Politikernes ønske om at give offentligheden fri adgang til det såkaldte Bovrup-kartotek, der indeholder navne på medlemmer af det danske nazistparti under Anden Verdenskrig, afvises som politisk hovsaløsning af professor Claus Bryld, Roskilde Universitetscenter.
"Det bærer præg af hovsaløsning. I alt fald er det politisk spekulation, hver gang man vælger noget ud. Hvis man ønsker at åbne Bovrup-kartoteket, hvorfor så ikke lægge alt materiale frem fra besættelsestiden og retsopgøret. Det vil sige også følsomme sager som stikkerlikvideringer og lignende," siger Claus Bryld.
Langt fra hemmeligt
Efter krigen blev listen med navnene på omkring 39.000 danskere udsendt i bogform af en gruppe, som var utilfreds med forløbet af retsopgøret, inden domstolene forbød bogen. Flere historikere, journalister og andre interesserede er i dag i besiddelse af kopier af kartoteket. Tilmed planlægger journalist og forfatter, Preben Juul Madsen, at udgive det kontroversielle kartotek på cd-rom. Det er imidlertid ulovligt, fordi kartoteket tilhører kategorien beslaglagt materiale, mener Claus Bryld.
Bovrup-kartoteket ligger i dag i Rigsarkivet, hvor man kan søge om tilladelse til at studere det. Ifølge Claus Bryld indeholder de oprindelige kartotekskort ikke andre oplysninger end navne, stilling og adresser samt indmeldelsestidspunkt i DNSAP.
"Det, der virkelig ville have betydning, var, hvis man åbnede centralkartoteket - modstandsbevægelsens arkiv over nazister, kollaboratører og tyskvenlige personer. Det er langt mere omfattende og indeholder bl.a. oplysninger om graden af involvering set med modstandsbevægelsens øjne," siger Claus Bryld.
Forskningschef ved Det Kongelige Bibliotek, John T. Lauridsen, mener ifølge Berlingske Tidende, at der i højere grad bør være åbenhed om de personer, der begik strafbare handlinger under krigen. Bovrup-arkivet drejer sig om personer, der har været medlem af et lovligt parti, anfører han.
Lektor, dr.phil. Hans Kirchhoff, Københavns Universitet, mener derimod, at arkivet bør være fuldt tilgængeligt. Han er heller ikke bekymret for, at det først og fremmest vil opildne nysgerrige sjæle til jagt på sensationer som den, der kom frem, da det viste sig, at statsminister Poul Nyrup Rasmussens fars navn stod i arkivet.
"Der bør være fuld adgang efter så mange år. Den enkelte, der benytter materialet, må jo være ansvarlig. Det er almindelig praksis med den gældende arkivlov," siger Kirchhoff.
Preben Juul Madsens cd-rom indeholder kun 28.000 navne. I øjeblikket afventer han hvilke konsekvenser en offentliggørelse vil få.
"Hvis det giver 16 års fængsel, udsender jeg nok ikke cd'en. Men jeg mener principielt, at alle bør have adgang til arkiverne," siger Juul Madsen og påpeger, at hele to udgaver af kartoteket for tiden kan købes hos antikvariater på Internettet.
