Læsetid: 2 min.

I en anden verden

Indland
15. april 2005

Prolog
Umuligt.

Isabel trækker hurtigt sin hånd til sig. Tøver. Stikker den ned i lommen på jakken igen – på Lars’ cowboyjakke, som hænger i entreen i huset i Fredericia. Hun kan ikke tro sine egne øjne.

Hun er 25 år og har livet for sig. Hun har født ham to børn, Jonas er nu seks år, og Ida er fire. Men Isabel og børnene bor ikke sammen med Lars. Han kan ikke styre sit alkoholforbrug, så Isabel har smidt ham ud flere gange. Børnene skal ikke være sammen med en fuld far. Isabel vil ikke være sammen med en mand, der svigter. Alkoholikere overholder ikke aftaler, kommer med dårlige undskyldninger, lover og skuffer konstant.

Når man ikke har børn sammen, kan det gå en tid. Måske lægger man ligefrem ikke mærke til, hvor meget ens kæreste egentlig drikker. 35-årige Lars har altid været en festabe. »Nå, nu kommer Lars,« var den stående vittighed blandt hans venner, før han mødte Isabel, og vennerne hørte flasker klirre i opgangen. Heller ikke da hun blev gravid med Jonas og selv holdt op med at gå i byen, lagde hun mærke til, hvor meget Lars drak.
Men da først Jonas og siden Ida blev født, blev det anderledes.
’Jeg kommer hjem om et par timer’, ’Jeg skulle lige hjælpe Kim’, ’Jeg skal nok putte ungerne i aften’.
Hver gang, det ikke sker, er det et nyt slag i maven.

Men det her havde hun aldrig troet.
Det her er simpelthen den ultimative grad af svigt.

I Lars’ lomme ligger en sprøjte. Den er viklet ind i toiletpapir sammen med en te-ske.
Føj, hvor er det klamt. Hvor dybt er han sunket? Hvor langt ud er han kommet? Nu kan han ikke køre den længere ud, det kan ikke blive værre.
Billeder af nåle i arme, usselhed, rendestene, blodige stikmærker og forhutlede mennesker samlet i hjørner på banegårde pisker gennem hende.

Det var ikke sådan, hun havde forestillet sig sin fremtid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her