Kamp om drikkevand fortsætter
Forårets politiske forhandlinger om at effektivisere den danske vandforsyning er kørt fast. Heller ikke på onsdagens møde med partiernes miljøordførere lykkedes det miljøminister Connie Hedegaard (K) at hente flertal for en aftale.
Den radikale miljøordfører, Johannes Poulsen, mener, at det udelukkende er Finansministeriets forsøg på at hente penge ud af drikkevandet, som er drivkraften bag regeringspartiernes insisteren på at modernisere vandsektoren. Ministeriet ønsker at omdanne de kommunalt ejede vandværker til aktieselskaber, som kan beskattes og drænes for eventuelle effektiviseringsgevinster, mener han. Efter alt at dømme kan Connie Hedegaard kun gøre sig håb om et meget smalt flertal bestående af regeringen og DF, hvis det overhovedet lykkes hende at hente en aftale hjem. ritzau
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »