Herlufholms rektor vil trække en skarp grænse mellem fortid og nutid

»På parkeringspladsen spørger I bare efter rektorkontoret. Der løber en masse små uniformerede fascister rundt, I kan spørge,« sagde rektor på Herlufsholm Skole, Klaus Eusebius Jakobsen, da han over telefonen inviterede Information ned for at besøge det gamle munkekloster og sagnomspundne kostskoleområde ved Susåen.

Og de er her, de små fascister, som Klaus Eusebius Jakobsen med et glimt i øjet talte om med reference til Kasper Hansens feature om kostskolelivet, der blev bragt i Information og er anledning til besøget. En høflig lille pige klædt i skolens farver, grå og blå, viser vej til rektors kontor. Forbi kirken, forbi en af kostafdelingerne, hvor en inskription på muren formaner. »Frygt Gud, giør ret og forlad dig ikke på mennesker.«

Glimtet i øjet er forsvundet hos rektor, da han svarer på kritik af skolen. De svingende arme og slipset, der skiftevis strækkes ud og foldes sammen på hans mave, signalerer den irritation, Klaus Eusebius Jakobsen følte, da han læste Kasper Hansens feature.

»Min helt personlige reaktion var: Det var dog satans ærgerligt! På et tidspunkt, hvor vi har brugt 10 år, og det har vi, på at styre efter en ny målsætning med akademiske og etiske mål,« siger han.

Klaus Eusebius Jakobsen blev rektor på Herlufsholm i november 1993. Et år efter Kasper Hansen forlod skolen, der aldrig forlod ham. Da Klaus Eusebius Jakobsen ankom til Herlufsholm, skete der ændringer af skolens ledelsesregler. Der kom nogen. Før havde der ikke været fastsatte regler omkring rektors rolle, bestyrelsens rolle og direktørens rolle. Nedskrevne regler og værdier for eleverne eksisterede heller ikke. Det var noget af det første, den nye rektor gjorde: forfattede den første elevhåndbog, der nu genoptrykkes hvert år og uddeles til eleverne. Her kan nye Herlovianere, som eleverne kaldes, lære om skolens værdier og målsætninger.

En grænse mellem fortid og nutid

Klaus Eusebius Jakobsen er stolt af den udvikling og forbandet over, hvor svært det er at trænge igennem med budskabet om, at der er sket ændringer på Herlufsholm. Han er også forbandet over, at alle ikke, ligesom han, vil trække en skarp grænse op mellem fortid og nutid på Herlufsholm. Kasper Hansen gør i al for høj grad brug af præcens i sin feature, mener han.

»Jeg har talt op: 26 gange beskriver han et system, som om det stadigvæk er på den måde. 26 gange bruger han ord som er, bliver eller sådan er det,« siger Klaus Eusebius Jakobsen og slår ned på omkransede punkter i den opslåede avis. For sådan er det ikke mere, siger Klaus Eusebius Jakobsen. Men hvad det er, der var og ikke er sådan, vil han helst ikke kommentere. Han betvivler ikke Kasper Hansens ord:

»Jeg tænkte: Hold da op, det er garanteret noget, han har oplevet. Det tror jeg på,« siger han.

Men Klaus Eusebius Jakobsen vil se fremad. Se et Herlufsholm, som han har sat sit fingeraftryk på. Herlufsholm Skole har fordoblet sit elevtal i Klaus Eusebius Jakobsens tid. Skolen, der ellers har haft ry for at have rekrutteringsgrundlag i Whiskey-bæltet og være en skole for børn af adelige eller rige danskere, der er udstationeret i topposter i udlandet, inviterer nu dagelever ind. Dagelever fra Næstved og omegn, der bor hjemme, men gerne vil have en lidt usædvanlig uddannelse.

Næste år løber elevtallet op på 510, men i de smukke gamle bygningers sovesale er der kun plads til 250, så kostskolens traditionelle elevgrundlag vil næste år være i undertal. At invitere ganske almindelige elever til Herlufsholm, har været et af Klaus Eusebius Jakobsens mål.

»Det er vigtigt, at kosteleverne ser, at der er et liv udenfor, som også er værd at se på og være en del af.«

I bestræbelserne på at ændre Herlufsholm fra et sted, der emmer af rigdom og aristokrati til et tilbud for et bredere publikum, bruger skolen hvert år 3,4 millioner kroner af egen kasse på at uddele fra kvarte til hele fripladser på skolen.

