Nyhed
Læsetid: 1 min.

Fagbevægelsen frygter ISS-salg

Indland
11. maj 2005

Den nordiske fagbevægelse rynker på panden over salget af den danske servicekoncern ISS til det amerikanske finanshus Goldman Sachs Capital Partners og investeringsselskabet EQT.

De ISS-ansatte frygter, at der nu er lagt op til yderligere effektiviseringer i koncernen på grund af de nye ejeres udmelding om, at der skal tjenes flere penge end i dag i koncernen.

Salget blev en realitet tirsdag, efter det kom frem, at over 90 procent af aktionærerne havde takket ja til købstilbuddet på 22,1 milliarder kroner fra de to parter samlet i selskabet PurusCo.

Frygten for en forringelse af arbejdsmiljøet er også begyndt at rumle i andre lande, og for at sikre, at også fremtidens arbejdsforhold bliver i overensstemmelse med fagforeningernes ønske, vil deres internationale, faglige organisation Union Network International tage kontakt med ISS-ledelsen for at diskutere koncernens og de ansattes fremtid, skriver de i en fælles pressemeddelelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her