Post Danmark planlægger fra begyndelsen af 2006 at indføre et gebyr på 2.250 kroner, der sikrer kunderne garanti for, at posten leveres inden klokken 10.00. Men det lugter af, at Post Danmark misbruger sin dominerende position på postområdet, mener Konkurrencestyrelsen.
"Der kan være gode grunde for Post Danmark til at indføre gebyret, men ringere service og højere takster kan minde om monopolmisbrug. Det må vi kigge nærmere på," siger kontorchef i Konkurrencestyrelsen Niels Rytter.
Inden for kort tid vil Konkurrencestyrelsen derfor indkalde Post Danmark til et møde, hvor den delvist statsejede virksomhed skal forklare sine nye tiltag.
Rytter mener, at Post Danmark højst sandsynligt vil spare penge, når den tidlige uddeling målrettes, men når postvirksomheden samtidig indfører et nyt gebyr, så ligger der en klar opgave for Konkurrencestyrelsen.ritzau