BRUXELLES - "Monsieur Daul svarer ikke på dette spørgsmål. Han er ikke alene om sin bedrift, som han driver sammen med sin søn. Derfor ønsker han ikke at svare på dette spørgsmål," forklarer den høflige assistent for den franske EU-parlamentariker Joseph Daul.
Daul er formand for EU's landbrugsudvalg og han er landmand. Det fremgår af hans "erklæring om økonomiske interesser", at han tjener på en landbrugs-andelsforening. Den konservative franske landmand er også formand for et andelsselskab - men landbrugsstøtten er ikke nævnt nogen steder.
Heller ikke næstformanden, den tyske landmand Friedrich Wilhelm Graefe zu Baringdorf ønsker at oplyse, hvor meget han får. På mobiltelefonen fra et partimøde i Sydfrankrig i sit grønne parti oplyser han, at han driver en gård på 50 hektar, og at Informations journalist jo så selv kan regne støtten ud. Det er lettere sagt end gjort - med de nye regler om at omlægge støtten til indkomststøtte til landmanden bliver der nemlig forskel på, hvor meget den enkelte gård får. Som udgangspunkt får han mellem 41.347 og 96.477 kroner om året i hektarstøtte, afhængigt af om han har græs- eller markland. Flere oplysninger vil han kun give, hvis journalisten også hører på hans argumenter, bl.a. om, at man skal tage hensyn til, hvor mange mennesker, der arbejder på gården. Men da jeg tropper op for at få argumenterne, fortæller assistenten til hr 'FriWi', som øko-landmanden kaldes blandt partifæller, at det var en misforståelse. I hans "erklæring om økonomiske interesser" står der blot Bauer, bonde.
Det svarer vi ikke på
Europa-Parlamentets landbrugsudvalg har 42 medlemmer. Deraf er seks landmænd og yderligere 12 har med landbruget at gøre: Der er en tidligere landbrugsminister, der er landbrugsøkonomer, landbrugsjournalister, medarbejdere fra landbrugsorganisationer og lignende. En landmand sidder i bestyrelsen for flere mejerivirksomheder. Det viser en gennemgang af deres cv'er og deres personlige "erklæring om økonomiske interesser", som hver EU-parlamentariker skal udfylde.
Sammensætningen blandt de 41 stedfortrædere ligner. Hvis udvalget havde noget at skulle have sagt, så ville der nok være en hårdere kamp om pladserne, vurderer en erfaren landbrugspolitiker.
Men ingen af dem angiver, hvorvidt de modtager landbrugsstøtte eller ej. En mail til udvalgets medlemmer giver heller ikke mange svar. Information har bedt medlemmerne om at oplyse, om de selv eller deres ægtefæller modtager landbrugsstøtte, eller om de sidder i bestyrelsen for virksomheder, der modtager landbrugsstøtte.
Kun 15 medlemmer og stedfortrædere svarede. Deriblandt er kun en, der også angiver at være landmand. Det er danske Niels Simonsen Busk fra Venstre, der i de senere år har modtaget omkring 300.000 kroner årligt for sine to gårde, Haldagergaard og Buskengaard i Åbybro, i Nordjylland. Den slags støtte berører ikke lønnen fra Parlamentet, hvor han har siddet siden 1999, eller fra Folketinget, hvor han har siddet fra 1995-1998. Hvis tallene, Information har bedt ham om at bekræfte, er dem fra Fødevaredirektoratet, så er de nok rigtige, siger han blot. Og udnytter anledningen til lige en ekstra gang at gøre opmærksom på nogle politiske pointer.
De andre parlamentarikere er ikke så afslappede hvad angår deres støtte som Busk - i Danmark har tallene været fremme siden en aktindsigtsansøgning sidste år.
"Jeg går ud fra, at vi ikke svarer på det her," spørger en assistent sin tyske parlamentariker - men sender samtidig en kopi af mailen til Information. En uddybende telefonsamtale viser, at godt nok er parlamentarikeren landbrugsuddannet, men han har aldrig arbejdet i erhvervet og modtager ikke støtte.
En parlamentariker, som vi meget gerne havde hørt fra, er den tyske konservative Alfred Dess. Han er landmand og formand for andelsmejerierne Bayernland og Milchwerke Regensburg, også kendt som Domspitzmilch. Alene Bayernland havde sidste år en eksport-omsætning på 84 millioner euro (625 millioner kr.). En anseelig eksportstøtte til det mejeri, Dess er formand for, må altså påregnes.
Den østrigske liberale medlem Karin Resetarits, der angiver journalist som sit erhverv, svarer: "Nej, jeg modtager ikke landbrugsstøtte, og det gør min ægtefælle heller ikke, ligesåvel som hverken slægtninge eller venner gør det. Men hvad med landbrugskommissæren?"
I modsætning til parlamentarikerne har EU-kommissæren for landbrug, den tidligere landbrugsminister Mariann Fischer Boel, reel indflydelse på landbrugspolitikken, når hun skriver udkast til, hvordan fremtidens EU-landbrugspolitik skal se ud.
Hun modtager ikke landbrugsstøtte for sine ejendomme. Det gør til gengæld hendes mand, Hans Fischer Boel. For 2004 udgjorde støtten til hans brug godt en halv million kroner.
