Læsetid: 3 min.

Globaliseringsrådet 'glemte' kultur

Muhammed-krisen får nu Globaliseringsrådet til at invitere udenrigsministeren og sætte fokus på kultur og religion. På høje tid, mener både medlemmer og ekspert
23. februar 2006

Et globaliseringsråd uden interesse for kultur og religion er ikke meget bevendt, når Muhammed-krisen kradser. Hidtil har VK-regeringens råd kun haft fokus på økonomi og uddannelse, og det har med al ønskelig tydelighed vist sig utilstrækkeligt, mener professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Bo Jacobsen.

"Det højt profilerede globaliseringsråd har været præget af økonomi og politologisk og teknisk tænkning. Derfor er det kommet fuldstændig bag på regeringen, at Danmark for nogle uger siden fik et globaliseringsproblem af de største dimensioner," siger han.

Men få dage før Rådets sidste møde, der finder sted i dag og i morgen, har Statsministeriet besluttet at droppe den traditionelle omdeling af sit eget oplæg. I stedet har man reserveret taletid til direktør for Det dansk-egyptiske Dialoginstitut i Cairo, Jacob Skovgaard-Petersen, til at holde oplæg under overskriften 'Hvad kan vi lære om udfordringerne i en globaliseret verden?'

Som en undtagelse deltager også udenrigsminister Per Stig Møller (K) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V). Netop fraværet af udenrigsministeren som fast mødedeltager blev mødt med kritik fra eksperter og opposition, da Rådet blev nedsat sidste forår.

Bo Jacobsen undrer sig over, at Globaliseringsrådet ikke fra begyndelsen medtog kulturdimensionen i sit arbejde og gav bedre plads til humanister og samfundsvidenskabelige eksperter. Det ville have forhindret, at Rådet blev taget med bukserne nede, da Muhammed-krisen tog fart.

Gadekæret er altså fortid

"Nogle burde have fortalt regeringen, hvordan verden var skruet sammen. Det ville have været muligt, hvis der havde været folk med kulturelle og religiøse kompetencer repræsenteret i Rådet," siger Bo Jacobsen.

Også flere af medlemmerne mener, at Globaliseringsrådet bør rette fokus mod de kulturelle forskelle, der kan skade Danmarks konkurrenceevne.

"Når vi taler om globalisering, er vi nødt til meget hurtigt at erkende, at landsbyens gadekær er afskaffet. Hvis vi vil ud og agere som forretningsfolk, er vi nødt til at stikke fingeren dybt ned i jorden. Det plejer vi danskere at være ret gode til, men efter den her store sag, bliver det et endnu større krav fremover, at vi forstår at tilpasse os," siger formand for Dansk Handel og Service, Poul Erik Pedersen.

"Vi kan tale om kvaliteter, kvalifikationer og dynamik herhjemme, men i den store verden får vi ikke fat i det afgørende, nemlig dialog og samhandel. Det ville være mærkeligt, hvis vi sad og talte globalisering som et rent dansk fænomen og ikke forholdt os til, at der er nogle andre ting, der betyder nok så meget forståelsesmæssigt, når man bevæger sig ude i verden," tilføjer han.

Må sikre religiøst aspekt

Også Landbrugsraadets repræsentant i Rådet, præsident Peter Gæmelke, mener, at Globaliseringsrådet bør inddrages i overvejelserne om Muhammed-krisen.

"Vi skal spørge os selv, hvordan vi sikrer, at politiske, religiøse og kulturelle aspekter ikke blandes sammen med handel. Hidtil har vi tænkt på, hvordan vi har kunnet forstærke konkurrenceevnen som en isoleret faktor, men hertil hører også andres syn på os som nation," siger han.

Ifølge Poul Erik Pedersen har 'nogle i andedammen ikke har været tilstrækkelig opmærksomme'.

"Hvis der skal nedsættes endnu et globaliseringsråd, er man nødt til at sætte en streg under, at den store verden lægger mærke til os," siger han.

Som udenforstående efterspørger også direktør og erhvervsmand, Asger Aamund, bistand fra Globaliseringsrådet i kulturelle og religiøse kriser.

"Det er et oplagt forum til at sikre konkurrenceevnen ved at opfordre den danske regering og EU til at nedlægge forbud mod statsboykot af private virksomheder og standse den gidseltagning af danske virksomheder, der af arabiske lande tvinges til at underskrive anti-israelske klausuler. Her kunne Globaliseringsrådet spille en aktiv rolle," siger han.

Rådsmedlem og professor ved Handelshøjskolen i Århus, Nina Smith, peger på, at Rådets arbejde snart er slut.

"Men hvis man nedsatte et nyt råd, ville man med fordel kunne udvide med humanister med kulturel og religiøs indsigt. Hvis man skal vurdere Danmarks samlede konkurrenceevne, er det vigtigt ikke at have snævre briller på," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu