Man ville gerne... De fleste har som børn prøvet virkelig at skulle garantere, at noget var sandt og rigtigt. Og mange har i den situation ført fingeren tværs hen over halsen og sagt: Ama’r! Rigtigere kunne det simpelthen ikke blive...
Baggrunden for denne drabelige gestus er, ifølge afdøde kunsthistoriker Broby Johansen, at den flade ø syd for Københavns centrum for mange, mange år siden blev brugt som offentligt henrettelsessted.
Her faldt bøddeløksen skånselsløst, når samfundet skulle straffe en misæder, der havde overtrådt gældende lov. Og derfor hedder det i virkeligheden i følge Broby Ama’r halshug!
Skarpretterens økse er forlængst hængt på museum, men samfundet bygger fortsat på lov. Og at loven gælder for alle, det ved enhver. Sådan er det. Ama’r! Eller er det?
Den forløbne uge har aktualiseret spørgsmålet i en sag, der mestendels udspiller sig på det hårdt plagede Amager. Men først skal vi lige et smut til Farum, til den såkaldte ’Farumsag’. Den går kort fortalt ud på, at den superliberale kommune ikke ønsker at følge en afgørelse fra Naturklagenævnet, der ellers i det store hele fungerer som en slags landskabelig domstol i denne type sager.
I Farum er sagens kerne et ungdomsboligbyggeri, der ifølge nævnet er i strid med den eksisterende lokalplan, fordi det pågældende område er udlagt til industri og erhverv. Derfor har nævnet kort og godt kendt byggeriet for ulovligt. Riv det hele ned eller stands som minimum det igangværende byggeri, dømmer nævnet.
Den kendelse har borgmester Peter Brixtofte øjensynligt blæst højt og flot på, og derfor er energi- og miljøminister Svend Auken gået »ind i Farumsagen«, som nyhedsbureauet Ritzau kunne berette i lørdagens avis.
Auken har nu bedt bl.a. Kammeradvokaten om at vurdere sagen, og i går overtog ministeriet så det direkte tilsyn med byggeriet. Måske for at forhindre, at kommunen fik sat dampen så meget op under ungdomsboligerne, at man lige straks ville stå med et fuldt færdigt byggeri. Erfaringsmæssigt er det sværere at få fjernet.
»Lov er lov, og lov skal holdes. Det gælder os alle,« formanede Auken også i lørdagsavisen. Så sandt, så sandt. Og med disse ministerord i baghovedet skal vi tilbage til Amager, hvor nogle af de samme fænomener - planlov, omstridt byggeri, lokalplan, Naturklagenævn - vil blive vejet og målt i en kommende retssag.
Aukens belærende ministerord må i hvert fald have vakt glæde hos den lille græsrodsforening Amager Mod Overflødige Storcentre (AMOS), der netop har udtaget stævning mod Naturklagenævnet.
Det er selvfølgelig det kommende megacenter Field’s, det her drejer sig om: Indkøbs- og oplevelsescentret på ikke mindre end 65.000 m2, der skal opføres i »Skandinaviens bedste vejkryds«, som centrets hjemmeside skryder om byggegrunden midt i den kommende Ørestad.
Som nogen måske erindrer, gik Auken hårdt presset sidste sommer med til at tillade, at det kommende megacenter bl.a. skal indeholde et stormagasin på op til 25.000 m2 - selv om planloven udtrykkeligt foreskriver, at den maksimale grænse er langt mindre, nemlig på ’kun’ 3.000 m2.
Samme planlov fastslår udtrykkeligt, at hvis der skal dispenseres fra denne maksimumsgrænse, kræver det ’særlige planmæssige begrundelser’. Men i den lokalplan fra Københavns kommune, der lagde op til det kommende megacenter, var der ikke anført noget som helst, der lignede sådanne særlige begrundelser.
Planlovens maksimumsgrænse og krav om ’særlig planmæssig begrundelse’, hvis grænsen skal fraviges, er i sin tid indført af - Svend Auken. Formålet har været at sikre, at Danmark ikke låses fast i en byudvikling, hvor enorme indkøbscentre popper op langs motorvejene, mens de mindre dagligvarebutikker bliver kvalt, landsbyerne tømt for mennesker og liv osv.
Alle disse ædle formål faldt dog sammen som mislykket soufflé, da armen blev vredet rundt på miljøministeren sidste sommer. Fortsat er meget i dette forløb ukendt for offentligheden, men så meget står dog fast, at magtfulde interesser har arbejdet hårdt for at få Field’s-projektet gennemført, bl.a. Finansministeriet og Københavns kommune.
Med rette eller urette betragtede man megacentret som afgørende for, om Ørestaden vil formå at tiltrække private investorer i fremtiden. Eller om de forblæste græsenge fremover alene skal lægge grund til tvangsforflyttede statsinstitutioner.
Under alle omstændigheder var en af Aukens begrundelser for at se bort fra planlovens fastlagte maksimumsgrænse den - i hvert fald sprogligt interessante - at »opnå en fleksibilitet i den administrative praksis.« Den bed AMOS ikke på. Der var jo ikke tale om en ’særlig planmæssig begrundelse’.
Derfor klagede de i december sidste år til Naturklagenævnet, der kvitterede med i januar at tillægge klagen opsættende virkning. I AMOS turde man knap nok tro hverken øjne og ører: Kunne en fattig græsrodsforening virkelig tryne store og magtfulde interesser?
Euforien varede kun kort. Midt i februar kom afgørelsen fra Naturklagenævnet: Ganske vist havde Københavns kommune »forsømt at iagttage planlovens regler om oplysning af de særlige planlægningsmæssige begrundelser« - men nævnet mente dog ikke, at denne forsømmelse burde medføre, at megacenterplanerne skulle være ugyldige.
Det bliver nu Østre Landsret, der skal tage stilling til, om Naturklagenævnets afgørelse skal dømmes ugyldig eller ej. I første omgang skal Naturklagenævnet sandsynlighed rådføre sig med en advokat. Efter al sandsynlighed bliver det kammeradvokaten, som jo også er blevet inddraget i Farumsagen af Auken.
Først om godt et halvt år vil sagen være så langt fremme, at man kan få den berammet. Og så kan der gå yderligere et år eller mere, før retten bliver sat. Rettens mølle maler, men det sker langsomt og stille.
Stille er der også ude på Amagers forblæste fælled ikke mindst på den byggegrund, hvor Field’s skal opføres i »Skandinaviens bedste vejkryds«. Stik imod, hvad man ellers kunne tro, så forceres centerbyggeriet ikke frem mod et point of no return. De sidste mange måneder er der tilsyneladende ikke sket fremskridt med byggeriet.
Ifølge dagbladsforlydender, bl.a. i Børsen, er der heller ikke rigtig nogle entreprenører, der har lyst til at få Field’s-entreprisen. Den er stor og uoverskuelig, når de økonomiske lommesmerter efter Fisketorvet endnu mærkes i branchen.
Bemærkelsesværdigt er det måske også, at Field’s hjemmeside, som ellers boltrer sig i superlativer, ikke er opdateret i 14 måneder. Heller ikke det tyder på det store hastværk. Sådan er det. Ama’r!