»Det er vigtigt at understrege, at det er en privatskole, og det er temmelig dyrt at være kostelev på Herlufsholm, men vi kan give fripladser, og det gør vi. Det gør vi for at sikre, at det ikke alene er en skole for børn af velhavende forældre,« siger Klaus Eusebius Jakobsen.

Dagselever skal modvirke arrogance

Herrementaliteten. Kasper Hansen talte om det i sin feature. Nuværende elever fortæller om en søgen efter prestige. En kultur, hvor traditionen er så stærk, at den er et argument i sig selv, og hvor rammerne er så ærefrygtindgydende, at de kan resultere i, at børn, der lever i den kultur begynder at opfatte sig selv som overlegne.

Det afviser Klaus Eusebius Jakobsen ikke. Han oplevede det i sin tid som rektor på Bagsværd Kostskole, før han kom til Herlufsholm, og han oplever det i dag.

»Herrementalitet... Det er altid en fare, og det synes jeg, altid det må være på en kostskole. Man skal simpelthen være over dem for at sikre, at de er klar over, at de ikke er herre. Det er et kostskolesyndrom.«

Flere af børnene begynder i sjette klasse på skolen. Som 12-årige står de på gruset foran kirken fra 12. århundrede og flere andre hundredeår gamle pompøse bygninger. Under grundlæggerne Herluf Trolle og Birgitte Gøyes valgsprog fra 1565. Væk fra familien, hjemmet og alt det, der giver naturlig tryghed. Trygheden søger de et andet sted. I de faste rutiner, traditionen og historien.

»Du bliver ligesom bragt ind her og mister din familie, og så bliver du nødt til at finde nogle elementer et andet sted, der kan styrke dig, og de kan blive så stærke disse elementer, at der opstår arrogance,« siger Klaus Eusebius Jakobsen.

Dageleverne, der kommer ude fra samfundet, og går klædt i både røde, gule og grønne farver i deres fritid, ser popstars, går i Brugsen sammen med mor og går til fodbold i den lokale idrætsklub. De spiller en stor rolle i forbindelse med rektors ambition om at modvirke tilbøjeligheden til arrogance. De skal sikre frisk luft og optøning af systemet.

Dagelevernes forældre har også en stor betydning for rektor. De kender ikke skolens stolte traditioner og er ikke bange for at stille kritiske spørgsmål til forhold på skolen, der er accepteret af kostelevernes forældre, måske fordi det altid har været sådan, også da de selv gik der. Den umiddelbare accept giver dagelevernes forældre ikke.

»De er virkelig på og sørger for, at der bliver stillet de rigtige spørgsmål. Jeg har oprettet et forældreorgan, som ikke har nogen som helst form for indflydelse, for det kan jeg ikke give dem ifølge fundatsen, men de har en stor betydning for, hvordan jeg handler, fordi det giver folket en stemme, og der sidder både kostelev- og dagelevsforældre.«

Præfekter mister privilegier

En af de stolte traditioner på Herlufsholm er præfektordningen. I 3.g får 24 elever det tillidsfulde hverv at hjæpe kostinspektørerne, eller sovesalslærerne som de kaldes, der har ansvaret for 30-35 elever. De skal sørge for, at der er ro og orden på sovesalene, og der er stor prestige i at blive en af de udvalgte. De fleste nye 3.g’ere søger om stillingen som præfekt.

Før de bliver udvalgt skal de gennem en samtale med både deres sovesalslærer og rektor. Klaus Eusebius Jakobsen fortæller, at de udvælger præfekterne ud fra mindst to væsentlige kriterier: At de skal kunne administrere både det arbejdspres, Herluf Trolles emblem på præfektjakken giver samtidig med arbejdspresset eksamensåret lægger på dem. Derudover skal de »have nogle absolut menneskelige elementer eller sider ved deres personlighed,« siger han.

Kasper Hansen og tidligere elever fortæller om magtmisbrug, fornedrelser og ydmygelser. Mobning sat i system og brugt som disciplineringsværktøj. Det afviser Klaus Eusebius Jakobsen skulle forekomme på nutidens Herlufsholm. Determineret fortæller han, med armene korslagt og lænet fremover bordet i rektorkontoret.

»For tre til fire år siden havde vi stadig givet præfekterne nogle muligheder for at sige til elever, der ikke passede deres arbejde fagligt, at de skulle lave ekstra lektiearbejde på et senere tidspunkt. Det er taget fra dem nu. De må ikke gøre noget som helst. De må kun tale med dem.«

– Så der er eksisterer ikke en ordning med, at de for eksempel kan give dem tidligere sengning?

