Læsetid: 1 min.

Oppositionen raser over 'multivitamin'-tilladelse

Indland
30. april 2005

Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) vil tillade, at Aldi markedsfører et produkt med navnet 'Multivitamin juice'. Han sætter sig dermed op imod et stort flertal i Folketinget, der sidste år pålagde ham at sige nej til den form for markedsføring.

Enhedslisten har kaldt Lars Barfoed i samråd og SF's fødevareordfører, Poul Henrik Hedeboe, vil have statsminister Anders Fogh Rasmussen til at tage stilling til sagen.

"For det første er det helt uacceptabelt, at ministeren bare ignorerer Folketingets flertal, der ikke vil have berigede fødevarer i butikkerne, for det andet er det yderst uheldigt, at ministeren hermed tager det første skridt på vejen mod at acceptere vitaminslik og lignende i danske butikker," siger Poul Henrik Hedeboe.

Bromatolog Gitte Gross fra Forbrugerrådet er utilfreds med tilladelsen, fordi markedsføringen skjuler, hvor vitaminerne stammer fra: "Ved at tillade ordet 'multivitamin' bliver det uklart for forbrugeren, om der er tale om tilsatte stoffer, som i dette tilfælde, eller vitamer på grund af særlige råvarer," siger Gitte Gross.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her