Læsetid: 1 min.

Andre aviser mener

17. NOVEMBER, LONDON - Ulovlige våben og løgne om dem. Hemmelige fængsler og torturkældre. Mennesker i bure. Fanger, der 'forsvinder'. Dette var Sa...
18. november 2005

Le Nouvel Observateur

17. NOVEMBER, PARIS - Hvor har vi måttet høre på megen docerende nedladenhed fra udlandet. Især fra anglosaksere, som ikke har forsømt nogen chance for at belære os om, at vores integrationsmodel - vores overlegne miner til trods - ikke er bedre end deres. Man siger, den franske model har spillet fallit. Det er forkert. Korrekt anvendt fungerer den perfekt. Skønt den hånligt kaldes republikansk, centralistisk og sekulær, er den stadig en vidunderlig maskine til fremstilling af franskmænd.

Men Frankrig har ændret sig og må nu tage et grundigt kig på sit nye multikulturelle ansigt.

Le Monde

17. NOVEMBER, PARIS - Internettet er USA's bedrift. Amerikanske virksomheder og forskere har været den drivende kraft bag dets skabelse, og stadig fastholder USA grebet om kontrollen. USA kunne, hvis det ville, koble et givent land fra. Washington vil ikke afgive kontrol med internetadresser til det internationale samfund, fordi det ikke vil tillade ikke-demokratiske lande at få nogen som helst kontrol over dem. Det er et stærkt argument. Ikke mindst i lyset af, at FN lod Verdenstopmødet om Informationssamfundet afholde i Tunesien - et land, der fængsler sine internetaktivister.

The Independent

17. NOVEMBER, LONDON - Ulovlige våben og løgne om dem. Hemmelige fængsler og torturkældre. Mennesker i bure. Fanger, der 'forsvinder'. Dette var Saddams Irak og krigens berettigelse. To et halvt år efter invasionen er det til invasionsmagternes skam i stigende grad også Det Nye Irak. Denne uge var den værste for det amerikansk-britiske militæreventyrs ry siden afsløringen af mishandlingerne i Abu Ghraib. Ethvert håb i Washington og London om, at slaget om de irakiske hjerner og hjerter stadig kan vindes, må nu være forbi.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu