Læsetid: 9 min.

’Ingen fra Venstre kunne drømme om at komme på kant med konventionerne’

Da regeringen trådte til for godt tre år siden lovede den nyudnævnte integrationsminister Bertel Haarder, at regeringen ville stramme op på udlændingeloven uden overhovedet at komme på kant med menneskerettighederne. Stramningerne er gennemført, men ikke uden anklager om konventionsbrud. Efter barsk kritik er ministeren blevet mindre ambitiøs. Nu er det kun et problem, hvis Danmark bliver taget i indføre direkte konventionsstridige regler
18. januar 2005

Bertel Haarder lovede, at Danmark kunne bremse op for familiesammenføringer. Det er sket. Men han lovede samtidig, at det ville ske, uden at Danmark ville komme på kant med menneskerettighedskonventionerne. Det kunne ingen i Venstre drømme om, sagde ministeren.

Efter tre år på posten, hvor kritikken især gennem det seneste år er blevet tiltagende hård, er ministeren blevet tilsvarende mindre ambitiøs. Nu er det kun et problem, hvis Danmark bliver taget i direkte konventionsbrud. Så sent som i fredags har regeringen endnu engang afvist markant kritik af udlændingereglerne.

Godt tre måneder efter, at Institut for Menneskerettigheder præsenterede en stærkt kritisk rapport, har regeringen svaret tilbage, at den i al væsentlighed ikke vil tage kritikken til efterretning.

Det er til trods for, at Instituttet for længst har skærpet tonen og advarer om egentlige konventionsbrud, når udlændingeloven anvendes i praksis.

Der kan ellers ikke være tvivl om, at regeringen har holdt et af sine mest markante valgløfter fra 2001 på udlændingeområdet. Der er som lovet kommet markant færre udlændinge til landet om året, siden regeringen kom til.

Men regeringen lovede også, at stramningerne ville ske uden, at det ville gå ud over hensynet til menneskerettighederne. Det skulle Bertel Haarder, som tidligere formand for menneskerettighedsudvalget under EuropaParlamentet, være garant for.

»Ingen i Venstre kunne drømme om at komme på kant med de internationale konventioner,« sagde den nyudnævnte minister for flygtninge, indvandrere og integration, da han første gang mødte pressen. Overfor Ekstra Bladet garanterede han også, at med ham på posten, ville menneskerettighederne blive respekteret:

»Når jeg kommer til EU-Parlamentet, så kender de mig i forvejen. De ved, at når jeg har ansvaret for integration, flygtninge og indvandring, så bliver de internationale konventioner og menneskerettigheder overholdt i Danmark.«

Men selv om ministeren svor, at Danmark ikke ville komme på kant med de internationale konventioner, har det ikke skortet på kritikken. Institut for Menneskerettigheder og Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles og har advaret om, at Danmark var ikke bare på kant med konventionerne.

Kritikerne har advaret om, at udlændingeloven fører til direkte brud på menneskerettighederne, når reglerne anvendes i praksis. Siden har FN også meldt sig på banen og anbefalet at regeringen afskaffer 24-årsreglen.

Færre udlændinge

Tallene taler deres eget tydelige sprog. Fra 2001 til 2003 faldt det samlede antal opholdstilladelser i både asylsager og andre typer sager med 60 procent, og udviklingen er fortsat i 2004. Antallet af folk, der kom til landet gennem familiesammenføring, er faldet tilsvarende.

I 2000 fik 10.021 tilladelse til familiesammenføring. Ifølge Udlændingestyrelsens foreløbige opgørelser var der kun 3.582, der fik tilladelse til at komme til landet gennem familiesammenføring i 2004.

Blot få måneder efter regeringen var trådt til, fremlagde Bertel Haarder sit udspil til en ny udlændingelov, hvor 24-års-reglen, kravene om, at ansøgerne skulle være selvforsørgene og have en passende bolig, blev præsenteret. Hans hidtidige engagement i menneskerettigheder blev set som »en humanistisk garantistempling« af, at stramningerne ville ske uden brud på menneskeretighederne. D

engang var Bertel Haarder ifølge Weekendavisens journalist ærlig nok til at indrømme, at han ikke selv var lige begejstret for alle stramningerne. Da Bertel Haarder præsenterede de nye stramninger, brugte han et stigende antal indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse som begrundelse for, at han brugte midler, han dengang egentlig ikke var glad for:

