Læsetid: 1 min.

Cheminovas giftdepot kapsles ind

20. juli 2006

Indkapslingen af Danmarks mest berygtede giftdepot ved høfde 42 ud for Cheminova på Harboøre Tange begyndte i går eftermiddag. For at bremse udsivningen af farlige giftstoffer som sprøjtemidlet parathion til Vesterhavet gik entreprenøren Arkil A/S i gang med at hamre 14 meter høje stålspunsvægge ned i stranden. I alt 600 meter spunsvæg skal de næste seks uger bankes ned for at indhegne giftdepotet, der bl.a. stammer fra Cheminovas lovlige dumpninger af 1.200 ton kemikalier i 1953-1962. Fra depotet sivede store mængder giftige stoffer ud i Vesterhavet i årtier, indtil Miljøstyrelsen i 1981 fjernede alle tønder. De tilbageværende 120 ton udsivet gift indkapsles. ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu