Læsetid: 8 min.

Vi er ikke dovne

Indland
28. april 2006

Tim Simonsen, 34 år, læser historie på 2. år, har samtidig fast arbejde som udrykningsleder i Falck

"Jeg synes ikke generelt, jeg er for doven. Jeg passer mit studie. Men jeg synes godt, universitetet og underviserne kunne gøre mere for at fange de studerende, der ikke består deres eksamener, og f.eks. give dem mere studievejledning og mulighed for at gå om hurtigere i stedet for, at de skal vente til næste semester eller næste år. Og så kan man godt lave tidskrav til specialet."

"Det kom egentlig bag på mig, hvor mange penge, de studerende har, og de kunne godt stramme balderne noget mere. Det er jo alment accepteret, at man skal lave noget andet, inden man går i gang. I løbet af den tid, der går, har man så måske fået et andet forbrugsmønster og familie, der kræver noget mere end SU."

Helle Clausen, 24 år, læser filosofi og retorik på 3. år, har taget orlov for at komme ind til militæret, kommer ikke til at gennemføre på normeret tid

"Ja, jeg er helt klart for doven. Jeg bor på kollegium med en masse DTU'ere, og de er vildt hurtigt færdige. Det smitter af. Jeg er 15 point bagud, så det er ikke fatalt. Men et studie er jo fastsat til at være et fuldtidsstudie, men så meget tid er der jo ingen studerende, der bruger på det. Man er altid bagud med eksamensopgaver og det, man burde læse... den kronisk dårlige samvittighed. Nu er Anders Fogh så bare vores dårlige samvittighed. Det er bare måden- pisk. Men det er måske det, der skal til. Men på humaniora ville man måske være mere tilbøjelig til at blive hurtigt færdig, hvis man vidste, der var jobmuligheder, der ventede, endda med højere løn end SU. På filosofi er de fleste vildt bagud. Man burde have mulighed for at tage en professionsbachelor på alle uddannelsen. Men vi kan jo ikke en gang få job på vores kandidatgrad, så derfor tænker man jo, man er nødt til at have en ph.d."

"Jeg har lige sagt mit job op for at få mere tid til eksamen. Og så har jeg opdaget, at jeg har en kæmpe studiegæld. Jeg plejede at arbejde 15 timer om ugen. Men vi lever jo også i en materialistisk kultur, og jeg vil ikke bare være en fattig studerende, der kun har råd til mad og skal gå i grimt tøj."

Nadia Qureshi, 25 år, læser psykologi på 4. år. Holder den på normeret tid.

"Jeg holder mit studium på normeret tid. Jeg har så valgt, at melde mig officielt ud i en periode, fordi jeg har fået et frivilligt arbejde, der er meget svært at få og virkelig er givende. Det vil jeg ikke give afkald. på Men jeg kommer til at tage min kandidatgrad på normeret tid. Vores uddannelse er teori frem til sidste semester, og jeg synes ikke, det er forsvarligt, at man som psykolog ikke har praktisk erfaring."

"Jeg har kun modtaget SU ét år. Ellers har jeg været selvforsørgende. Jeg har valgt det fra for at kunne spare klip op til specialet, så jeg kan gøre det godt. Det bliver jo mit visitkort, når jeg er færdig. Jeg har arbejdet 20 timer om ugen, og så har jeg frivilligt arbejde. Men jeg sover heller ikke ret mange timer. Jeg synes ikke, de andre studerende er dovne. Men det er måske nemmere for os på psykologi, fordi vi har et bestemt sigte med vores uddannelse. Vi ved, at vi skal ud og være psykologer."

Anna Madsen, 25 år, læser psykologi på 4. år under det samfundsvidenskabelige fakultet. Har gået på normeret tid, men regner med, at overbygningen kommer til at tage et år ekstra

"Jeg er absolut ikke for doven. Indtil nu har jeg gået på normeret tid, men jeg vil også gerne gøre det godt. Man kan godt skøjte hen over det og lære bøgerne udenad. Men det bliver man ikke dygtigere af. Derfor tager jeg ekstra tid på overbygningen. Jeg mener, det er vigtigt at fordybe sig for at have et personligt standpunkt og kunne klare mit arbejde som psykolog?"

"Desuden er der ikke praktisk erfaring indlagt i vores studium. Jeg har to job, det er frivilligt arbejde 6-7 timer om ugen, hvor jeg bl.a. har folk i terapi. Det er for at give mig selv en sikkerhed, men det gælder også de mennesker, jeg skal behandle. Jeg vil ikke komme ud og sige: Jeg tror, jeg kan løse dine problemer, men jeg har godt nok aldrig prøvet at behandle nogen før. Og så skal man lige huske, at i 1960'erne og 70'erne var den gennemsnitlige studietid på psykologi 12 år. I dag er den syv."

Palli Gudbrandsson, udvekslingstuderende fra Island, læser psykologi på 4. år, kommer til at forlænge bacheloren ét år for at være på KU

"Vi er en del islændinge hernede, og vi har snakket en del om, at man i det danske system kan lade være med at tage sine eksamener og så alligevel få SU. Det er klart et blødt system, meget mere, end vi er vant til. På Island får man 100 pct. studielån, hvis man har fuldført 100 pct. af semestret. 80 pct. hvis man har gennemført 80 pct. Under 75 pct. får man ingenting. Der er dog dispensation for dem med sociale problemer. Og det er kun lån. Ingen SU. I Danmark får man penge for at gå i skole, men ikke lave noget."

"Samtidig er det meget tydeligt, at danskerne er opdraget med meget gruppearbejde og dialog, nogle gange for meget, og lærerne burde stoppe de studerende, når de spørger for meget. Det synes jeg er en fantastisk ting. Så jeres system har andre kvaliteter. Det burde bare være muligt at få det selvstændige til at gå hånd i hånd med mere disciplin."

Coral MacDonnell, 30 år, læser filosofi på 5. år, regner med at gå et år over normeret studietid

- Er du en doven studerende?

"Bestemt ikke. Der er så få ressourcer på mit studie, der for det meste er selvstudium. Man må være meget selvstændig, og man får ingenting foræret. Med et barn har jeg rigeligt at se til. Jeg har haft et erhvervsarbejde, men det har jeg valgt fra på overbygningen, fordi det kræver for meget. De tidspunkter, hvor jeg kunne arbejde, har jeg min datter. Jeg synes, det er meget stressende at studere."

"Hvis man vil have folk hurtigere igennem, skal man ikke regne med samme kvalitet. Grunden til, at de studerende ikke er så hurtige i Danmark som i andre lande, hænger sammen med det faglige niveau. F.eks. her på KUA. Vores kandidatgrad svarer til en ph.d.grad andre steder, og det forventes, at vi er meget aktive i undervisningen. I USA, hvor jeg kommer fra, har man et skema for, hvad man skal gøre, det er meget mere uselvstændigt, og der er mere disciplin. Her er der i høj grad lagt vægt på det individuelle."

Mads Ejstrup 23 år, læser film- og medievidenskab på 4. år. Har tidligere læst teatervidenskab

"Jeg synes ikke, jeg er doven. Jeg kommer igennem det, jeg skal, på normeret tid - bortset fra, at jeg har fået udskudt mit bachelorprojekt et halvt år. Jeg var usikker på, hvad jeg skulle skrive om, og så vil jeg hellere bruge ekstra tid på at lave en god opgave. Jeg er jo netop kommet ind på mit drømmestudie her anden gang, så det betyder noget for mig at gøre det godt. Jeg tror, det vil gå ud over kvaliteten, hvis man lægger for meget pres på. Og så tror jeg, der kommer mere frafald."

"Danske unge er forkælede, men ikke for forkælede. Det er en styrke at kunne udfolde og fordybe sig og gå andre veje end den slagne. Desuden er det sådan, at hvis jeg skal have et job bagefter f.eks. i mediebranchen, så er jeg nødt til at have flere job ved siden af, hvor jeg kan skabe kontakter. Måske er arbejdsmarkedet skruet anderledes sammen i andre lande i forhold til studierne, og derfor bliver de hurtigere færdige."

Rolf Kroman, 29 år, læser sociologi på 6. år, har overskredet den normerede tid med cirka ét år indtil videre. Er ved at skrive speciale og regner med at blive yderligere lidt forsinket

"Jeg synes ikke, jeg har været for doven. Man er nødt til at lave noget ved siden af, og det er så blevet studierelevant hen ad vejen. Ellers får man også en kæmpe studiegæld. Jeg har et analysefirma og arbejder i Videnskabsministeriet. Det er nemt at rende ind i nogle omkostninger f.eks. til husleje, som er høj i København. Og så har de studerende en sær idé om, at de skal have egen lejlighed, det kræver mange penge. Men hvis man skulle lave det om, skulle man lave en struktur, så folk begyndte at læse, mens de stadig boede hjemme. Man anses jo for at være umoden, hvis man ikke flytter hjemmefra som 18-årig. Det er måske derfor, at de er hurtigere færdige i andre lande."

"Men hvis man oprettede et campus, hvor studerende kunne bo billigt og deres netværk kom til at handle om studier, så kom folk måske også hurtigere igennem."

Torben Vang Christensen, 27 år, bliver bachelor på historie til sommer. Går indtil videre på normeret tid

"Jeg synes ikke, jeg er doven. Jeg har arbejdet bl.a. som ufaglært arbejdsmand og cykelbud, og det tog seks år før jeg gik i gang med studiet. Men hvis jeg var gået i gang tidligere, kan jeg godt frygte, at jeg var droppet ud. Jeg har fire timer om ugen og skal læse 150 sider plus supplerende læsning, så jeg får lavet det, jeg skal. Jeg kunne godt savne mere undervisning. Og så kommer jeg nok ikke til at lave mit speciale på normeret tid."

"Jeg synes ikke, at jeg er forkælet. Samfundet får ganske vist ikke så meget ud af min dyre uddannelse, fordi jeg er gået i gang sent. Men jeg mener, kvaliteten af det, man laver, bliver bedre, hvis man har lyst og er glad for det."

Linda David, 27 år, læser psykologi på overbygningen, er fra Norge og har studeret i alt syv år, bl.a. litteraturvidenskab og psykologi i Norge, kultur- og sprogstudier i Ungarn. Hun har en bachelorgrad fra England

"Jeg ved ikke så meget om danske forhold, men jeg synes ikke som udgangspunkt, at det er i orden, at de studenrede er for længe om det. I Norge er det sådan, at man kun får SU til normeret tid, ellers er det lån."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her