Læsetid: 5 min.

Somaliere er anderledes

Også blandt Afrikas folkeslag er somalierne noget særligt, og enhver integration vil slå fejl, hvis vi ignorerer det, mener antropologen Sture Normark
3. oktober 1997

Somaliere er stolte folk og de kan ikke bankes på plads med hårde ord om, at sådan er systemet nu engang i Danmark. "Tværtimod," siger Sture Nordmark, der er præst og antropolog ved det svenske Life & Peace Institute i Uppsala. Somalierne bliver ligeså stædige som vi gør, når de ikke behandles med respekt for deres baggrund. Og den, siger han, er grundlæggende anderledes end alle andre folkeslag.

Han er netop vendt tilbage til Norden fra instituttets kontor i Nairobi, Kenya, og da han i går besøgte Dansk Flygtningehjælp, var hans hovedbudskab: se forskellene og handl efter dem. Den allerstørste fejl, vi kan begå er ifølge Normark, at anse somalierne som et folk på linie med det svenske eller danske.

"Når vi danskere og svenskere møder somalierne, virker de som en homogen gruppe. De har den samme religion og taler samme sprog. Men det er en fundamentalt forkert opfattelse. Man kan ikke bare sætte folk derfra sammen og tro, de bliver gode venner. Samfundet er meget fragmenteret og tilhørsforholdet til en klan og dens underklaner betyder alt for trivsel og sikkerhed," siger Sture Normark.

Han har studeret den somaliske kultur på en række længere ophold i området for Life & Peace instituttet. Det ankom i Somalia i 1989, inviteret af FN som konsulenter i at skabe fred. I dag har instituttet fem kontorer i den selv-erklærede republik Somaliland i nordøst og i selve Somalia. Ingen lande har endnu anerkendt Somaliland som selvstændig stat.

Sture Normark fremhæver, at kontorerne køres helt og fuldt af somalierne selv, og han mener, at det er hovedårsagen til, at de har succes. Et kontor i nord underviser i øjeblikket det lokale politi i menneskerettigheder og desuden undervises der i demokrati og offentlig forvaltning.

"Vi er ikke i Somalia for at skabe fred, vi er der for at sætte folket i stand til selv at skabe den," siger Sture Nordmark. Han påpeger, at blandt Afrikas folkeslag er det særligt somaliske den udbredte klankultur, der trækker klare skillelinier mellem folk, der på alle måder synes ens.

Klanen er alt

Normark mener, at vi under ingen omstændigheder må undervurdere klankulturens betydning. Så vil ethvert forsøg på hjemsendelse eller integration slå fejl.

"Det første man skal forstå er, at somalierne ikke er noget homogent folk ligesom danskere eller svenskere. Børnene indprentes meget tidligt af moderen, hvem er områdets klaner – hvem er gode og hvem er dårlige at være sammen med. Det betyder, at barnet ikke kunne drømme om at tage imod ordrer eller råd fra andre klaners ældste, uanset deres status. Folk fra nogle klaner er det måske sågar i orden at slå ihjel. Dette tilhørsforhold definerer simpelthen moralen og levereglerne, og de definitioner ligger meget dybt i somalierne, i alt hvad de foretager sig", siger Sture Normark.

Han peger også på, at somaliernes familiemønster adskiller sig væsentligt fra det nordiske. Somalierne er udmærket klar over hvem, der er deres forældre, men den nære familiefølelse rækker længere end blot til forældre, brødre og søstre.

"Onkler og kusiner er også nær familie, men hvad angår familiesammenføringer er der ingen grund til at frygte, at hele storfamilien kommer til landet – i hvert fald ikke, hvis man tager sig tid til at undersøge forholdene blandt somalierne. Derfor er tilstedeværelse i hjemlandet så vigtig for de myndigheder og organisationer, der har med flygtninge at gøre. Så kan de tjekke," siger Sture Normark.

Men ofte er de højtuddannede somalierne ikke interesserede i at tale om klaner, fordi de ser dem som noget tilbagestående, fortæller Normark.

"Vi lærer hele tiden, hvor vigtig klantilhørsforholdet er, når vi sender folk hjem. Man skal være endog meget forsigtig med, hvor man sender folk hen. Hvis de ikke hører til dér, vil det bare mislykkes, og flygtningene vil få alvorlige problemer, der kan være livstruende. Men er det virkelig deres hjemegn med klaner og underklaner, så er der ingen risiko ved at sende somaliere tilbage."

Ingen respekt

En del danske politifolk har haft den oplevelse, at specielt somaliere ikke vil følge deres anvisninger. Det samme oplever de i Sverige, men i Uppsala har man fundet en løsning, der virker til alles tilfredshed, siger Sture Normark.

"Det går galt, fordi somalierne ikke accepterer politifolkenes autoritet. Det er der ingen tvivl om overhovedet. De har deres egne regler for at optræde offentligt – hvem der har krav på respekt og hvem ikke. En politimand er bare en fremmed mand i uniform. Han har ingen familielignende bånd med somalieren, så hvorfor pludselig gøre som betjenten siger? Derfor kan det være nyttigt at have en person klar, som er kendt og respekteret af gruppen. Én, der kan overbringe beskeden uden at kulturen støjer indover. De fleste vil måske tænke, at det er en god ide at følge betjenten, men sker det, er det en gestus, ikke et must," siger Sture Normark.

I instituttets hjemby Uppsala tilkaldes en ældre fra gruppen, når der opstår problemer. "Sådan gør man i Somalia. De har fredskomiteer, der sætter sig sammen og løser problemerne. Det er anderledes, men det virker."

Lær at forstå "tabu"

Ligesom politiet i Sverige og Danmark har måttet vænne sig til en anden kultur, så påpeger Sture Normark at det også går den anden vej, selvom fremskridtet kan virke langsommeligt. Eksempelvis har det taget tid for det danske sundheds- og skolesystem at justere sig.

"Det handler ikke om, at somalierne skal pakkes ind i vat. Det er ikke nødvendigt, hvis folkene, der har med dem at gøre har fået grundig undervisning i somaliernes kultur. Hvis en somalisk pige skal klæde sig af sammen med de andre piger til gymnastikundervisning, så kan det være en ubehagelig oplevelse for det barn. Hendes opvækst har lært hende, at det er tabu, og at tvinge hende vil være dybt sårende. Vi må finde en måde, der tager hensyn, samtidig med at somaliernes også lærer vores måde at gøre tingene på. Det vil gå ulige meget nemmere hvis vi ved, hvorfor de reagerer på forskellige situationer, som de gør. Når du kender baggrunden for folks 'underlige' reaktion, så er den pludselig ikke så underlig mere."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu