Læsetid: 5 min.

Kommunalpolitikere fører valgkamp i blinde

Det økonomiske funda-ment for kommunerne er ikke afklaret før valget. Derfor fører politikerne valgkamp i blinde
Indland
2. november 2005

Lavere kvoter i skoleklasserne. Mere integration, billigere boliger og mere omsorg til de ældre.

Alt sammen tilbud til vælgerne rundt om i kommunerne fra håbefulde lokalpolitikere. Problemet er blot, at de mange hundrede borgmestre og politikere, der kommer til at sidde i førerstolen i de nye storkommuner ikke ved hvordan økonomien kommer til at se ud.

Den udligningsreform, der skal fastlægge hvordan bundlinien kommer til at se ud i den enkelte kommune er nemlig ikke lavet endnu.

Regeringen har varslet dens lovforslag i januar 2006 og kan så træde i kraft i januar 2007. Mere end et år senere end de nye kommunalbestyrelse blev sammensat.

Professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jens Blom Hansen, fastslår, at de kommende kommunalpolitikere står på usikker grund, når det handler om økonomien.

"Problemet ved at udskyde er, at alle famler i blinde. Ingen kommuner har nogen reel oplevelse af, hvordan deres økonomi ser ud i et flerårigt perspektiv fremover. Og det giver en kæmpe usikkerhed," siger han.

Økonomisk usikkerhed

Alligevel har regeringen valgt at udskyde vedtagelsen af de økonomiske rammer til efter strukturreformen.

"Kommunerne må fastsætte budgetter og administrere dagligdagen under den forudsætning, der hedder økonomisk usikkerhed. Og det er enormt ubehageligt ude i kommunerne, men det er en præmis. Folk er først klogere om et stykke tid," siger han.

Jens Blom Hansen er ikke meget for at gætte på, hvad udligningsreformen kommer til at indeholde, men en enkelt ting føler han sig overbevist om.

"Man vil fordele bloktilskudet på en anden måde, end man gør i dag. Sandsynligvis overgår man fra beskæftigelsesgrundlaget til indbyggertallet som fordelingsnøgle," siger Jens Blom Hansen.

Men for den enkelte kommune er det interessante, hvad bundlinien kommer til at være. Og går man ind og ændrer fordelingsnøglen for bloktilskudet har det umiddelbart nogle enorme økonomiske konsekvenser for hvilke kommuner, der modtager hvor meget.

"Man kan så lave nogle modgående bevægelser for at rette op, men dem ved vi ikke meget om. Så det er svært at sige noget fornuftigt om på nuværende tidspunkt. Man kan se, at kommunerne er ved at køre i stilling for at komme med indspark til hvilke reform-ønsker, de har. F.eks. har Århus kommune kommet med et udspil om et højere udligningsniveau i landet. Og det forslag vil 'mærkværdigvis' ende med at være en kæmpe fordel for Aarhus kommune. For den enkelte kommune handler det om bundlinien," siger han.

Ukendt land

Ekspert i kommunaløkonomi ved Københavns universitet, David Dreyer Lassen, konstaterer, at kommunerne befinder sig i en situation de ikke har været i før, fordi kommunalpolitikerne ikke kender deres økonomiske situation.

"Men man kunne måske godt have ønsket sig, at diskussionen om kommunernes økonomi havde foregået frem mod valget i stedet for efter valget.

Det kan godt være, at der er nogle kommunalpolitikere, der får et chok når de vågner op og se, at de økonomiske forudsætninger kommer til at ændre sig væsentligt," siger han.

Man formen har også en fordel, mener David Dreyer Lassen.

"Fordelen ved at gøre det på den her måde er, at lokalpolitikerne ikke kan bruge udligningsreformen i valgkampen. Havde det været tilfældet, kunne man sagtens forestillie sig, at det hele var kommet til at handle om, hvem der lovede at skrabe mest til kommunen," siger han.

David Dreyer Lassen er overbevist om, at besværet med at lave og få vedtaget en strukturreform bærer en stor del af grunden til, at udligningsreformen er blevet udskudt.

"Det var svært nok at få strukturreformen på plads. Og man har nok været bange for, at hvis man kørte det sammen med en udligningsreform, så var der to ting, der skulle forhandles på plads. Og så kunne man forestille sig større modvilje mod strukturreformen. For det er en mere principiel ændring. Udligningsordninger er lettere at ændre på end kommunegrænser," siger han.

I følge Professor på Statskundskabs ved Syddansk Universitet, Poul Erik Mouritzen, vil udligningsreformen sandsynligvis først vil ligge fast til juni.

"Det er sent i forhold til kommunernes budgetlægning for 2007. Det hele skal jo gå i nul, så nogle kommuner vil få sig gevaldige overraskelser," siger han.

De rige skal betale

Poul Erik Mouritsen mener især, at de rige kommuner omkring hovedstaden vil blive skåret betydeligt i budgettet, da udligningen i dag ikke tager hensyn til kommunens reelle behov, når pengene skal fordeles. I den nuværende ordning skeler man til, hvor rige kommuner er, så de der har får mere. Den ordning kom i stand i 1980'erne, hvor kommunerne over en kam skulle spare. Ordningen betød, at de rige kommuner skulle bidrage mest til besparelserne, men den udligningsmodel er fortsat frem til i dag, hvor kommunerne skal tage flere opgaver på sig og kompenseres for det fra staten. Når kommunernes således skal have kompensation for deres udgifter til førtidspensionister, så får de rigeste kommuner mest - uanset andelen af førtidspensionister.

"De rige kommuner har vænnet sig til at få penge, som der reelt set ikke var brug for. Det giver jo ingen mening, og derfor er der behov for en ny udligningsmodel, hvor de rige kommuner vil blive 'tabere'," siger Poul Erik Mouritzen.

Han er enig i, at der er et problem, at kommunalpolitikerne ikke kender budgetstørrelsen.

"Man kan ikke forlange valgløfter, når der ikke findes et økonomisk overblik. Det er derfor valgkampen er så indholdsløs. Politikerne kan love hvad som helst eller ingenting, så her spilles virkelig med blind makker," siger han.

Socialdemokraternes kommunalordfører, Pia Gjellerup, mener, at man burde have vedtaget udligningsreformen sammen med den kommunale inddeling. Det ville have givet et bedre fundament for fordelingen af opgaver, som i stigende lægges ud til kommunerne.

"Politikerne kan ikke forlænge deres budget, og de kender heller ikke opgavernes omkostninger, så det hele er meget usikkert," siger hun.

Pia Gjellerup peger på, at kommunerne reelt set ikke ved, om de er gearet til at løfte forskellige opgaver, og det kan føre til slagsmål mellem borgere og kommuner, vurderer hun.

"Borgerne vil rette kritik mod kommunalbestyrelserne, når en opgave ikke bliver løst, men kommunalbestyrelsen vil føle, at kritikken er skudt helt forbi. Begge parter har jo ret, og det er en uheldig situation," siger Pia Gjellerup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her