Læsetid: 1 min.

Flest dræbes i trafik-ulykker i Jylland

Det er unge med lavere uddannelser, der kører mest hasarderet
Indland
30. januar 2006

Jyderne har markant større risiko for at blive dræbt i trafikken end københavnerne. Det viser en opgørelse, Vejdirektoratet har lavet for Politiken.

Den synliggør, hvor farligt det er for et amts indbyggere at færdes på vejene, og viser, at Viborg Amt har flest trafikdrab: 6,7 per 10.000 indbyggere fra 2000-2004. Københavns Amt har under en tredjedel, og Fyns og Frederiksborg Amt ligger også pænt. Efter Viborg kommer Ringkjøbing, Vejle, Storstrøms, Sønderjyllands og Vestsjællands amter. Samme amter topper statistikken over alvorligt kvæstede.

Eksperterne er enige om hovedårsagen:

"De mange lange, lige landeveje får folk til at køre hurtigere, og så går det galt i et kryds, eller når nogen kommer over i modsat vejbane," siger Sven Krarup Nielsen, formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.

Direktør Rene la Cour Sell fra Rådet for Større Færdselssikkerhed peger på, at de pågældende amter også har mange spiritusulykker.

Ifølge Danmarks Transportforskning kører unge med lavere uddannelser stærkere og mere hasarderet end unge med videregående uddannelser. Der er flere unge med lavere uddannelser i de farlige amter. De fleste amter er i gang med at gøre noget ved problemerne. ritzau

indland@information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her