Læsetid: 4 min.

Taburetten vakler under Barfoed

Forbrugerminister Lars Barfoed (K) risikerer at blive væltet om en uge, når Dansk Folkeparti har bestemt sig. Information tegner et portræt af en trængt minister
Indland
1. april 2006

De fleste af os står og kigger på dem, når vi venter på at pizzaen skal blive færdig. Den gule smiley, der viser om det sted, vi køber vores mad, lever op til kravene om hygiejne, opbevaring og ordentlig standard.

Ministeren, der har ansvar for at butikker og restauranter bliver kontrolleret hedder Lars Barfoed. Og hans taburet vakler lige nu.

Sagen går i al sin enkelthed ud på, at oppositionen både til højre og venstre for regeringen tvivler på, at ministeren har fortalt sandheden.

Forbrugerministeren har angrebet fødevarestyrelsen for ikke at have kontrolleret 2.100 virksomheder sidste år. Men resultatkontrakten mellem styrelsen og ministeren tillod, at en række forhandlere - som f.eks. det skandaleramte Thulin Kød Engros - kunne springe det årlige besøg over. Der står nemlig, at disse grupper i gennemsnit skal have et kontrolbesøg årligt. Og det er ordet gennemsnit, der får ministerens taburet til at vakle.

Oppositionen til venstre for regeringen er allerede nu klar til at sparke stolen væk under ministeren. Dansk Folkeparti har givet ham en uge til at forklare sig - og sig selv til at overveje. Partiets fødevareordfører, Christian H. Hansen, udlægger det lille ord gennemsnit sådan: "Det er fuldstændigt uacceptabelt, for det vil sige, at hvis jeg tager tre besøg hos én virksomhed, så kan jeg lade være med at besøge to andre. Det er selvfølgelig et led i en strategi om, at man vil prøve at gå efter dem, der ikke har tingene i orden, og intensivere kontrollen der. Men samtidig har vi fået at vide, at det ikke vil gå ud over fødevaresikkerheden. Og hele det korthus vælter jo nu."

Men hvem er han så. Manden der om en uge muligvis kan skrive tidligere minister på sit visitkort.

Finansmanden

Da Lars Barfoed efter valget i 2001 for første gang trådte ind på sit kontor på Christiansborg på anden sal, var det med bevidstheden om, at den månedlige hyre var faldet drastisk.

Efter syv år som direktør i Finansrådet, der er pengeinstitutternes interesseorganisation, var det ikke månedslønnen, der lokkede ham ind i landspolitik. Det var derimod personlige politiske ambitioner. Og den konservative ledelse var da heller ikke sen til at se det nye medlems kvalifikationer. Hurtigt overtog han den tunge post som partiets finansordfører, og her var opgaven at profilere konservative mærkesager på det økonomiske område. En opgave han gik til uden de store dikkedarer.

Barfoed markerede sig specielt på velfærdsområdet, hvor han højt og larmende talte for reformer af efterløn, dagpengeregler og skattesystem.

Han lod sig ikke diktere af regeringens officielle holdning, men talte frit fra leveren - også direkte imod flere af regeringens ministre.

En stil, der betød, at den ambitiøse finansordfører måtte stå skoleret på Bendtsens kontor op til flere gange. Men det var ikke noget, der afskrækkede Barfoed. Han fortsatte ufortrødent med at markere konservative mærkesager.

Farvel til Henriette

Da familie- og forbrugerminister Henriette Kjær snublede i ubetalte regninger, markiser og dyre sofaer, blev der pludselig en konservativ ministerpost ledig.

Og selvom ministeriet blev opfundet for at styrke de 'mere feminine sider' af Fogh-regeringen, besluttede Bendtsen, at posten som familieminister skulle gå til en fraskilt karrieremand.

Næppe et ønske-ministerium for Barfoed, men en formidabel platform, når der næste gang skulle rokeres på regeringsholdet.

"Det spillede ikke nogen rolle for ham, hvilket ministerium, der var tale om. For ham handlede det udelukkende om at få en titel. Så kan kasketten ændres over tid," siger en kollega i den konservative gruppe.

I den mængde portrætter, der altid laves af nyudnævnte ministre, fokuserede medierne da også på Barfoeds situation som weekendfar til tre teenagebørn. Et fokus som den konservative gruppeformand Helge Adam Møller kommenterede sådan:

"Det gør ikke noget, at konservative kernevælgere får kaffen galt i halsen. Mange danskere oplever skilsmisser, og dermed er familien blevet noget andet end den traditionelle kernefamilie."

Lars Barfoed har nu en ny familie med to 'papbørn.'

Taburetten vakler

Men Forbrugerministeren er ikke manden, der løber hjem til familien for at græde ud, når livet går imod. Som det sker lige nu, hvor hans fortsatte ministerpost ligger i hænderne på Dansk Folkeparti - et parti, der hverken har været begejstret for Barfoed som finansordfører eller som forbrugerminister. Tværtimod kendes han som en slider og en kæmper. "Der er ingen tvivl om, at Lars ikke er typen, der giver op, fordi han kommer i modvind. Tværtimod bliver han endnu mere stålsat på at vinde. Og det er lige præcis det, som sker nu," siger en kollega på Christiansborg, der kender ministeren godt.

Lars Barfoed ved også godt, at hans fremtidige karriere står og falder med smileys.

Skal han en tur tilbage i folketingsgruppen og vente flere år på, at de fleste har glemt, at det var 'ham med det fordærvede kød', har det alt for lange udsigter for den ambitiøse politiker.

En politisk ven udlægger teksten sådan:

"Hvis Lars bliver tvunget til at forlade ministerposten, tror jeg ikke, det varer længe før han også forlader Christiansborg. Han gider sgu ikke være bænkevarmer."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her