Fakta
Læsetid: 7 min.

Komplottet mod færingerne

Indland
17. januar 1998

Både statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Den Danske Bank kritiseres i Færørapporten

DOKUMENT

Orientering af Landsstyret

Kommissionen finder, at Landsstyret ikke blev orienteret om Den Danske Banks skrivelse af 8. februar 1993 til Poul Nyrup Rasmussen (hvori banken orienterer om, at den vil ud af Færøbanken (FB), red.).

Gunnar Martens, Statsministeriet, har forklaret, at han ikke på tidspunktet for modtagelsen af brevet overvejede at orientere færingerne om Den Danske Banks brev, idet der var tale om en fortrolig henvendelse til Poul Nyrup Rasmussen. (...)

Kommissionen lægger til grund, at henvendelsen fra Den Danske Bank på bestyrelsesmødet den 23. februar 1993 af formanden, Richard Mikkelsen blev behandlet med stor lukkethed, og at bestyrelsen, herunder de to færøske medlemmer, kun modtog sporadiske oplysninger om sagen.

Kommissionen lægger i øvrigt til grund, at de to færøske medlemmer af Finansieringsfondens bestyrelse ikke har orienteret færøske politikere eller embedsmænd om drøftelserne i bestyrelsens møder og heller ikke har anset sigfor berettiget til at gøre det.

På møderne i Færø-gruppen den 24. og 25. februar 1993 - sidstnævnte dato med deltagelse af repræsentanter for Den Danske Bank - ses orienteringen af Landsstyret kun at have været drøftet ved afslutningen af sidstnævnte møde, hvor Gunnar Martens oplyste, at Poul Nyrup Rasmussen skulle mødes med Marita Petersen søndag aften (den 28. februar 1993) i forbindelse med Nordisk Råds møde (i Oslo). Denne lejlighed kunne benyttes til at underrette færingerne, "så de ikke føler sig udenfor". (...)

Samtalen mellem Poul Nyrup Rasmussen og Marita Petersen under Nordisk Råds møde i Oslo blev udskudt til mandag den 1. marts 1993, hvor de spiste morgenmad sammen på Grand Hotel.

Under det korte møde (...) prioriterede Poul Nyrup Rasmussen imidlertid emnerne sådan, at der ikke blev tid til at drøfte bankernes situation.

Kommissionen (finder), at Statsministeriet - der var ressortministerium for Færøerne, og som var mødearrangør og -leder den 24. og 25. februar 1993 og opdragsgiver i forhold til tilsynet - ikke sikrede sig, at Landsstyret blev orienteret om Den Danske Banks henvendelse til Poul Nyrup Rasmussen og om de i denne anledning tagne initiativer.

Tidspresset

(Det er) kommissionens opfattelse, at de forhandlinger og overvejelser, der efterfulgte mødet den 25. februar 1993, var præget af, at de fandt sted under indtryk af et betydeligt tidspres, at dette tidspres udgik fra repræsentanterne for Den Danske Bank under mødet den 25. februar 1993, og at baggrunden for disses ønsker om en hurtig løsning var, at man i Den Danske Bank frygtede udviklingen i FB 's solvens.

Ved afslutningen af mødet torsdag den 25. februar 1993 blev det aftalt, at en arbejdsgruppe bestående af Den Danske Bank, Finansieringsfonden og tilsynet skulle udarbejde et "baggrundsnotat" eller "oplæg" til drøftelse på det næste møde den 11. marts 1993.

Den Danske Bank accelererede imidlertid arbejdet stærkt, idet Adam Vestberg allerede samme dag udarbejdede et internt notat, hvis indhold mundtligt blev forelagt for Finansieringsfonden og tilsynet på et møde i tilsynets regi den følgende dag, fredag den 26. februar 1993. (...)

Allerede mandag den 8. marts 1993 forelå fra Den Danske Bank et fuldtfærdigt udkast til aktiebytteaftale, som senere kun undergik ubetydelige rettelser, således at tilsynet onsdag den 10. marts 1993 kunne fremsende et fuldt færdigt aftaleudkast til Statsministeriet tillige med en færdigt udarbejdet pressemeddelelse til udsendelse efter mødet i Statsministeriet den følgende dag

På mødet mellem Færø-gruppen og Den Danske Bank torsdag den 11. marts 1993 i Statsministeriet gav Peter Straarup ifølge tilsynets referat udtryk for, at han gerne så, at et møde mellem Poul Nyrup Rasmussen og (den færøske lagmand) Marita Petersen fandt sted, således at pressemeddelelsen kunne udsendes mandag formiddag, den 15. marts 1993. Et sådant møde blev imidlertid ikke afholdt.

Kommissionen anser det for godtgjort, at Mogens Lykketoft på regeringens vegne under en eller flere telefonsamtaler mandag den 15. marts 1993 søgte at overtale Marita Petersen til at godkende aktiebytteforslaget, men forgæves.

På baggrund af det omtalte hændelsesforløb finder kommissionen, at Den Danske Bank - uden at møde indsigelse fra Finansieringsfonden og tilsynet - har fremskyndet udarbejdelsen af et fuldt færdigt aftaleudkast langt ud over, hvad der var forudset på mødet i Statsministeriet den 25. februar 1993, hvor mandatet til arbejdsgruppen blev givet. Såvel Landsstyret som embedsmændene i Færø-gruppen blev derfor i en vis forstand stillet overfor et fait accompli, da de blev orienteret om aktiebytteforslaget.

Kommissionen finder, at Landsstyret har været sat under et ekstremt tidspres fra den danske regerings side fra modtagelsen af aktiebytteforslaget fredag den 12. marts 1993, fra hvilket tidspunkt Landsstyret kunne påbegynde sin sagsbehandling, og indtil Marita Petersen og Jogvan Sundstein torsdag den 18. marts 1993 blev gjort bekendt med regeringens ultimatum om, at Landsstyret enten måtte godkende aktiebytteforslaget som det var, eller 1øse bankernes problemer uden støtte fra den danske regering.

Kommissionen bemærker, at der på intet tidspunkt har været forhandlinger mellem regeringen og Landsstyret om aktiebytteaftalens indhold eller om betingelser for Landsstyrets godkendelse af denne

Regeringens godkendelse

Umiddelbart efter mødet i Statsministeriet den 11. marts 1993, hvor (vicedirektør i Finanstilsynet) Peter Sylvest Larsen havde forelagt aktiebytteforslaget for Færø-gruppen, udarbejdede embedsmænd i Statsministeriet, Finansministeriet og Økonomiministeriet samme dag notitser til deres respektive ministre, hvori de indstillede forslaget til godkendelse i regeringen.

Kommissionen lægger til grund, at der på mødet i Statsministeriet den 11. marts 1993 ikke var drøftelser om, hvorledes f.eks. bankernes udlånsportefølje eventuelt var blevet vurderet. Som forklaret af Jens Pagter Kristensen, Økonomiministeriet var det overladt til tilsynet, Den Danske Bank og Finansieringsfonden at fastlægge bytteforholdet.

Arne Kristiansen (Statsministeriet) har forklaret, at der ikke fandt nogen særlig sagsbehandling sted i Statsministeriet i anledning af tilsynets brev af 10. marts 1993. Man satte sig således ikke til at efterregne tallene, men man forlod sig på, at parterne med tilsynets hjælp var nået frem til en rimelig løsning

De involverede ministre fulgte indstillingen fra deres embedsmænd og besluttede tilsyneladende uden større diskussion at godkende løsningsforslaget.

Mogens Lykketoft har forklaret, at hans hovedspørgsmål i anledning af Den Danske Banks henvendelse var, hvilke magtmidler regeringen havde til at forhindre Den Danske Bank i at neddrosle sine aktiviteter på Færøerne. Svaret var: "Ingen ". På denne baggrund var det Mogens Lykketofts indstilling, at det var den bedst mulige løsning at etablere en form for samdrift mellem bankerne.

Poul Nyrup Rasmussen - der alene deltog i Koordinationsudvalgets møde den 17. marts 1993 - har forklaret, at to hovedtemaer blev drøftet under koordinationsudvalgsmødet, nemlig tilrettelæggelsen af det fremtidige arbejde og den konkrete situation. Ved bedømmelsen af, hvorvidt løsningsforslaget skulle godkendes, lagde Poul Nyrup Rasmussen vægt på, at forslaget var kommet i stand gennem et samarbejde mellem tilsynet, Finansieringsfonden, Den Danske Bank og dygtige embedsmænd fra de berørte ministerier. Det var ikke hans opgave at gå ind og se på, om regnestykkerne passede, idet man havde landets dygtigste folk hertil. Han gik således ikke ind i en vurdering af, hvor dybt de involverede instanser havde været nede i bedømmelsen af det forretningsmæssigt forsvarlige i løsningsforslaget.

Det fremgår af de håndskrevne embedsmandsnotater fra koordinationsudvalgsmødet at Mogens Lykketoft på mødet har oplyst, at Færøernes økonomi havde været drøftet på et møde i Økonomiudvalget samme dag, og at han havde talt med Marita Petersen vedrørende reorganisering af bankerne. Det hedder herefter i notaterne: "MP bekymret - F.Banken mangler 150 mio. kr. p.g.a. manglende nedskrivning."

Den Danske Bank møder Landsstyret og Landsstyret

Mødet (den 17. marts 1993), der var arrangeret af Richard Mikkelsen, og som fandt sted i Nationalbankens lokaler, var kommet i stand på Landsstyrets initiativ, idet Landsstyret under sin drøftelse af aktiebytteforslaget på mødet den 16. marts 1993 havde savnet svar på flere centrale spørgsmål.

Kommissionen finder, at Landsstyrets behov for et møde med Den Danske Bank skyldtes, at udkastet til aktiebytteaftale ikke indeholdt de oplysninger, erklæringer eller garantier vedrørende FB - ej heller i form af bilag til aftalen - som normalt er indeholdt i eller ledsager en aftale om virksomhedsoverdragelse.

Det var derfor af afgørende betydning for Landsstyrets stillingtagen til forslaget at indhente disse oplysninger, særligt vedrørende FB's kapital- og likviditetsbehov, direkte fra Den Danske Bank. Kommissionen lægger til grund, at dette var mødets formål, og at betydningen heraf stod klart for alle deltagerne. (...)

Kommissionen (lægger) til grund, at Peter Straarup under mødet fremkom med en udtalelse om, at FB på kort sigt ikke havde behov for kapitaltilførsel.

Kommissionen (finder), at Peter Straarups udsagn om, at FB i den aktuelle situation - marts/april 1993 - ikke havde behov for kapitaltilførsel, ikke har været dækkende for den faktiske situation, som FB befandt sig i.

Kommissionen finder, at der ikke under drøftelsen af likviditetsmæssige forhold blev givet oplysning om, at FB var tæt på mindstekravet til likviditet i Banklovens Pgf. 11, stk. 1, og at tilsynet havde krævet daglige likviditetsindberetninger med virkning fra den 15. marts 1993.

*Teksten er et redigeret og forkortet uddrag af centrale afsnit fra Den færøske Banksag, beretningen fra Færø-kommissionen. Diverse titler på optrædende personer er indføjet af redaktionen. Kursiveringerne er redaktionens.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her