Læsetid 1 min.

Hesselø-ejer angrede i retten

4. maj 2006

Det var jo hans ø. Hesselø. Købt for 12,5 millioner. Og derfor troede han, at han kunne gøre med den, hvad han ville. Alligevel var det en yderst brødebetynget ø-ejer Erik Tingleff Larsen, der i går satte sig i den varme stol i Retten i Frederiksund. Her er han anklaget for at have overtrådt hele fem forskellige love, da han uden tilladelse anlagde en lille havn, forlængede den gamle landingsbane og lavede en ny oveni.

"Jeg er skrækkeligt ked af det, der er sket derude. Jeg har simpelthen ikke været tilstrækkeligt orienteret om de særlige regler, der gjaldt på øen," sagde Erik Tingleff Larsen. Alt det nye på Hesselø er nu pillet ned, og øen forsøgt genoprettet. Men under arbejdet tromlede man over fortidsminder og gjorde uoprettelig skade på den helt særlige natur og forholdene for de vilde dyr, mener anklagemyndigheden. Derfor kan Tingleff Larsen og hans radarvirksomhed, Weibel Scientific i Allerød, angre nok så meget. En bøde skal de have, mener anklageren, vicepolitimester Frede Brandt Jensen. Også selv om de slår på, at de har brugt over 2,5 millioner kroner på at gøre skaden god igen.ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu