Læsetid: 4 min.

Kammerater opdrager kammerater

På Herlufsholm Skole praktiserer man kammeratopfostring. En tidligere elev er traumatiseret, mens de nuværende elever er godt tilfredse med præfektordningen
14. maj 2004

Ved Næstved ligger Herlufsholm Skole. En privat kostskole med stolte regler og traditioner. For nylig var Kasper Hansen, en tidligere elev på Herlufsholm, i biografen for at se filmen Ondskaben, der er baseret på forfatteren Jan Guillous ophold på en svensk kostskole. Filmen er en beskrivelse af et brutalt hierarki, hvor de ældste elever har magten, og volden er sat i system. Kasper Hansen måtte forlade biografen længe inden filmen var slut. Billederne på lærredet mindede ham for meget, om det han selv har oplevet. Som reaktion på den stærke oplevelse i biografen satte han sig ned og skrev en feature til Information, som vi bringer i dag på side 10. Her fortæller han, hvordan han som elev på Herlufsholm Skole oplevede en ydmygende og grænseoverskridende behandling via en af skolens traditioner, præfektordningen. Det er i dag 12 år siden, Kasper Hansen gik på skolen, og elever fra det nuværende Herlufsholm bekræfter, at præfektordningen stadig eksisterer. Men den oplevelse som Kasper Hansen har af ordningen, kan de på ingen måde genkende. Præfektordningen er populær, også blandt de, der ikke selv er en af de udvalgte. Præfekterne er udpeget blandt skolens 3. g’ere og har til opgave at sørge for at skolens regler og traditioner overholdes, og at der er ro og orden. Kammeratopfostring hedder det. Herluf Trolles emblem Matthew Thomas Ambrose Gress-Wright går i anden g på Herlufsholm og har gået der siden sjette klasse. Både han og en tidligere elev på skolen Roar Tegsler fortæller, hvordan præfekternes status giver dem umiddelbar respekt blandt de yngre elever. »Man bliver lidt hjernevasket af at gå der. Hele verden drejer sig om Herlufsholm, og alle vil gerne være præfekt det sidste år, for så får du lov til at gå i de hvide bukser, og så drejer hele verden sig om dig,« siger Roar Tegsler. Thomas Gress forklarer: »Det er mest prestigen ved at være præfekt, som man gerne vil opnå. De får en lidt anderledes uniform og får en skjorte med Herluf Trolles emblem. De er forskellige på en positiv måde. Fordi man gerne vil være dem. De er sådan en elitegruppe på skolen. Man er blevet udpeget, fordi man har udvist nogle lederegenskaber eller specielle kvaliteter, derfor er det jo en meget ærefuld stilling at få. Vi ser op til præfekterne,« siger Thomas Gress. Han fortæller, hvordan præfekterne har ret til at irettesætte de yngre elever. Kommer en elev for sent til sengetid gentagne gange, så kan præfekten give ham besked på at gå to timer tidligere i seng næste dag. Og er eleven larmende, så risikerer han ekstra lektielæsning, eller lal, som det hedder på det skolens sprog. Frostgrader i sovesalen Thomas Gress fortæller, at præfekterne aldrig har det endelige ord: »Præfekterne har en hvis magt. Ikke på grund af frygt, men på grund af respekt. Hvis vi føler os uretfærdigt behandlede, kan vi bare gå til vores sovesalslærer, så hjælper han,« siger Thomas Gress. Han er godt klar over, at der går historier og legender om, hvordan præfekterne tidligere hærgede skolen: »De bliver valgt ud på en måde, så vi undgår at få personer, der kun gør det for magtens skyld. Bare i de år, jeg har gået her, har jeg kunnet mærke, hvordan skolen gerne vil bevæge sig mod at få større ligestilling blandt eleverne, før i tiden var det sådan, at 3. g’erne levede efter deres egne regler. Sådan er det ikke mere,« siger Thomas Gress. Alligevel har der været episoder, hvor Thomas Gress har sat spørgsmåltegn ved præfekternes beslutninger: »På sovesalene, hvor vi ligger tyve drenge på en sal, skal vi have et vindue åbent, for ellers bliver stanken for fæl, men i nogle sovesale beordrer præfekterne alle vinduer åbne om natten, også når den er minus ti udenfor. Fordi det skal gøre os mandige, plejer de at sige. En af mine venner vågnede engang op med sne på dynen og frost i øjenbrynene,« fortæller Thomas Gress. Disciplin En tidligere elev på skolen, Roar Teglers, kan genkende fortællingen om vinterlandskab i sovesalene. Han gik på skolen for halvandet år siden: »Jeg hadede mine præfekter og de hadede mig. Men det var ikke uretfærdigt, for jeg var altid en af dem, der provokerede dem, og det skal man ikke,« siger han. Da Roar Teglers gik på skolen var den blødere linje endnu ikke helt slået igennem: »Jeg har da siddet og pudset sko flere uger i træk for to af mine præfekter og har været ude at samle skodder op hele vejen rundt om bygningen og redt deres senge, men det er, fordi jeg har sagt dem imod. De har jo et vist magtgrundlag, og det skal de understøtte ved at straffe en, når de bliver behandlet sådan,« siger Roar Teglers. Han gik på skolen i ottende og niende klasse, og hvis han ikke havde valgt at uddanne sig til tømrer, ville han gerne have fortsat på skolen i gymnasiet: »Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at netop disciplinen på Herlufsholm gør, at det er det eneste sted, hvor jeg kunne have gennemført gymnasiet,« siger han. Vi ville gerne have talt med rektor på Herlufsholm Klaus Eusebius Jakobsen om begrebet kammeratopfostring, men Klaus Eusebius Jakobsen ønskede ikke at deltage i et interview over telefonen i denne sammenhæng.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Rehhoff

Der er nok ikke nogen decideret tradition for dyremishandling. Men nogle af eleverne kommer nok fra landadlen eller stræber efter at tilhøre den. Deraf en interesse for jagt, som man så selvfølgelig kan se som dyremishandling. Men de her fyre går åbenbart hele vejen og dræber katte for sjov.

John de Summer-Brason

Jeg kender en pige, der klagede over, at hendes eks - ung arving til et af landets godser - havde det med vilde katte, som KZ-lejrskommandanten Hoess har det i "Schindlers List" med inaktive indsatte: Fars dreng fandt simpelthen riffel med kikkertsigte frem for at dræbe kattene!

Ifølge Mark- og vejfredsloven har man på landet, hvor det forstyrrer vildtplejen, lov at skyde herreløse katte.

Omvendt gælder denne regel ikke i langt de fleste sammenhænge. Derfor kan man sige at det er en pligt at få straffet de der dræber katte for sjov.

Måske vi kan lære af USA, hvor anklagemyndigheden i typisk drakonisk stil har lagt ud med 158 års fængsel til en teenager anklaget for at have mishandlet og dræbt små 30 katte: http://www.nydailynews.com/news/national/2009/07/07/2009-07-07_police_ty...

Søren Rehhoff

@John de Summer-Brason

."Ifølge Mark- og vejfredsloven har man på landet, hvor det forstyrrer vildtplejen, lov at skyde herreløse katte."

Ja det er sikkert forbindelsen. Nogle af dem er opdraget af deres far til at gå på jagt, som en del af den livsstil. Så det bliver legitimt at skyde katte som en del af vildtplejen, men for dem udarter det sig så til sadistisk sjov. De må jo skulle af med nogen aggresioner. Gad vide hvorfor?