Oppe i Stockholm sidder alle de kloge
dem som bestemmer hvor
fyret skal stå
det skal stå langt væk
i Barsebäck
meget langt fra Stockholm.
Sådan sang Shubidua i 1979, mens tusinder af mennesker gik i demonstrationstog i København. Alligevel skulle der gå næsten 30 år, før demonstranternes kampråb: 'Hvad skal væk - Barsebäck!' trængte igennem hos et politisk flertal i Riksdagen hos broderfolket på den anden side af Øresund.
I morgen er det slut. Da lukkes den sidste reaktor på det, der er blevet kaldt et af verdens mest fejlplacerede atomkraftværker.
Med en placering kun 20 kilometer fra København og med 2,5 millioner mennesker boende inden for en afstand af 40 kilometer af værket ville et uheld have voldsomme konsekvenser, og derfor har det været hidsigt debatteret både i og uden for Sverige.
"Intet andet land end Danmark, bortset fra Luxembourg, har så stor en del af sine nationale institutioner, anlæg og virksomheder placeret inden for så kort afstand fra et kernekraftværk," som der står i et socialdemokratisk beslutningsforslag fra 1986.
Forslaget, som kræver Barsebäck lukket, blev vedtaget af et flertal af Socialdemokratiet, SF, de radikale, Venstresocialisterne og Fremskridtspartiet. Imod stemte De Konservative, Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti. Og lige siden har skiftende danske regeringer presset på for at få værket lukket.
Da planerne om at bygge Barsebäck tog form midt i 1960'erne, planlagde Danmark selv atomkraftværker, og de danske politikere fik derfor ikke sat hælene i over for svenskernes påtænkte placering.
Åbnede i 1975
Atomkraftværkets første reaktor åbnede i 1975, og i årene efter begyndte modstanden i Danmark at vise sig. Den tog for alvor form efter ulykken på det amerikanske atomkraftværk Three Mile Island i 1979.
Ønsket om lukning er fra dansk side blevet fornyet gentagne gange i årenes løb, uanset hvilken regering der har været ved magten. I december 1992 viste en meningsmåling, at 73 procent af den danske befolkning stod bag ønsket om at få værket væk.
Den svenske regering har på sin side gentagne gange lovet at lukke atomkraftværket, men beslutningen er gang på gang blevet udskudt med henvisning til, at svenskerne ville komme til at mangle strøm.
Det første løfte gik ud på, at Barsebäck skulle lukkes i 1996, men det blev udskudt til 2001.
I 1999 voksede håbet i Danmark, da den ene af værkets to reaktorer blev lukket i november, og den svenske rigsdag besluttede, at reaktor 2 skulle lukkes inden udgangen af 2003.
Våd svensk karklud
Den danske regering og befolkning fik imidlertid en våd karklud i hovedet, da statsminister Göran Persson (S) i løbet af 2003 bekendtgjorde, at værket alligevel ikke ville blive lukket.
Det affødte en lind strøm af breve fra den danske regering med beklagelser over, at den svenske regering var løbet fra sine løfter, og så sent som i juni 2004 bad forsvarsminister Søren Gade (V), der havde overtaget ansvaret for det civile beredskab, efter ønske fra et flertal i Folketinget endnu en gang om at få værket lukket. Og i oktober sidste år blev bønnerne hørt.
Socialdemokraterne, Centerpartiet og Vänsterpartiet i den svenske rigsdag besluttede, at lukningen skulle blive en realitet i 2005. Datoen blev fastsat til den 31. maj.
Lukningen af Barsebäck betyder ikke afvikling af de øvrige 10 atomreaktorer i Sverige. Godt nok ligger der en gammel vedtagelse fra en vejledende folkeafstemning i 1980 om, at atomkraften i Sverige skal afvikles inden 2010. Men Ringhalsgruppen med energiselskaberne Sydkraft og Vattenfall har bebudet en storinvestering på 13 milliarder kroner i Ringhals ved Göteborg over de kommende 10 år, og også værkerne i Forsmark nord for Stockholm og i Oskarshamn i Sydsverige fortsætter.
Selve lukningen af reaktor 2 på Barsebäck sker den 31. maj om aftenen. Fra kl. 18 mindsker værket sin effekt. Lige før kl. 24 kobles generatoren fra elnettet, og så er 30 års elproduktion slut.
Nedrivning i 2020
Det højradioaktive brændsel bliver i løbet af de kommende tre år ført til et mellemlager i Oskarshamn, lige som det skete, da reaktor 1 blev lukket. Selve nedrivningen af de to reaktorer ventes at begynde omkring 2020, da Sverige vil have et lager for lav- og mellemaktivt radioaktivt affald klart i Forsmark.
Det står ikke klart, hvad lukningen af Barsebäck kommer til at koste den svenske stat. Lukningen af reaktor 1 kostede i sin tid staten 8,3 milliarder kroner. Når reaktor 2 er lukket, forestår yderligere nedrivning af værket.
Pengene til nedrivningen skal komme fra en fond, Kerneaffaldsfonden, som atomkraftværkerne i Sverige betaler ind til. De skal betale nedrivning og opbevaring af det radioaktive affald.
For de 350 ansatte gælder det, at de vil blive tilbudt andet arbejde i Vattenfall-koncernen, blandt andet på atomkraftværket Ringhals. De har fået en treårs beskæftigelsesgaranti.
I Barsebäck vil der være brug for 90 ansatte de kommende tre år, men derefter vil der kun være brug for 30 ansatte til nødvendig vedligeholdelse, indtil nedrivningen kan finde sted og Barsebäcks velkendte profil forsvinder på svenskekysten.
Når det siger Bum, og hva' var det
København er et hul i jorden
Bum, og det var det.
Så galt, som Shubidua forudså, gik det aldrig. Men nu kan vi alligevel sige - det var det.
ritzau
