Læsetid: 1 min.

ANDRE AVISER MENER

7. juli 2006

Frankfurter Allgemeine Zeitung

FRANKFURT, 6. juli – Hvad Nordkorea skød op i himlen i går var ikke synderligt skræk-indjagende ud fra en teknisk betragtning. Men ud fra en politisk betragtning har Kim Jong-il sendt et skræmmende signal til hele regionen.

Die Welt

BERLIN, 6. juli – Formålet med testaffyringen af det nordkoreanske missil var dobbelt. Dels at intimidere naboerne, affeje Beijings vedholdende pres og provokere Washington. Men der var også et kommercielt formål bag, nemlig at reklamere for at Nordkorea har andre eksportvarer at tilbyde end ginseng-rødder: nuklear viden og missil-teknologi til skumle typer verden over, der er parate til at betale kontant.

Politika

BEOGRAD, 6. juli – Nordkoreas beslutning om at affyre syv missiler eksploderede op i ansigtet på landet selv.
At Pyongyangs langdistancemissil, Taepodong 2, fusede ud efter få sekunder og plaskede ned i Det Japanske Hav, fik amerikanske militæriagttagere til at drage et lettelsens suk.
Kim gamblede. Var Taepodong 2 blevet en succes, ville USA helt sikkert have måttet gøre væsentlige indrømmelser under den kommende forhandlingsrunde.
Nu opnåede Nordkorea ikke andet end at pådrage sig hele det internationale samfunds vrede.

Le Parisien

PARIS, 6. juli – Ulastelig. Præcis. Afgørende. Magisk. Med andre ord: Zidane-showet fortsætter. Skønt mindre ’brasiliansk’ end i forrige kamp gik geniet fra Juventus og Real ikke glip af sit rendez-vous med historien. Søndag i Berlin skal han nu spille sin anden VM-finale. Må han takke af med den ultimative triumf, thi hans fortjenester er det at have gengivet dette landshold dets veritable verdensklasse. Zizou er i sandhed en troldmand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu