I foråret 2006 får alle adgang til oplysninger om udlændingelov, praksisnotater samt anonymiserede principielle enkeltsager. Det sker på en fælles it-portal for udlændingemyndighederne.
Det oplyste integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) i går efter et tre timer langt åbent samråd i Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg. Dermed imødekommer hun den kritik om lukkethed, der bl.a. er kommet fra politikere, Institut for Menneskerettigheder og fra udlændingeadvokater.
Desuden har Folketingets Ombudsmand bedt hende om en redegørelse. Den blev sendt torsdag efter samrådet.
Her afviste Ritte Hvilshøj desuden, at tilknytningskravet ved familiesammenføring lempes, hvis folk i 12 år har lært dansk, har job og er integreret. ritzau