Læsetid: 4 min.

Forgyldte gulerødder til dem på den grønne gren

Hvorfor bliver vi ved med at høre, at det er nødvendigt at skære ned for at bevare velfærden, når Danmark har de bedste forudsætninger for både at bevare velfærden samt sikre de svageste grupper i samfundet?
Indland
2. maj 2006

Kommentar

af Gunvor Auken

Næppe noget land står stærkere rustet til at klare udfordringerne med flere ældre og færre unge end netop Danmark. Det kommer af:

? Vores internationalt anerkendte konkurrenceevne og 'flexicurity' funderet i 'den danske model' karakteriseret ved et fleksibelt arbejdsmarked kombineret med udbygget offentlig velfærd.

? At den samme danske model har udviklet en virksomhedskultur med kvalificerede og ansvarlige medarbejdere involveret i innovative dialoger, der gør os egnet til medvirken i en globaliseret vidensøkonomi.

? En god offentlig økonomi og lav udenlandsgæld som næppe mange lande er på niveau med.

? En arbejdsløshed, der er langt lavere end i de fleste andre lande, vi sammenligner os med - om end vi har mange i arbejdsduelig alder på overførselsindkomst. Men den lave arbejdsløshed åbner op for plads til udsatte grupper herunder integration af etniske minoriteter.

? At gifte danske kvinder er på arbejdsmarkedet, endda på fuld tid som i ingen andre lande.

? At midaldrende mænd er i arbejde i et omfang, der kun overgås af Sverige, og at vi kun overgås af Finland, når det gælder forøget tid på arbejdsmarkedet i forhold til 1998.

? At den danske tilbagetræknings- og pensionsalder ligger langt over de fleste andre landes i Europa.

? At danske pensionsordninger er mere funderet i arbejdsmarkedspensioner end i offentlige pensionsordninger. Det tilsvarende kendes kun i Holland og i Irland. Vores arbejdsmarkedspensioner er samtidig mere robuste end i andre europæiske lande som f.eks. Tyskland, hvor der blot er løfte om en arbejdsmarkedspension, men indbetalingen er ikke sket løbende.

? At fertiliteten forstået som det antal børn, kvinder i fødedygtig alder får, er blandt de højeste på europæisk plan. Det kommer af vores udbyggede tilbud om daginstitutioner.

? Velfærdsordninger, der er universelle, dvs. omfatter alle og finansieret over skatten. I andre lande betaler man mindre i skat men mere i arbejdsmarkedsbidrag og i private forsikringer end i Danmark - det sier de dårligst stillede fra (Det glemmer selv journalister, når der harceleres over den høje danske skat).

Så hvorfor de vedholdende krav om, at der skal skæres ned for at bevare velfærden - og hvorfor skal nedskæringerne også kaldet incitaments- og piskepolitik konsekvent ramme de i forvejen mest udsatte samfundsgrupper? Og det samtidig med, at dem på den grønne gren får forgyldte gulerødder i form at skattestop, selv når det gælder arbejdsfrie værdistigninger på egne boliger.

Parallelsamfundet

Det lægger sten på sten til udbygningen af parallelsamfundet. Når nu det ikke er økonomisk nødvendigt, må der være tale om et politisk korstog. Det gælder ikke mindst indgrebene mod efterlønnen, som partierne fra Socialdemokraterne og videre ud til højre er enige i. Indgreb som i praksis vil udfase efterlønnen, og samtidig først giver ret til folkepension som 67-årig.

De korttidsuddannede, der ikke kan holde ud så længe på arbejdsmarkedet, kan føle sig som jaget vildt, indtil de kan få folkepension. Det gælder ikke mindst de korttidsuddannede kvinder. De benytter sig i langt højere grad af efterlønnen, end mændene gør, og de går også tidligere på efterløn, end mændene gør.

Sidste år offentliggjorde Ugeskrift for Læger nr. 167 en undersøgelse af, hvad der venter mennesker, fra de er 60 år, dvs. dem, der lever så længe. Der er to interessante resultater: For det første kan vi forvente at leve nogenlunde lige længe uanset social status. For det andet er der en markant forskel på den sundhedstilstand, der venter os.

Lavt uddannede kvinder har i dobbelt så mange tilfælde som højtuddannede mænd leveår i vente med svære funktionsindskrænkninger på grund af dårligt helbred.

Det giver en meget forskellig livskvalitet blandt ældre. Det giver også en meget forskellig brug af sundhedsvæsenet.

I Information fredag den 22. april advarede professor Tage Søndergård Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet imod at sætte efterlønsalderen op for de mest nedslidte - dem ordningen er til for. De vil gå spidsrod i det sociale system, hvis de i stedet må søge førtidspension.

Tage Søndergård Kristensen siger også, at dem, der er bedst til at vurdere prognosen for menneskers helbred, er dem selv. Det er her, efterlønnen netop som en selvvalgt ret har sin force og sin værdighed.

Tage Søndergård Kristensen har også formuleret arbejdslivets '6 Guldkorn' forstået som det, der skal til, for at mennesker har høj medarbejdertilfredshed, lavt fravær og sen afgang fra arbejdsmarkedet.

Guldkornene er:

1. Indflydelse - på eget arbejde og arbejdsbetingelser

2. Mening i arbejdet - sammenhæng og formål

3. Relevante informationer - om vigtige ændringer og planer

4. Støtte - fra ledelse og kollegaer

5. Belønning - løn, karriere, anerkendelse

6. Krav - arbejdspres og arbejdsmængde

Guldkornene er samtidig afgørende faktorer for udviklingen af innovative og ansvarlige medarbejdere i flade ledelsesstrukturer, som netop ligger i forlængelse af den verdensberømte danske model. Så blev der politisk sat fokus på de værdier, blev velfærds- og globaliseringsudfordringerne forenet. Det vil være en fremtidssikring, hvor alle i højere grad bliver vindere. Danmark har om nogen forudsætninger herfor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her