»Nej, det må de ikke. Det har du sikkert hørt om. Du har læst ...«

– Nej, jeg har talt med en elev, der går her nu, og han fortæller om, at præfekter kan give tidligere sengning. Han så det ikke som noget negativt, men ikke desto mindre eksisterer det.

»Ja, ok, men som det starter det næste skoleår 2004/2005, så er der intet tilbage. Det er så udviklingen, der har kappet det sidste af.«

Det har ikke været uden stridigheder, at Klaus Eusebius Jakobsen i sine 10 år på skolen har forsøgt at udfase præfektordningen. På Herlufsholm har traditionen været, at 3.g’erne har nydt nogle privilegier alene begrundet i deres anciennetet som 3.g’ere. Et af de privilegier er muligheden for at blive præfekt. Man finder sig i lidt mere, når man ved, at det bliver ens egen tur på et tidspunkt. En selvforstærkende gulerod.

»Det kan jeg godt se som en fare ved det system. Man går så meget ondt igennem, men når man så kommer op i den sidste klasse, så kan man den ondenlynme køre den af på de andre,« siger han.

Da Klaus Eusebius Jakobsen kom til skolen, fjernede han en del af de privilegier, som man var stillet i udsigt. Blandt andet muligheden for at uddele en ’peder’. En lille lap papir, en præfekt tildelte en elev, hvis han havde brudt reglerne. En lille lap, der pålagde eleven at udføre en tjeneste for præfekten som for eksempel at pudse hans sko, rede hans seng eller vaske hans tøj. Den ordning er afskaffet. Til stor irritation for de elever, der var 1. og 2. g’ere, da det skete.

»Det er klart, for jeg gik jo ind og tog det fra dem. De stod der med den højre hånd løftet og var klar til at give en ordentlig en, og så måtte de ikke alligevel,« siger Klaus Eusebius Jakobsen, mens han holder den ene hånd ud som til slag, men standser den inden, den har svunget de halvfems grader.

Vidste intet om Herlufsholm

Arbejdet med at ændre på Herlufsholms traditioner har ikke kun været en kamp med de elever, der føler sig snydt, men også med gamle elever.

»Jeg ser også gamle herlovianere, som synes, at de gamle dages præfektordning er bedre end den, der er i dag. Jeg har da i perioder været ekstremt upopulær,« siger Klaus Eusebius Jakobsen.

– Du skriver i dit indlæg i Information, at du i forbindelse med din tiltrædelse anskaffede dig et antal eksemplarer af Jan Guillous bog Ondskaben og bad dine kostinspektører om at læse den. Det må have haft en anledning?

»Ikke nogen anledning herfra, for jeg vidste jo ikke noget om Herlufsholm, da jeg kom her. Som rektor på Bagsværd stødte jeg ind i, hvordan ting på kostskoler kan udvikle sig. Bagsværd var en skole med 80 elever. Der var 230 her, da jeg startede, så jeg forestillede mig, at den nære voksenkontakt måtte være endnu mindre her. Derfor.«

Klaus Eusebius Jakobsen vil ikke citeres for negative udtalelser om forholdene på Herlufsholm, før han kom til. Han føler alle er bedst tjent med, at han primært udtaler sig om de år, han har været her. Han vil ikke sige noget, som kunne blive opfattet, som om han var selvgod eller på nogen måde ville pisse på dem, der var før ham.

– Og det er du bange for, at du ville komme til at blive, hvis du åbnede munden?

»Ja«

– Du virker også lettet over, at du ikke har haft noget at gøre med skolen før?

»Ja, det tror jeg også er en fordel. Jeg tror, det var derfor, at jeg blev rektor. De havde simpelthen brug for en, der ikke havde noget som helst kendskab til hverken det ene eller det andet eller det tredje. Og da jeg kom herned, så jeg da en chance for at bygge noget op, som jeg ikke kunne se noget andet sted. Her var en mulighed for på sigt, hvis jeg giver den de mange år, der er nødvendige, at få sat nogle fingeraftryk på skolen, som var ret bastante.«

Skiltet på skolens mur, der formaner ’forlad dig ikke på mennesker’ ville Klaus Eusebius Jakobsen også gerne ændre ved.

»Jeg har da haft lyst til at rive det skilt ned mange gange. Jeg kan ikke engang fortolke det. Jeg aner ikke, hvad der ligger i det,« siger han.

Måske er det fordi, han ikke selv er gammel herlovianer. Klaus Eusebius Jakobsen vidste ikke noget om Herlufsholm, da han kom her til som rektor. Det er han lettet over.