har jeg ingen mulighed for at have nogen mening om.«

Mange bevægelser

Mogens Lykketoft ønsker ikke »at gå ind i en diskussion om fortolkningen af udtalelsen på mødet«, som han mener er for unuanceret.

»Det uddrag, som man har fundet på at offentliggøre, giver ikke et fuldstændig indtryk af, hvad jeg mener.«

Som er?

»Som er, at selvfølgelig er der da en sammenhæng, men jeg er ikke sikker på, at den er så stærk i Danmark, som den er andre steder. Og der er jo mange modgående bevægelser – ikke mindst hos børnefamilier – i forhold til, at lavere skat kan give den modsatte reaktion. Jeg mener nogle gange, at man har haft nogle overdrevne forestillinger om, hvordan den sammenhæng var på dansk grund.«

Men grunden til, at det er en interessant historie, er jo, at du i de interview bruger som argument for skattelettelserne, at de vil øge arbejdsudbuddet?

»Ja, men jeg har også meget tit brugt det andet argument – som jeg sådan set personligt lægger større vægt på – nemlig, at det med at sænke skatten på arbejde ikke kun er et spørgsmål om udbud, men også et spørgsmål om at gøre vores skattesystem mere robust. En gennemgående tankegang har været, at, ja, det kan give en effekt på arbejdsudbuddet, men samtidig handler det om at gøre skattesystemet robust i forhold til internationaliseringen. At gøre skattegrundlaget bredere, marginalskatterne lavere og knytte skatteudskrivningen væk fra arbejde og over på andre kilder.«

Så citatet med, at du ikke mener, at lavere marginalskat øger arbejdsudbuddet, er misforstået?

»Faktisk er det citat ikke knyttet til arbejdsudbud. Men jeg gider som sagt ikke kommentere det der. For det er blevet twistet.«

Men mener du, at lavere marginalskat øger arbejdsudbuddet?

»Jeg mener, at der er en vis virkning, men selv regeringens egne modeller viser jo en forholdsvis begrænset virkning. Hvis du f.eks. kigger på virkningerne af de forhøjede beskæftigelsesfradrag, er det jo forholdsvis begrænset.«

’Det er misbrug’

Men lettelserne i topskatten har jo en forholdsvist stor virkning?

»Jo. Det mener man jo, der er. Man forventer jo især, at håndværkere vil være villige til at tage ekstra arbejde, hvis de får en lavere marginalskat. Det har været den gennemgående antagelse.«

I ’Made in Denmark’ skrev I jo flere gange, at I ville sætte skatterne ned for at øge beskæftigelsen. Det var jeres bærende argument for skattelettelser?

»Det er også derfor, at jeg ikke kan stå inde for den læsning, der har været af det, jeg har sagt på det møde. Det var et meget teoretisk møde om økonomiske teorier og økonomiske modeller. Det er blevet brugt til at kaste ind som en brok i en meget aktuel politisk diskussion. Det har aldrig været hensigten, og derfor er det efter min opfattelse misbrug.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Simonsen

Han er ikke den første, der er blevet langt klogere efter at have forladt ministerposten. Lidt ærgeligt, at de ikke kan handle med tilbagevirkende kraft.

Kristina Jensen

Artiklen kegler rundt i de FORSKELLIGE begreber, som om de var de samme.

Lykketoft har udtalt sig om at øge ARBEJDSUDBUDDET, dvs. x antal ARBEJDSPLADSER!

Artiklen udtaler, at det at øge beskæftigelsen, dvs. øge x antal TIMER!

Da jeg læste denne manglende fortolkningsevne hos Politiken.dk i forgårs blev jeg ikke videre overrasket, men jeg er virkelig skuffet over, at Information.dk ikke har evnet at forstå denne sproglige mistolkning af hvad der er blevet sagt!

Der er KUN blevet sagt:
»det er jo ikke bevist, efter min mening og efter alt hvad jeg har læst, at lavere marginalskat øger arbejdsudbuddet nævneværdigt på skandinavisk grund.«

Hvilket giver sig selv, hvis man evner at tænke over, hvad det rent faktisk betyder, da ændring af marginalskat vil give folk et incitament til at blive længere på arbejdet og få mere ud af den sidsttjente krone. Dette vil muligvis også afholde arbejdspladser fra, at kreere nye stillinger, idet de eksisterende arbejdstagere udfylder den ekstra stilling med overarbejde.

Kristina Jensen

X antal arbejdspladser kan også misforstås. Det skal naturligvis være x antal stillinger på de samlede arbejdspladser.

Øges arbejdsudbuddet i noget væsentligt omfang ved skattelettelser (“gulerodseffekt”) ?

En vigtig forudsætning er at man har mulighed for at øge sin indkomst ved at arbejde mere - det har langt de fleste danskere ikke og alene af den grund er effekten begrænset.

Det overses ofte at der er mange andre grunde til at vi arbejder end penge, f. eks. kontakt med andre mennesker, interessante arbejdsopgaver, oplevelser mv. Langt de fleste vil derfor gerne arbejde hvis de har muligheden, f. eks. hvis der er arbejde at få.

Det er derfor ikke tilstrækkeligt at øge arbejdsudbuddet - det virker først når det kan omsættes i at flere kommer i arbejde/ arbejder mere.

At forestille sig penge skulle være den dominerende grund til at vi arbejder er en forenklet opfattelse - og uhensigtsmæssig fordi denne forestilling ikke får fat i det væsentlige.

Udover “gulerodseffekten” findes også en “hængekøjeeffekt”, som følge af at nogle mennesker måske tænker, at de ved faldende skatter kan opretholde uændret levestandard ved at arbejde mindre !

Konklusion: Øges arbejdsudbuddet så i noget væsentligt omfang ved skattelettelser (“gulerodseffekt”) ?

Effekten er usikker og i hvert fald på kort sigt begrænset.

Selv om mange økonomer og politikere snakker meget om det er der ikke nødvendigvis megen sandhed i det.

Selv om noget ved første øjekast og ureflekteret kan se ganske sandt ud, kan det sagtens vise sig at være ganske falsk

- dette gælder generelt og det kan være ganske underholdende at se masser af mennesker samles om noget der er politisk korrekt, men faktisk er ganske falsk ;o)

Karen von Sydow

Tak for at give Lykketoft spalteplads til at forklare sig, efter man fik et noget andet indtryk i en tidligere artikel.

Sådan, Lykketoft!

Mit skud i tågen ville være, alle børnefamilier med børn under 10 år - må max. arbejde 20 timer om ugen per voksen - så ville arbejdsløsheden være væk.

* Du kan aflevere børnene og hente dem ved
skolens afslutning
* Du har mere overskud til dn børn OG JOBBET
* Færre penge til forbrug, men mere tid til gratis
gaver som biblioteket mv.
* flere mennesker skal dele omkring den samme
arbejdsopgave, derved flere øjne på og mere
samarbejde og nyskabende innovation
* Desuden tror jeg "overskuddet" mentalt ville
vække forældrene omkring hvilekne lykke det er at
have børn - og måske investere i et lille
sommerhus - istedet for at purre drømme op til en
gylden pensionsordning.

Europas krise er et naturligt led i global udligning, derfor leder politikerne, finansfolk og økonomer efter en nål i en høstak, som ikke er der.

Olav Bo Hessellund

”Det var et meget teoretisk møde om økonomiske teorier og økonomiske modeller.”

Interessant udsagn.
De teorier og modeller, økonomer fx i finansministeriet lægger til grund for deres anbefalinger, har altså kun lidt med praksis at gøre – eller hvordan skal, vi NU forstå Lykketoft? Har man én holdning, når man er formand for socialdemokraterne og en anden, når man ikke er det? Svaret er tilsyneladende ja.

Kristina Jensen

Hvorfor er det så svært at forstå, at Lykketoft har talt om økonomiske teorier på mødet, som er blevet forvirret til at have noget med den nuværende debat om ændring af marginalskatten? Jeg synes min ovenstående forklaring var klokkeklar, men den er tydeligvis ikke blevet forstået.

Lykketoft talte om arbejdsudbud på mødet, som er hvor mange nye stillinger, der bliver skabt på det danske arbejdsmarked.

X antal stillinger er ikke det samme, som hvor meget den enkelte dansker vælger at arbejde.

Faktisk kan de to ting være teoretisk modsætninger. Hvis flere vælger at arbejde mere på deres arbejdsplads, fordi de får flere penge udbetalt, grundet en regulering af marginalskatten, så vil dette forhindre dannelse af flere arbejdspladser, som der er hårdt brug for i dag, med de mange (unge) uden job.

Det er umuligt at spå om, hvad folk vælger at gøre med deres tid, men ifølge undersøgelser, viser det sig, at danskernes ikke ønsker at lægge mere tid på deres arbejdsplads. http://vbn.aau.dk/da/clippings/danskerne-vil-ikke-arbejde-mere(64dd9cdd-71b4-4a0d-ac61-a9d7953402c2).html

Cevea har tilmed undersøgt om danskerne vil arbejde mere for mere udbetalt, hvilket danskerne har svaret benøgtende: http://www.cevea.dk/lavere-skat-faar-os-ikke-arbejde

Hvorvidt danskernes vil arbejde mere skal ikke forvirres med hvor mange ledige stillinger der er i Danmark. Det er ikke det samme!

Inger Sundsvald

Nu har ”arbejdsudbud” jo huseret i medierne i nogle måneder, så det er ikke et nyt begreb. Men uden at begynde med Adam og Eva, kan man vist forklare at det kan opnås på to måder (altså at der bliver ”arbejdere i udbud” = arbejdsgiverne får flere at vælge imellem, så lønningerne kan holdes nede).

1) Man kan f.eks. afskaffe nogle helligdage, så færre mennesker arbejder mere for at nå det der skal nås. Derved bliver der flere arbejdsløse, som er desperate for at tage et hvilket som helst arbejde, og som ikke kræver så meget i løn som de ellers ville have gjort.

2) Man kan uddanne nogle flere. De uuddannede er der rigeligt af, de mellem- og højtuddannede vil arbejdsgiverne gerne have nogle flere af. Ikke fordi der er brug for flere, men for at holde lønnen nede hos dem der knokler og smører leverpostejmadder.

Peter Ole Kvint

- dette gælder generelt og det kan være ganske underholdende at se masser af mennesker samles om noget der er politisk korrekt, men faktisk er ganske falsk ;o)

Det kan ødelægge et samfund.

Søren Kristensen

Det giver da meget god mening at kræve skatterne ned i 2004 for at få flere i arbejde, for dengang var det jo mangel på arbejdskraft. Heraf følger selvfølgelig at det også give god mening i dag at tænke det omvendte. Viser bare at Lykketoft er konsekvent i sin tankegang, hvilket bare forøger sympatien og jeg synes også den grønne trøje klæder ham.

Til Torben.

Hvor er pengetræet, som skal betale for børnefamilien udgifter henne ??. Med 200 kr i timen så giver det omkring 17000 Brutto. ca. 12000 netto.

For langt de fleste mennesker på arbejdsmarkedet efterlader det noget af et gab op til at kunne betale deres udgifter. Men OK, hvis tvangsauktioner er et ønske, så er det en super plan

De mennesker som har lyst til dette må gerne.
Men hvorfor skal nogle tvinges til dette ???

Mikael Lauridsen

Lad os et øjeblik antageat teorien holder og folk vil gerne arbejde flere timer for at tjene flere penge.

så kommer problemerne, for nu viser det sig at lønmodtageren er:

1: Offentligt ansat til 37 timer om ugen, og alt derudover skal afspadseres ellers tilfalder overskuddet af brugt arbejdstid arbejdsgiveren (Dette er jo nødvendigt, for ellers kan de slet ikke overholde deres budgetter.

2: Ansat i en højere betalt ledende stilling hvor de får fast månedsløn uanset hvor meget/lidt de arbejder.

De eneste der reelt set har mulighed for at arbejde mere og få udbetalt deres timeløn for det er håndværkere og fabriksarbejdere. Desværre er disse 2 grupper ved at uddø i Danmark, da vi hellere vil have billige polske håndværkere og alt vores fabriksproduktion foretaget i Kina hvor arbejdskraften er billigere og miljøhensynet mindre.

@Per Nielsen
Fordi det er godt for børnene.
Fordi arbejdesbyrden burde fordeles bedre.

Det skal selvfølgelig gennemtænkes fornuftigt så "fattige" børnefamilier - ikke bliver fattigere - men ellers ja det vil kunne mærkes.

Et af de ting som kunne ændres væsentligt er den efterhånden tvungne overenskomst mæssige pensionsopsparing - istedet for at man sparer op udelukkende til pensions-alderen - kunne en del gå til opsparing til "0-10 børnefamile alderen".

Dvs. den delvis skattefinansierede pensionopsparing, kunne omdannes til også at støtte fremtidens lønmodtagere og ikke kun fortidens.

Er der ikke en behjertet økonom, der en gang for alle kan aflive Laffer-kurven ...eller det er måske som i de gamle eventyr? Det kræver 'mod' at hugge hovedet af dragen.