Læsetid: 1 min.

Mange sparer ikke op til pension

Indland
25. november 2005

Mens en stor del af befolkningen kan se frem til en alderdom, hvor deres nuværende købekraft er stort set intakt, er der en stor restgruppe, som overhovedet ikke sparer op til deres pension.

En analyse, som Økonomi- og Erhvervsministeriet har foretaget af pensionsopsparingen i Danmark, viser ifølge Politiken, at 25 pct. eller 547.000 personer mellem 30 og 59 år hverken foretog indbetaling til en arbejdsmarkedspension eller en privat ordning i 2003. Kommer de ikke i gang, vil de kun have deres folkepension og ATP at leve for i deres alderdom.

"Der er en restgruppe, der ikke vil få den samme dækning som den øvrige del af befolkningen, fordi de ikke indbetaler på en pensionsordning. Det er et faktum. Men det er typisk en gruppe, som vil få en grunddækning i form af folkepension og ATP. Det er op til folk selv, om de vil spare op," siger økonomiminister Bendt Bendtsen. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her