Nyhed
Læsetid: 1 min.

Embedsmænd trak lod om gaver

Indland
18. juli 2005

Udlændingestyrelsens medarbejdere har ved lodtrækning på den årlige nytårsparole fået dyre gaver fra virksomheder og ambassader såsom fine whiskymærker og cognac, men også smykkeskrin, et smukt klæde, et tæppe eller lysestager, skriver Berlingske Tidende søndag.
Typisk har embedsmændene hvert år trukket lod om 60-70 gaver."Det dur simpelthen ikke. Det kaster et dårligt lys over hele det her område, som i forvejen er meget følsomt. Derfor bør man føre de rene hænders politik," siger Jens Peter Christensen, dr.jur i offentlig ret ved Aarhus Universitet. Han påpeger, at gaverne burde være solgt, så provenuet kunne være gået i statskassen. Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen meddeler, at Berlingske Tidendes oplysninger vil blive omfattet af hans undersøgelse af Udlændingestyrelsens påståede praksis med at lynbehandle sager om opholdstilladelse fra Danmarks største virksomheder, mens andre må vente i månedsvis.Styrelsens topledelse forsikrede fredag, at ingen medarbejdere længere vil modtage gaver fra virksomheder eller ambassader.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her