Læsetid: 4 min.

'Mobilstråler er skadelige'

Industrien kan købe forskere og forskningsresultater, som underdriver skaden ved mobiltelefoner, siger lektor i biokemi
12. november 2003

Når læger og forskere bagatelliserer skaderne ved stråling fra mobiltelefoner, udtaler de sig mod bedre vidende og går dermed teleindustriens ærinde:

»Forskere vil have penge til mere forskning. Og industrien kan købe forskere, forskning og resultater for penge,« mener Sianette Kwee, lektor ved Biokemisk Institut ved Århus Universitet. Sådan var det også i sin tid med visse forskere og tobaksindustrien, påpeger hun.

»Man kan genkende mønstret med 'for-og-imod-forskning' fra tobaksindustrien: Hver gang en forsker finder ud af, at det er skadeligt, så går der kun kort tid, før der kommer en videnskabelig artikel, der peger den modsatte vej. Så går tiden, mens samfundet kun kan blive enige om, at der er behov for mere forskning. Og imens kan teleselskaberne fortsætte med at sætte mobilantenner op.«

I stedet bør samfundet bruge forsigtighedsprincippet. Først når vi ved, at noget er helt ufarligt, skal det tillades, mener Kwee:

»Der er offentliggjort et hav af videnskabelige undersøgelser, der viser, at stråler fra mobiltelefoner er skadelige. I mange andre lande har man i årevis diskuteret farerne ved mobilstråling, men her i Danmark er der et eller andet, der forhindrer de forskningsresultater i at komme frem.«

– Hvad skulle det være?

»Industrien er bare ikke interesseret i, at de kommer frem,« siger Kwee.

På kort tid er den indonesisk fødte biokemiker, der ifølge et CV på internettet fik sin magistergrad fra Århus Universitet i 1968, blevet videnskabelig frontfigur for det voksende antal borgere, der føler sig utrygge ved strålerne fra mobiltelefoner og mobilantenner. Hun inviteres ofte til lokale møder, hvor nyrejste mobilantenner har skræmt naboerne.

Men lige så meget begejstring, hendes bramfri udtalelser om påvirkelige forskere ofte vækker blandt borgere, lige så stor hovedrysten fremkalder hun hos visse forskere. Uden at nogen ønsker at lægge navn til, antydes det, at Sianette Kwee ikke selv har offentliggjort særlig mange forskningsresultater. Og at hun hvert fald ikke har publiceret i videnskabelige tidsskrifter med særlig stor impact, som det siges.

Det er ikke en kritik, man umiddelbart genkender i Danmarks Natur- og Lægevidenvidenskabelige Bibliotek. Det italienske tidsskrift, Kwee hyppigst publicerer artikler i – Bioelectrochem. Bioenerg – omtales nemlig som »et rimeligt anerkendt tidsskrift«, mens Kwees 20 referencer i søgemaskinen 'Sci-Finder' kaldes for »rimeligt pænt af en dansker«.

Forskning og forskning...

Selv tager Sianette Kwee kritikken roligt: »Der er ingen andre danske forskere end mig, der har lavet biokemisk, eksperimentel forskning med radiostråling. Og hvis man kender spillet, som jeg gør fra mine mange år som forsker, så ved man også, hvem der har betalt for resultater, der viser, at mobilstrålerne ikke er skadelige. Men det er da tankevækkende, at de forskere, der finder noget farligt, de bliver altid kritiseret og mistænkeliggjort.«

– Hvis der findes så mange undersøgelser, der påviser skader, hvorfor kan Kræftens Bekæmpelse så lægge navn til, at der ikke er en sammenhæng mellem strålingen og f.eks. kræft?

»Der findes forskellige slags forskere, lige som der findes forskellig slags forskning. Og der er enorme finansielle interesser på spil her, og nogle forskere er meget præget af industrien. Livet som forsker er mere behageligt, når der er nogen, som betaler for en.«

Kwee henviser til den million kroner, overlæge Christoffer Johansen fra Kræftens Bekæmpelse modtog fra Sonofon og TDC til en undersøgelse af en mulig kræftfare ved mobiltelefoner. Såvel forskningschef Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse som Sundhedsstyrelsen har afvist mulig inhabilitet for Johansen i den forbindelse.

– Tror du, at den slags har indflydelse på resultaterne?

»Ja, det tror jeg. Og i dette tilfælde har det også betydet noget, at undersøgelsens anden hovedforfatter havde været vidne til fordel for teleproducenten Motorola i en retssag i USA.«

– Hvorfor skulle borgerne tro mere på dig?

»Jamen, det er da op til hver enkelt at afgøre, hvem man vil tro på. Vi laver kun forskning og fremlægger resultaterne. Men for en million kunne jeg godt nok lave meget.«

– Hvad har du selv forsket i?

»Der sker en betydelig skade på cellerne, der begynder at vokse helt unormalt, hvis de bestråles fra en mobiltelefon. Det har jeg personlig været med til at påvise.«

Nye undersøgelser viser...

I sidste uge blev videnskabsminister Helge Sander (V) enig med de politiske partier om at igangsætte nye forskningsprojekter om mobilfaren for ca. 30 millioner kroner. Midlerne vil blive administreret af det endnu ikke nedsatte Strategiske Forskningsråd, men Kwee tror ikke, at hun kommer til at deltage. Dertil er hun nok for radikal i sine synspunkter.

»Det vil i hvert fald ikke undre mig, hvis andre står med hånden fremme og endda i forreste række,« som hun siger.

– Så du tror, at det vil blive bestilt arbejde

»Ja, det kan man godt frygte, at det fører til.«

– Hvad er det, borgerne skal være bekymrede for?

»At menneskers DNA og kromosomer ændres af strålingen. Det vil jeg da selv være nervøs for.«

– Gør de da det?

»Ja. Det er netop påvist i en ny stor EU-undersøgelse fra ni lande. Egentlig skulle undersøgelsen påvise, at der ikke var nogen skade. Men da forskerne så begyndte at regne på tallene, kom de frem til andre resultater, nemlig at generne reagerer selv ved lav stråling. Men den slags store undersøgelser, hvor mange lande deltager, er som regel sværere at fifle med,« siger Sianette Kwee.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olav Bo Hessellund
Olav Bo Hessellund anbefalede denne artikel

Kommentarer

om nogle år når vi begynder at få børn med to hoveder og tre ben bliver det rigtig fedt, alt for industrien, lad os gå ned og spise affald på lossepladsen, det er godt for industrien.

Så vidt vides forskes der på livet løs i at finde måder at undgå de kromosomskader på, man udmærket godt ved at mobilstråling fremkalder i selv små doser. Man anbefaler jo heller ikke mobiltelefoner til små børn.

For flere år siden havde ugebladet Ingeniøren en artikel om dette. Mener nogen havde fat i, at hvis man forvrængede radiobølgerne på en bestemt måde, kunne man dæmpe den overraskende stærke virkning på levende celler. Men om dæmpningen var stor nok til at have indflydelse på f.ex. kræft var uklart.

Jeg betragter selv spørgsmålet om strålefare ved mobiler som fortsat ret uafklaret. Men da I lige har genoplivet denne gamle artikel er det vel passende at gøre opmærksom på, at Kwee bagefter måtte gå voldsomt i bakgear for sine rigeligt bramfri udtalelser.

Kwee måtte give en uforbeholden beklagelse for sit angreb på overlægen: "Hendes udtalelser til journalisten var generelle og ikke møntet på Johansens specifikke projekt. Hun havde intet grundlag for at påstå, at Johansens forskning skulle være påvirket af den omtalte sponsorering. Hun havde heller ikke sagt, at de havde vidnet i Motorola-sagen, men at deres forskning var blevet brugt som (afdramatiserende) partsindlæg for Motorola."

Sådanne supplerende oplysninger burde avisen selv føje til...

Jeg kan ikke se hvad der skulle være at undskylde.

Hvis overlægen er sponsoreret af en interessent i sagen, kan det end ikke sandsynliggøres, at der skulle være tale om objektiv forskning.

At resultaterne så efterfølgende viser sig netop at kunne bruges til fordel for sponsoren (afdramatiserende partsindlæg) er vel nærmest prikken over i-et.

@Gorm - jeg er også generelt skeptisk mod enhver undersøgelse, der modsiger mig. Til gengæld går jeg ind for redelighed og anstændighed, når det passer mig. Og kunne huske debatten fra 2003.

Din artikel om kromosomskader kan du genlæse her. Husk også her at læse kommentarerne under - de får perspektivet på plads. Jeg bakker for øvrigt ud fra dette nu - min mest afklarede holdning er er en generel skepsis.