Læsetid: 1 min.

ANDRE AVISER MENER

14. NOVEMBER - I snart hundrede år har danske demokratiske partier tilladt kommunister og venstresocialister at agitere mod demokratiet. Det må mus...
15. november 2005

B.T.
14. NOVEMBER - I snart hundrede år har danske demokratiske partier tilladt kommunister og venstresocialister at agitere mod demokratiet. Det må muslimske kritikere også have lov til. Hizb-ut-Tahrir må også have lov til at give udtryk for støtte til terror. Hvis man prøver at forbyde politiske ytringer, ender man med at grave dele af den politiske debat ned under jorden, hvor den kan leve sit eget usunde liv. Den rigtige ting at gøre er at møde de ubehagelige politiske synspunkter i åben debat.

Politiken
14. NOVEMBER – P3 har gjort fint arbejde for ny dansk rytmisk musik de seneste år. Kashmir, Outlandish, L.O.C. og mange andre kan takke stationen for at udbrede deres musik. Til gengæld er P3's udvandede, afsnubbede nyheder efterhånden af en lige så ringe kvalitet som dem, Sky Radio nær fik inddraget sin sendetilladelse for. Skulle en ny kvalitetskanal savne midler, kunne staten jo sælge P3 fra til højestbydende.

Kristeligt Dagblad
14. NOVEMBER – Der er i udgangspunktet god grund til at være bekymret over terrorpakken og landets justitsminister, der mener, at der er tale om "49 spændende forslag". Lidt mere fortrøstningsfuldt er det at konstatere, at statsministeren er opmærksom på, at hensynet til sikkerheden ikke må gå ud over retssikkerheden. Hvis pakken vedtages, som den foreligger, vil den ikke blot gå ud over retssikkerheden. Den vil afvikle den, og vi vil kunne vinke farvel til retsstaten og det frie, åbne samfund, vi har i dag. Frygten blandt briter og danskere for terror er fuldt ud forståelig. Men lovgivning baseret på frygt er ikke vejen frem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu