Læsetid: 2 min.

Private jobfirmaer svigter uddannelse af ledige

Private jobfirmaer halter langt bagefter AF, når de ledige skal tilbydes uddannelse, viser pilotprojekt. Næste år bliver modellen landsdækkende
Indland
23. november 2006

Uddannelse og opkvalificering er svaret, når ledige skal tilpasses arbejdsmarkedets efterspørgsel. Men det står sløjt til med at komme flaskehalsproblemerne til livs, når opgaven skal løses af private jobfirmaer, viser en ny opgørelse fra Arbejdsmarkedsrådet i Sønderjylland, der har fungeret som prøvesten for en model, der fra nytår bliver landsdækkende.

Undersøgelsen viser, at mens uddannelse udgør 45 procent af AF's indsats i forhold til de ledige, så bruger de private aktører kun 29 procent af deres ressourcer på uddannelse og vejleding. Og det vækker bekymring hos Broagers borgmester, Jørn Lehmann Petersen (S), der sidder som repræsentant for kommunerne i det sønderjyske Arbejdsmarkedsråd.

"Det viser, at modellen ikke er med til at få folk i uddannelse, så de kan klare sig på det globale arbejdsmarked. Faktisk tværtimod. Enten skal der strammes gevaldigt op, eller også skal de private aktører indse, at de ikke magter opgaven," siger han.

Hos Brancheforeningen for private jobfirmaer erkender formand, Allan Gross-Nielsen, at den sønderjyske model ikke har været hensigtsmæssig, idet der ikke har været klarhed over, hvilke forventninger, der har været stillet til de private aktører.

"Det vigtige er ikke så meget andelen af uddannelsen, men om AF får det, de beder om," siger han.

Kontrakter sagt op

Ifølge eget udsagn kender Allan Gross-Nielsen ikke undersøgelsen, der viser, at målet i forhold til uddannelse og vejledning kun er opfyldt med 65 procent.

Og hos AF Sønderjylland bekræfter regionschef Anne Kirk, at der har været vanskeligheder i forhold til de privates vilje til at satse på uddannelse af de ledige:

"Andre aktører har ikke levet op til forventningerne, og da de er på resultatkontrakter, har det betydet, at nogle er blevet sagt op," siger hun.

Ifølge Anne Kirk er tilstedeværelsen af de private aktører overordnet set en fordel, da det giver de ledige en valgmulighed og dermed chancen for at tage ansvar for eget ledighedsforløb. Når den landsdækkende model træder i kraft 1. januar, vil der indgå et krav om, at mindst 40 procent af ressourcerne skal bruges på aktivering.

Og det vil ifølge både AF og Allan Gross-Nielsen løse en del af problemet. Alligevel så de private aktører helst, at samtlige udgifter til uddannelse blev varetaget af staten:

"I bund og grund skal vi betale for rådgivningen, mens det offentlige bør betale for uddannelse. På den måde fastholder man ansvaret for det styringsværktøj, som uddannelse er," siger Allan Gross-Nielsen.

Men det afviser AF-regionschefen: "Her må de private aktører selv vise deres evner. Når de skal have opgaven, skal de også have hele ansvaret," siger Anne Kirk, som derimod efterlyser en mere klar definition på aktivering. I dag dækker begrebet også over job med løntilskud og garanterer derfor ikke en reel og mere teoretisk efteruddannelse:

"Så der kan være behov for at skelne skarpere, hvornår der er tale om aktivering, og hvornår der er tale om uddannelse," siger Anne Kirk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her