Analyse
Læsetid: 5 min.

Det lille nederlag var designet

Venstre designede en præsidentvalgkamp og fik det. Foghs kampagne var rettet mod de mobile midtervælgere. Til dette formål har Venstre taget et helt nyt kommunikationsredskab i brug; det digitale Danmarkskort, som er et elektronisk kort over hvor Venstres forskellige målgrupper befinder sig i landet
Indland
9. februar 2005

»Uden at vi sagde det direkte, skulle troværdighed være et underliggende tema i valgkampen. Vi skulle ikke bruge ordet, men troværdighed skulle ligge som en undertone i kampagnen. Vi ville gøre det klart for vælgerne, at de kunne stole på vores løfter, og at de kunne måle os på valgløfterne efter et valg«.

Sådan beskriver statsminister Anders Fogh Rasmussen selv et af de bærende elementer i hans valgstrategi. Udtalelsen kom godt nok efter 2001-valgkampen, men den kunne ligeså godt være sagt efter denne valgkamp. Den overordnede målsætning for Venstre i 2005-valgkampen har været at få gjort valget til en troværdighedskonkurrence mellem Fogh og Lykketoft. Derfor har Venstre både før og under valgkampen gjort meget ud af at neutralisere og dække over de politiske forskelle. En strategi, der samtidig ser ud til at have skræmt vælgerne væk fra både S og V. Dog lykkedes det for Venstre at bevare regeringsmagten.

Kontraktløfterne

Før valget gik Venstre stort set ud og sagde, at partiet var enig med Socialdemokraterne, hver gang de fremlagde et nyt politisk udspil; på den måde havde V allerede inden valgkampen neutraliseret en række af Socialdemokraternes mærkesager. Da Venstre i valgkampens første time præsenterede de syv nye kontraktløfter til vælgerne, var seks af temaerne stort set identiske med Socialdemokraternes valgkampstemaer.

Allerede i de første dage af valgkampen skulle journali-ster og vælgere derfor have stærke briller på, hvis de skulle se forskel på Venstre og Socialdemokraterne. Vejen var dermed banet for at valget kunne udvikle sig til en troværdighedskonkurrence mellem personen Fogh og personen Lykketoft – en konkurrence, der gik ud på at kunne fremstå som den mest driftsikre i forhold til at love den så velfærdselskende midtervælger mere og bedre velfærd i de kommende år.

I denne personlige konkurrence har Venstre været forberedt. Partiet har gennem hele valgkampen brandet Fogh som en stærk leder, der holder, hvad han lover. Vælgerne er i valgets 21 dage blevet tæppebombet af en 15-20 millioner kroner dyr annoncekampagne, der meget stringent er bygget op om personen Anders Fogh.

Annoncekampagner har – ligesom Venstres valgfilm – har været støvsuget for markante Venstreprofiler som Bertel Haarder, Lars Løkke Rasmussen, Ulla Tørnæs og Thor Pedersen; visuelt har fokus kun været koncentreret om Fogh. Også i denne del af strategien er Venstre stærkt inspireret af partiets ovenud succesfulde 2001-valgkamp. Dengang sagde statsministerens spindoktor, Michael Kristiansen, der også er en af hovedarkitekterne bag 2005- valgkampen, således om brandingstrategien: »Vi har forsøgt at gøre Anders Fogh lig med Venstre, hvor vi har lavet en slags ’brand’ af Anders som en anti-Nyrup dvs. straight talk, og hvor der ikke er nogen tvivl om, hvem der er leder«.

Skiftes Nyrup ud med Lykketoft, passer det fint med Venstres strategi også i denne valgkamp. Et andet væsentligt omdrejningspunkt i Venstres valgstrategi har været at reagere meget hurtigt på sager, der under valgkampen er poppet op, som har kunnet skade Venstres og særligt Foghs velfærdsvenlige image.

Forårets chok

Den gruppe vælgere, som Venstre har skullet fastholde på den rigtige side af stregen, dvs. hos det blå hold, der består af Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti, de konservative og Venstre er en meget mobil vælgergruppe. Sidste forår fik Venstre et mindre chok, da de opdagede, at mange midtervælgere – specielt de kvindelige – havde taget turen over stregen til Socialdemokraterne igen.

Med en målrettet kommunikationsindsats lykkedes det at vinde gruppen tilbage, men skrækscenariet var, at denne gruppe vælgere ville tage turen igen, hvis der i valgkampen kunne sås tvivl om Foghs hensigter med velfærdsstaten. Derfor har Venstre i selve valgkampen brugt millioner af kroner på at tage temperaturen på denne gruppe vælgere. Partiet har dagligt foretaget meningsmålinger, der har givet et bredt billede af vælgerbevægelserne og samtidig brugt fokusgrupper til at gå i dybden på udvalgte områder.

På den måde har Venstre med det samme kunnet se, hvordan vælgerne reagerer på f.eks. slagterifyringen i Hjørring, bankernes dankortgebyr og de påståede nedskæringer på skole- og ældreområdet. Venstres nærbillede af vælgerbevægelserne har derfor været et vigtigt instrument til lynhurtigt at kunnet lukke ’farlige’ sager.

Et andet bærende element i Venstres strategi har været at få Anders Fogh ud i landet så tæt på vælgerne som muligt. Valgkampens første uge skulle foregå på Christiansborg og i de landsdækkende medier. Her skulle partiets nye kontrakt med vælgerne præsenteres, og der skulle tages de kampe med Christiansborg-journalisterne, der endnu engang skal tages, når man kommer med nye politiske udspil.

Derefter skulle Fogh væk fra Christiansborg og ud og eksponeres i den lokale og regionale presse, som er gode medier, både fordi de er midtervælgernes foretrukne nyhedskilde, og fordi disse medier er knap så kritiske i deres dækning af det politiske stof.

Også i forhold til Foghs charmeoffensiv rundt i det danske land har Venstre forberedt sig grundigt. ’Dialog-med-Fogh’ turen er f.eks. nøje planlagt med det formaål at Fogh skulle møde så mange af de mobile midtervælgere som muligt. Til dette formål har Venstre taget et helt nyt kommunikationsredskab i brug; det digitale Danmarkskort, som er et elektronisk kort over hvor Venstres forskellige målgrupper befinder sig i landet.

Kortet rummer demografiske forhold, som f.eks. køn, alder, løn, uddannelse og partivalg, og det giver mulighed for at stille skarpt på de enkelte byer, så Venstre kan få nogle nuancerede analyser af vælgeradfærden de pågældende steder. Detaljeringsgraden i kortet gør det muligt at zoome helt ind på bestemte bydele, boligkvarterer eller veje og trække viden ud om vælgerne, der bor de pågældende steder. Kortet rummer på den måde ikke blot viden om, hvilke byer Fogh vil møde flest vælgere fra målgruppen, det kan også bruges til at fortælle, om det er på torvet, storcenteret eller ved nogle bestemte boligblokke, at Fogh har bedst mulighed for at møde målgruppen.

Et indblik i Foghs valgstrategi 2005 viser, at Venstre endnu engang har ført en hus-til-hus valgkamp om hver enkelt stemme. Foghs valgstrategi viser også, at tiden, hvor ølkassen og forsamlingshuset var vigtige redskaber i en valgkamp, definitivt er historie. Samtidig viser Venstres valgnederlag, at en del af vælgerne også bliver trætte, når substansen forsvinder i noget, der ligner designede valgkampe.

Rasmus Jønsson er ekstern lektor i politisk kommunikation på RUC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her