Læsetid: 2 min.

Andre aviser mener

KUWAIT, 30. jan. - Den skandinaviske fortolkning af frisind går langt ud over enhver acceptabel defintion af samme i den muslimske verden. Hvor all...
31. januar 2006

Kuwait Times

KUWAIT, 30. jan. - Den skandinaviske fortolkning af frisind går langt ud over enhver acceptabel defintion af samme i den muslimske verden. Hvor alle demokratier tillader ytringsfrihed, udøver mange af dem selvcensur, når det gælder trosanliggender. Bare ikke i Danmark. Det danske frisind tillader børnepornografi, racistisk og antisemitisk humor og ja, selv forhånende tegninger af en af de største personer, der har levet. På 2005-listen fra 'Journalister uden Grænser' rangerer Danmark og Norge på en delt førsteplads som de lande, der har størst ytringsfrihed. Listen viser imidlertid intet om kvaliteten af dansk og norsk journalistik. Når et samfund er så optaget af at dyrke sit frisind på bekostning af krænkelser af andre kulturer, har det tabt af syne, hvad ægte frisind indebærer: Personlig frihed og tolerance over for andre - ikke udbredelse af fornærmende fordomme.

Arab News

RIYADH, 29. jan. – Offentliggørelsen af de danske tegninger af Profeten (fred være med Ham) rummer to fornærmelser. For det første at Profeten (Fred være med Ham) overhovedet afbildes, og i en af tegningerne endda som terrorist. For det andet, at befolkningen i Danmark (og utvivlsomt også det meste af Europa og Nordamerika) er så fuldkommen uvidende om, hvor uhyrligt sårende sådanne billeder er for muslimers sind. Det er dybt skuffende, at de danske ikke har været i stand til at formulere en passende undskyldning for disse billeder og den krænkelse, de har affødt hos enhver i den muslimske verden. Det burde være en let sag at erkende, at avisen har sat sig uden for alle anstændige normer og fordømme ikke blot tegningerne, men også deres provokerende og uoplyste budskab.

Corriere della Sera

MILANO, 29. jan. – Demokratiet er et skrøbeligt middel. Det kan knuses, hvis et flertal af vælgere – på demokratisk vis – vælger et parti af mordere. Dette skete i tilfældet Hitler, og nu er det sket igen. Stillet over for et valg mellem 'de korrupte' (Fatah) og 'fanatikerne' (Hamas) besluttede palæstinenserne sig for det sidste. Dermed bliver de desværre også de første, der kommer til at betale prisen for at have overdraget magten til en gruppe terrorister og racister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu