Jo kortere uddannelse, jo hurtigere må du løbe fra job til job. På fire år bliver færre end hver tredje rengøringsdame, vagt, receptionist eller andre ufaglærte servicemedarbejdere hængende i den samme branche med den samme jobfunktion. Blandt akademikere og faglærte arbejdere bliver flere end to ud af tre i den samme branche og jobfunktion fra 1998 til 2002.
Det viser en ny undersøgelse af fremtidens arbejdsmarked, som offentliggøres i Ugebrevet A4 i dag.
Rambøll Management har foretaget undersøgelsen for Ugebrevet A4 og DR Undervisning.
»De ufaglærte befinder sig på et hårdt arbejdsmarked, hvor de presses af globaliseringen og den teknologiske udvikling. Derfor er de nødt til at skifte arbejde ofte. Og det er de langt bedre til end akademikere og andre specialister. Men de ufaglærte er ikke så gode til at kravle op ad stigen på arbejdsmarkedet. De bliver hængende i ufaglærte job,« siger Christian Bason, afdelingsleder i Rambøll Management.
Turbulent fremtid
Undersøgelsen er baseret på analyser af flere end 1,2 millioner lønmodtageres jobfunktion og brancheplacering i perioden fra 1998 til 2002.
Den viser blandt andet:
*At ufaglærte har langt større risiko for at blive afkoblet af arbejdsmarkedet som arbejdsløs end en højtuddannet specialist.
*At højtuddannede fortrinsvis skifter til ledelsesstillinger.
*At opkvalificeringen af ufaglærte udebliver.
*At flere ufaglærte kvinder end mænd bliver afkoblet fra arbejdsmarkedet.
*At kvindelige akademikere er de mindst mobile og ufaglærte mandlige servicemedarbejdere de mest mobile.
Langt de fleste økonomer og andre arbejdsmarkedseksperter er ikke i tvivl om, at lønmodtagerne skal regne med en mere turbulent fremtid, hvor man både skifter jobfunktion og mellem brancher oftere end i dag. Men netop økonomer og andre højtuddannede specialister er dem, der er mindst mobile på arbejdsmarkedet.
Ifølge Anker Lund Vinding, erhvervsforsker på Aalborg Universitet, hænger det sammen med, at akademikere har et andet forhold til deres arbejde.
»Det er et stort valg at tage en lang uddannelse, og det er i høj grad interessen, der driver værket. Derfor vil akademikere heller ikke være særligt tilbøjelige til at søge over i andre brancher eller i jobfunktioner, der ligger langt fra deres oprindelige kvalifikationer,« siger han.
Arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen fra Københavns Universitet peger på, at akademikere opererer på et helt andet arbejdsmarked end de ufaglærte.
»Højt uddannede har typisk en specialiseret funktion i arbejdsprocessen, hvorimod ufaglærtes job er mere afhængige af, hvordan konjunkturen går. Der er ganske enkelt flere forskellige job til en servicemedarbejder end til en universitetslektor,« siger Per Kongshøj Madsen.
Problem for samfundet
»Det hænger blandt andet sammen med, at det for den enkelte virksomhed ofte er ganske omkostningsfuldt at ansætte en specialist. Der går lang tid med at finde den rigtige, og det tager ofte et stykke tid, før den ansatte kan glide helt ind i produktionen,« siger Per Kongshøj Madsen. At mobiliteten er lav for de højtuddannede, er der ingen tvivl om. 70 procent af de højt uddannede specialister arbejdede stadigvæk i den samme branche og i den samme jobfunktion i 2002, som de gjorde i 1998. Kun fem procent har taget det store spring og skiftet både branche og jobfunktion.
Ifølge Anker Lund Vinding udgør de højt uddannedes lave mobilitet et problem for samfundsøkonomien:
»For den enkelte er det ofte forbundet med tryghed at kunne blive i sit job længe. Men for samfundet er det ærgerligt, at der ikke er større mobilitet blandt akademikerne. De sidder inde med en specialviden, der skal spredes blandt virksomhederne, så de bedre kan udvikle deres produkter og konkurrere,« siger han.
Også i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri er man bekymrede over den lave mobilitet blandt de højtuddannede. DI-direktør Richard Larsen siger: »Mobiliteten mellem forskellige brancher og jobfunktioner er for lav for den uddannede del af befolkningen. Her kunne man lære af de ufaglærte, der søger hen, hvor de ledige stillinger er. Det er et problem, at akademikere er modvillige over for at søge nye områder, for det betyder blandt andet, at de har længere arbejdsløshedsperioder end andre erhvervsgrupper. Det er et tab for samfundet, men ikke mindst for dem selv.«
Richard Larsen mener, at den manglende akademikermobilitet bliver et stadig større problem i årene, der kommer.
»Det er utopisk at forestille sig, at alle de, der i dag bliver uddannet som humanister på universiteterne, får klassiske humaniststillinger. Vi er ganske enkelt nødt til at øge mobiliteten,« siger Richard Larsen.
Han peger på isbryderordninger, der skal sikre akademikerjob på mindre virksomheder. Men derudover er det ifølge DI-direktøren afgørende, at der sker en mental ændring hos de veluddannede.
