Regeringens kommunalreform kan blive murbrækker for en bølge af udliciteringer og frit valgs-ordninger i den offentlige sektor, efter at udliciteringen har stået stille i mange år, og VK-regeringens forsøg på at indføre øget frit valg aldrig har fået vind i sejlene. »Regeringens udspil til et nyt danmarkskort med markant færre kommuner, men som har over 30.000 indbyggere, er det hidtil største skridt i retning af en offentlig sektor baseret på frit valg og konkurrence,« siger lektor Carsten Greve fra Københavns Universitet til dagens udgave af Ugebrevet A4.
I et notat til A4 opridser han tre scenarier for markedsgørelsen af den offentlige sektor. Han peger på, at det i dag ikke kan betale sig for de private leverandører at udbyde service til små kommuner, der reelt virker som en stopklods for regeringens ønske om mere konkurrence i den offentlige sektor.
Ifølge Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, er der ingen tvivl om, at strukturreformen skal være med til at sætte skub i udliciteringer og frit valgs-ordninger.»I dag er kommunerne ikke store nok til at skabe interesse blandt private leverandører. Det forsøger vores udspil i høj grad at ændre. Hvis frit valg skal have mening, skal der være noget at vælge mellem,« siger Jens Rohde.
Og de private udbydere som Falck og ISS er parate til at overtage offentlige opgaver.
Carsten Greves notat 'Den stille revolution af velfærdssamfundet' giver det første overblik over regeringens strategi for at styrke konkurrencen i den offentlige sektor.
Regeringen har, siden den kom til i 2001, ifølge Carsten Greve givet fornyet kraft til gamle initiativer og sat skub i helt nye områder. Formålet er at styrke borgerens retskrav på frit valg samtidig med, at kommuner tvinges til at tænke på en mere konkurrencepræget måde.
Det handler bl.a. om:
*Frit valgs-ordninger for ydelser som personlig pleje, madservice og anden praktisk hjælp. Man har barslet med ideer om, at der skal være mulighed for at vælge daginstitutioner på tværs af kommunegrænserne.
*Udbud og udlicitering skal styrkes gennem de såkaldte Almindelige Betingelser for levering af Serviceydelser, der gør det muligt for kommuner og virksomheder langt hurtigere at blive enige om en udlicitering, fordi de ikke skal tage alt fra grunden.
*Udfordringsretten gør det muligt for private virksomheder at udfordre kommunernes varetagelse af opgaver.
*Servicestrategier og udbudspolitik er blevet obligatoriske i kommunerne for at tvinge lokale politikere til at redegøre for, hvilket serviceniveau kommunen skal have, og omfanget af private leverandører.
*Brugerinformation og benchmarking skal synliggøre forskellene i den offentlige sektor. Eksempelvis skal gymnasier offentliggøre elevernes karaktergennemsnit.
*Privat finansiering af den offentlige sektor, offentlig-private partnerskaber, skal sikre risikovillig kapital til at bygge nye skoler, veje og anden infrastruktur. Eksempelvis har der været tale om at bygge en bro over fjorden ved Frederiksværk betalt og drevet af private.
*Privatisering af offentlige selskaber forsætter med uformindsket styrke. I de kommende år skal blandt andet PostDanmark, TV 2 og DONG sælges.
*Den såkaldte afknopning giver offentligt ansatte mulighed for at bryde ud og danne deres eget selskab, der leverer service til det offentlige. Ideen stammer fra Sverige.
*Regnskabsreform skal skabe direkte sammenlignelighed mellem offentlige og private serviceydelser. Regnskabsformerne skal være ens.
Men ifølge Jørgen Grønnegård Christensen, professor i statskundskab ved Århus Universitet, har de fleste af regeringens initiativer vist sig at have manglende gennemslagskraft i virkelighedernes verden.
»Der er ikke synderligt mange borgere, der benytter frit valgs-ordningerne. Borgerne er for ordningerne og vil gerne have dem, men de ønsker eksempelvis ikke at rejse langt for at komme til et andet sygehus,« siger han.
Ifølge Harald Baldersheim, professor ved Oslo Universitet og ekspert i den offentlige sektor, viser notatet, at regeringen på få år har sendt Danmark i front:
»For fire-fem år siden var Finland og Sverige de lande i Norden, der havde de mest udviklede tanker om konkurrence og frit valg i den offentlige sektor. Det er en plads, Danmark i dag indtager på papiret. Lovgivningen er på plads,« siger han.
