Læsetid: 1 min.

Barfoed bøjer sig for krav

Indland
26. maj 2006

Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) accepterer samtlige krav fra oppositionen til den uvildige undersøgelse af fødevarekontrollens ressourcer.

Dermed vil han også undersøge, om de ansvarlige ministre har været advaret i de interne rapporter fra Fødevarestyrelsens Revisionsenhed, og det glæder en samlet opposition.

"Det bliver spændende at få en undersøgelse, som også kulegraver ministeriets rolle. Det, synes vi, er helt afgørende. For det hjælper jo ikke noget bare at undersøge styrelsens ansvar," siger Socialdemokratiets fødevareordfører, Jens Peter Vernersen.

Undersøgelsen er et led i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Fødevarestyrelsen.

Formålet med undersøgelsen er at analysere styringen af Fødevarestyrelsens kontrolindsats og tilrettelæggelsen af den udførende fødevarekontrol. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her