»Jeg kan ikke se, hvordan man ellers kan sætte en stopper for den systematiske flytning af storfamilier og for dette systematiske misbrug af ægteskabsinstitutionen, som forlænger integrationsproblemerne generation efter generation, fordi også de nye familier er fremmedsprogede, fordi også børn og børnebørn møder op i skolen uden at kunne dansk, og fordi også de nye småbørnsforældre er uden tilknytning til det danske arbejdsmarked. Man kan ikke forbedre integrationen, hvis de arrangerede ægteskaber fortsætter, som de har kørt i årtier. Vi stiller relevante krav: Du skal være 24 år, så vi er sikre på, at du søger familiesammenføring af egen fri vilje. Du skal være selvforsørgende, for vi vil ikke have et voksende socialt problem med udlændinge, som ikke har en chance for at få arbejde. Og for det tredje: Du skal have en vis tilknytning til Danmark.«

Afviser kritik

Lidt mere end tre år er gået siden. Gennem det seneste år har Bertel Haarder gentagende gange afvist at ændre udlændingeloven til trods fra massive anklager om brud på menneskerettighederne.

Da Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles påpegede, at mennesker i Danmark får krænket deres menneskerettigheder på grund af den danske udlændingelov, affærdigede Bertel Haarder resolut kritikken og forsøgte at gøre det til et spørgsmål om kulturforskelle mellem Alvaro Gil-Robles og danskerne:

»Vi er det eneste land, som har fundet et middel imod arrangerede ægteskaber, og det hedder 24-årsreglen. Den er kvindeprogressiv, og det er måske det, en spanier ikke forstår så godt. Som min spanske kollega sagde engang: ’Hvad er der galt med arrangerede ægteskaber, jeg lever selv i et, det er da meget værre, at I i Danmark tillader homoseksuelle ægteskaber’. Det viser bare kulturforskellen.«

Sådan lød Bertel Haarders umiddelbare afvisning i Politiken. Europarådets rapport om menneskerettighedssituationen i Danmark kom den 8. juli sidste år. Da Bertel Haarder kommenterede kritikken to dage efter, hæftede han sig ved, at der ikke blev nævnt noget om direkte konventionsbrud.

Glemt var løfterne om, at Venstre end ikke kunne drømme om at komme på kant med konventionerne: »Han (Alvaro Gil-Robles, red.) siger ikke, at der er tale om konventionsbrud. Efter at have konstateret det, har han nogle synspunkter, hvor han påpeger nogle ulemper,« sagde han til Politiken.

Sålænge der ikke var tale om egentlige konventionsbrud, havde ministeren ikke meget til overs for rapporten. Men kommissæren gjorde det snart klart, at han mente det alvorligt. Der var ikke kun tale om en række politiske råd. Umiddelbart efter rapporten kom, understregede menneskerettighedskommissæren, at der var tale om direkte brud på menneskerettighederne og ikke blot en række anbefalinger:

»Loven er ikke nødvendigvis i sig selv et brud på konventionerne, men den måde, som loven er formuleret på, øger risikoen for konventionsbrud i praksis. Vi er blevet gjort opmærksomme på flere konkrete sager, hvor konventionen er blevet brudt,« sagde menneskerettighedsordførerens talsmand, John Dalhuisen til Politiken.

Kritikken var især rettet mod familiesammenføringsreglerne. I rapporten udtrykte kommissæren blandt andet bekymring over 28-årsreglen foruden 24-årsreglen, kravene om at ansøgerne ikke må have modtaget offentlig støtte og skal have en passende bolig. Gil-Robles kritiserede også, at kravet om at parrets samlede tilknytning til Danmark skal være større end til parrets hjemland, rammer indvandrere og andengenerationsindvandrere særlig hårdt.

»At være under en konstant trussel om at blive adskilt fra sin ægtefælle eller om at være nødt til at flytte til et andet land for at kunne fortsætte familielivet, skaber uundgåeligt væsentlige begrænsninger og angst hos de berørte personer. Sådanne restriktive kriterier risikerer at modvirke bestræbelserne på at opnå større integrationen,« skrev kommissæren i sin rapport.

Afskaf 24-årsregel

Kommissæren anbefalede direkte, at 24-års-reglen blev afskaffet. Der var dog ros til regeringen for at gøre en indsats for at forebygge tvangsægteskaber gennem mægling i familien og lignende initiativer, men 24-årsreglen mente han, forhindrer uforholdsmæssigt alt for mange i at gifte sig og etablere familieliv i Danmark.

Bertel Haarder anklagede rapporten fra Europarådet for at være fuld af fejl, men satte alligevel embedsmænd fra tre ministerier til at skrive et svar. Regeringens svarede tilbage, at den havde overvejet 24-årsreglen. Det var dog regeringens opfattelse, at reglen var nødvendig for at undgå tvangsægteskaber, og regeringen delte kommissærens bekymringer om, at reglen også rammer unge, der vil gifte sig af egen fri vilje.

Men regeringen valgte grundlæggende at afvise kritikken og fastholde 24-årsreglen: »Det er imidlertid regeringens vurdering, at 24-års-reglen stadig er nødvendig for at forhindre, at unge mennesker tvinges til at blive gift eller arrangeres ind i et ægteskab med henblik på familiesammenføring,« skrev regeringen i dens svar.

Et af de få kritikpunkter, som Bertel Haarder valgte at følge, var kritikken af, at flygtninges ret til familieliv i nogle tilfælde krænkes. Da flygtninge ikke har mulighed for at have deres familieliv i et andet land, mener kommissæren, at de automatisk burde have ret til familiesammenføring i Danmark.

Et lovforslag er undervejs som præciserer, at flygtninge, der ikke har mulighed for at vende hjem, har ret til at få deres ægtefælle til landet. Ministeren lovede også, at det ville blive skrevet mere klart i loven, at menneskerettighederne skal overholdes.

Konventionsbrud

Mens menneskerettighedskommissæren undlod at tale direkte om konventionsbrud i rapporten af diplomatiske hensyn, var teksten umisforståelig, da Institut for Menneskerettigheder udsendte sin rapport tre måneder senere i starten af oktober 2004. Belært af oplevelserne med en minister, der affærdigede kritik, fordi det ikke var skåret ud i pap, formulerede instituttet sig i klare vendinger:

»Det er instituttets vurdering, at den nuværende udformning af 24-årsreglen sammenholdt med tilknytningskravet fører til en række krænkelser af retten til familieliv i henhold til EMRK art. 8. Disse krænkelser vil navnlig, men ikke udelukkende, opstå, hvor den herboende er født i Danmark, og hvor ansøgers hjemland er geografisk og kulturelt langt fra Danmark,« skrev instituttet. 

Det var altså ikke 24-årsreglen i sig selv, instituttet kritiserede. Det var den måde den sammen med tilknytningskravet virker på i praksis, som instituttet vurderede, fører til krænkelser af menneskerettighederne.

Udover 24-årsreglen og tilknytningskravet vurderede instituttet, at forskelsbehandlingen af økonomisk dårligt stillede, flygtninges manglende ret til familieliv i Danmark, krav til boligen, i praksis krænkede menneskers ret til familiesammenføring i Danmark.

Desuden vurderede instituttet, at den nuværende praksis, hvor der ikke tages hensyn til, at et par har fælles børn, fører til krænkelse af konventionerne. Hovedparten af kritikken prellede igen af på Bertel Haarder. Bortset fra nogle mindre ændringer, afviste han igen at ændre 24-årsreglen og hovedparten af de øvrige kritiserede regler.

Heller ikke da FN knap to måneder senere udtrykte kritik af den danske 24-årsregel og opfordrede til, at den blev afskaffet, fik det Bertel Haarder til at ryste på hånden. Endnu en gang afviste han, at reglerne var i strid med konventionerne:

»Den sag er grundigt analyseret af Institut for Menneskerettigheder, som har konkluderet, at loven ikke strider mod konventionen, men at der i sjældne tilfælde kan være problemer med administrationen. Det drejer sig om en lille gruppe flygtninge, der har etableret familieliv i et tredjeland under flugten. Det problem har vi taget op, og 40 sager bliver nu genvurderet. Så sagen er gennemdrøftet og gennembehandlet,« sagde Bertel Haarder.

Det fik til gengæld Institut for Menneskerettigheder til at svare tilbage, at ministeren ikke kan bruge deres rapport til af afvise kritikken fra FN. Godt nok anbefaler rapporten ikke, at 24-års-reglen afskaffes. Det er nemlig ifølge instituttet den måde loven forvaltes på, og ikke nødvendigvis reglen, der skal laves om.

»Vi mener ikke, at der bliver foretaget en afvejning af, om et par reelt kan bosætte sig i et andet land. Hvis man ikke foretager en afvejning af, mulighederne for, at parret kan bo i et andet land, kan man komme til at krænke den enkeltes ret til familieliv,« sagde jurist Birgitte Kofod Olsen fra Institut for Menneskerettigheder til Information og understregede, at instituttets rapport på ingen måde var en blåstempling af 24-årsreglen.

Sidste fredag sendte regeringen et svar til instituttet, hvori regeringen afviste hovedparten af kritikken. Instituttet svarede omgående tilbage i et ni sider langt notat, at kritikken står ved magt. Menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles har forudset, at der vil komme yderligere international kritik og retssager mod regeringen for krænkelse af menneskerettighederne, hvis ikke enten reglerne eller praksis laves om.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu