Læsetid: 1 min.

Andre aviser mener

11.NOV., EDINBURGH - De, der argumenterer for, at den kinesiske præsident Hu Jintao ikke skulle have været inviteret på besøg i Storbritannien, tag...
Indland
12. november 2005

The Scotsman

11.NOV., EDINBURGH - De, der argumenterer for, at den kinesiske præsident Hu Jintao ikke skulle have været inviteret på besøg i Storbritannien, tager fejl. Kina er et samfund i udvikling og den bedste måde at sikre, at denne udvikling går i retning af et demokrati, der respekterer menneskerettigheder, er at involvere landets ledere, forretningsmænd og den almindelige befolkning på alle niveauer så ofte som muligt. Kina er også et land, der huser en fjerdedel af jordens befolkning og en opstigende fri markedsøkonomi, der har tilsluttet sig Verdenshandelsorganisationen WTO og accepteret organisationens regelsæt.

Vesten skal ikke være naive, når det angår Kina eller lukke øjnene for landets mangler. Men vi skal heller ikke være isolationistiske over for landets regering eller arrogante over for dets befolkning. Vi skal søge samarbejde, hvor det er muligt og tale sammen med gensidig respekt for hinandens historie, kultur og nationale interesser.

Miami Herald

11.NOV., - MIAMI - Det er fristende at afskrive Perus tidligere præsident Alberto Fujimoris seneste trick som endnu et bizart stykke politisk teater fra den samme mand, som engang tog sin afsked fra embedet via en fax sendt fra et oversøisk land. Men hans beslutning om uannonceret at forlade tilflugtsstedet i Japan for at flyve til Chile er ikke noget at grine af.

Fujimori er en international flygtning fra retfærdighed. Efter at han trådte tilbage, afsendte anklagere en sværm af sigtelser mod ham. Hans beslutning om at rejse til Chile har angiveligt været et forsøg på at fremprovokere åbne krav fra hans støtter om, at Fujimori skulle have tilladelse til at vende tilbage til Peru som en fri mand. Han har forregnet sig alvorligt. Chilenerne har klogt valgt at respektere internationale procedurer og holder Fujimori i deres varetægt indtil en forespørgsel kommer fra Peru om udlevering. Han burde stilles for retten. Det er på tide, at tæppet falder for Fujimori.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her