Læsetid: 2 min.

Andre aviser skriver

Indland
7. juli 2005

6. JULI, TYSKLAND - Scenen er klar, og tæppet kan gå for verdens mægtigste statsledere. Tony Blair har skrevet stykket, som opføres på det skotske slot Gleneagles. Gør fattigdom til fortid er dets titel- Betragter man den globale fattigdoms enorme omfang, nødes man til skepsis. I løbet af statschefernes tre dage i rampelyset vil 100.000 fattige børn lade livet-. Det er ikke troværdigt for de rige lande at give indtryk af, at de fører intens og målrettet kamp mod fattigdom. Af dem, som kæmper, må man forvente, at der bringes ofre, og ofre ser man ikke mange af i Nordens politik over for Syden.

Süddeutsche Zeitung

6. JULI, LONDON, NEW YORK OG HONGKONG - Vi er kommet i besiddelse af dette udkast til kommuniké fra G8-topmødet: "Vi, regeringscheferne i G8-landene, mødtes i Glenagles for at diskutere, hvordan vi kan redde Afrika og verden. De fleste havde andre ting i tankerne såsom at holde verdensøkonomien på rette spor, men Tony og Gordon insisterede- Vi enedes om at redde Afrika, bortset fra George, da amerikanerne har den sære indstilling, at de ikke skriver under på erklæringer, de alligevel aldrig vil følge. Vi eftergav, hvad der lød som en masse gæld, men det var kun Verdensbankgæld. Vi enedes om at kompensere Verdensbanken ved at tage fra vores budgetter til udviklingshjælp, og håbede, at ingen ville opdage, at dette svarer til at stjæle fra Peter for at betale Paul...

Vi enedes om at fordoble hjælpen til Afrika, men nægtede at oplyse noget tal, skønt Tony indvendte at det er meningsløst at fordoble et tal uden at sige, hvad tallet er. Vi overvejede at sige noget om, at afrikanske ledere skal holde op med at udsuge og underkue deres befolkninger, men besluttede os i stedet for en handlingsplan om partnerskab. Vladimir inviterede Afrikas ledere til seminar om god regeringsførelse i Grosnij, når Rusland overtager G8-formandsskabet. Om klimaforandringer har vi ikke meget at sige. George tror stadig ikke på, at de sker, og han er også usikker på, om det er i USA's nationale interesse at afværge en global økologisk katatrofe-

Vi er alle forfærdede over de globale ubalancer, men agter ikke at gøre noget ved dem andet end at skyde skylden på hinanden og især på Kina.

PS! Jacques var vild med haggis."

Financial Times

6. JULI, RUMÆNIEN - Når Vladimir Putin kommer til G8-topmøde, vil han være mindre optaget af hovedemnet, Afrikas gæld, end af behovet for at forbedre Ruslands image, før han overtager formandsskabet for gruppen af verdens mest udviklede lande. Den russiske regeringschefs hovedmål vil være at styrke sit lands kontroversielle medlemsskab af denne eliteklub.

România Liberiâ

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her