Læsetid: 3 min.

Børn elsker Dansk Folkeparti

Hvis børn i 2. klasse kunne bestemme, sad Dansk Folkeparti suverænt på magten. Ny ph.d.-afhandling viser, at børn allerede på et tidligt tidspunkt selv danner moralske og politiske holdninger
Indland
28. august 2006

Hvis vi voksne går rundt og tror, at det er os, der skaber det politiske verdensbillede, som vores børn vokser op med og til dels overtager, kan vi godt tro om igen.

Børn er nemlig yderst selvstændige og topmotiverede for at danne deres egne politiske og moralske holdninger.

Det er hovedkonklusionen i en ny ph.d.-afhandling, som cand. phil. Pia Vedel Ankersen netop har forsvaret ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Afhandlingen bygger på en spørgeskemaundersøgelse med 900 børn i alderen otte til 14 år.

Forestillingen om barnet som en egoistisk lille djævel styret af sine umiddelbare behov for det seneste computerspil eller det nyeste legetøj er en myte. Det samme er ideen om barnet som det altruistiske væsen, der med den rette afretning udvikler englevinger.

Går man evolutionsteoretisk til værks som Pia Vedel Ankersen, må de traditionelle læringsbegreber vige til fordel for en opfattelse af barnet, som et individ, der fødes med særdeles veludviklede anlæg for at udvikle sociale relationer.

"Vi mennesker har en intuitiv fornemmelse af fordelene ved at leve sammen i samfund, producere goder og dele dem bagefter. Mennesket er en tilpasning til den problemstilling, og derfor fødes barnet med anlæg for at udvikle sociale følelser. Disse følelser er som et kompas, der gør at vi mennesker kan navigere i komplekse sociale sammenhænge," siger Pia Vedel Ankersen.

Rasmussen og Rasmussen

Det er denne evne til social navigation, der gør, at børn allerede i 2. klasse kan skelne mellem Poul Nyrup Rasmussen, (Socialdemokraternes leder, da undersøgelsen blev lavet, red.) og statsminister Anders Fogh Rasmussen og se, at de to står i et modsætningsforhold til hinanden.

Samtidig viser Pia Vedel Ankersens undersøgelse, at en tredjedel af børnene - uanset etnisk baggrund - ville stemme på Dansk Folkeparti, hvis de havde stemmeret.

"Som otteårige har børnene endnu ikke en partipolitisk bevidsthed. De har også svært ved at komme med deres egne forestillinger i forhold til for eksempel Det Konservative Folkeparti eller Det Radikale Venstre, mens man ikke behøver samme abstraktionsevne, når det gælder Dansk Folkeparti. Børn elsker Dansk Folkeparti, fordi de allerede som otte-årige har knyttet sig til det sociale begreb 'dansk' og samtidig har dannet nogle forestillinger, som kan strukturere deres følelser omkring begrebet. Men det betyder ikke, at de deler holdning med Dansk Folkeparti," forklarer Pia Vedel Ankersen.

Når børnene når op i 8. klasse er forståelsen for det politiske system imidlertid på niveau med voksnes, og det samme er tilslutningen til Dansk Folkeparti.

Naiv læringsteori

Men hvorfor orienterer børn sig først mod personer og siden mod partier?

Et barn fødes med anlæg for at udvikle sociale følelser på samme måde, som det har anlæg for at rejse sig og gå på to ben. Alle de sociale følelser stikker i mange retninger, og det, som Pia Vedel kalder 'sociale objekter' - for eksempel dronningen, Dansk Folkeparti, Dannebrog og statsministeren - fungerer som magneter for de sociale følelser og for den moralske og politiske erkendelsesproces. Dernæst kommer forståelsen af de mere abstrakte politiske partier.

På baggrund af afhandlingens konklusion om, at børn er meget motiverede for at danne moralske og politiske forestillinger, finder Pia Vedel Ankersen, at traditionelle læringsperspektiver er naive.

"Da jeg gik i gymnasiet, så vi en film om en skizofren pige, der var patient hos psykiateren Lang. Forældrene fik at vide, at de var skyld i datterens sygdom, fordi hun var vokset op i et usundt miljø. Det er det samme, vi siger til DAMP-børns forældre i dag; 'det er jeres skyld, at jeres barn er sådant'."

"Men den naive læringsteori beskriver en læringsproces, der sker gennem ureflekteret imitation. Og den har et skær af politisk ambition om, at man bare skal skabe et ordentlig miljø, så får man ordentlige mennesker i løbet af nul og niks. Men den holder ikke. Mennesket er ikke det ubeskrevne blad. Vi kommer med noget fra fødslen af," siger Pia Vedel Ankersen.

Som et kuriosum til afhandlingen nævner Pia Vedel Ankersen et delresultat af hendes undersøgelse. Ud af de 900 børn, der deltog i undersøgelsen, havde de 180 anden etnisk baggrund. Den politisk-moralske udvikling og børnenes forståelse af politikere og partier var stort set ens for denne gruppe og gruppen af børn med dansk etnisk baggrund.

"Det leder jo hen til et andet spørgsmål, end det der normalt stilles i medierne, når det handler om dårligt integrerede indvandrerunge. For hvad er det, der går galt med integrationen fra omkring 14-års alderen og til de unge bliver stemmeberettigede som 18-årige?" Spørger Pia Vedel Ankersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her