Læsetid: 10 min.

Den amerikanske forbindelse

Hærchefen fra Sorø var en af CIA's kandidater til at overtage posten efter Saddam Hussein. Private papirer afslører generalens tætte forhold til USA
Indland
3. februar 2007

A for ALDI. Den slidte indkøbspose med den tyske discountkædes karakteristiske blåhvide skråstriber står på skrivebordet foran mig. Bunden er hullet og hanken støvet. Indholdet lugter hengemt, men pudsigt nok også svagt parfumeret. Brevene og papirerne i posen tilhører den tidligere irakiske hærchef Nizar al-Khazraji, bedre kendt som "Generalen fra Sorø." Men hærchefen har tilsyneladende glemt at få dem med, da han for snart tre år siden flygtede fra de alvorlige krigsforbryderanklager, som statsadvokat Birgitte Vestberg var ved at samle mod ham.

Nu står posen her med sit sært personlige indhold af håndskrevne breve på arabisk, sporadiske notater, avisartikler, fotokopier, falmede faxer, Irak-kort samt fire velordnede plastik-charteks med noget, der ligner udkastet til en bog.

"Dear Mr. Ritchard"

Et af de håndskrevne breve fanger straks opmærksomheden, måske fordi det er det eneste, der er skrevet på engelsk. "Dear Mr. Ritchard..." begynder det tre sider lange brev til den daværende chef for den amerikanske efterretningstjeneste CIA's kontor i Amman, Robert Richer. Brevet er dateret 20. april 1996, kun fire uger efter den tidligere hærchef flygtede med sin familie fra Saddam Husseins Irak til Jordans hovedstad Amman, og det bekræfter for første gang formodningerne om den irakiske hærchefs nærkontakt med USA.

Brevet er en kladde, fyldt med overstregninger, rettelser og stavefejl, tydeligvis skrevet af en, der ikke er vant til at udtrykke sig på engelsk. Men det fremgår tydeligt, at Khazraji har haft kontakt til amerikanerne, allerede mens han var i Irak.

I brevet til chefen for CIA's Amman-station fortæller Nizar al-Khazraji bl.a., at han har haft kontakt med en amerikansk agent i Irak, en "Brig. Abu Tawfiq," der har lovet ham økonomisk sikkerhed, hvis han en dag skulle finde på at flygte.

"Han sagde, at jeg ikke skulle bekymre mig," skriver hærchefen.

Hvem "Brig. Abu Tawfiq" er, har det ikke været muligt at fastslå, men Robert Baer, der var leder af CIA's aktiviteter i Nordirak i midten af 90'erne, bekræfter, at Khazraji var en af dem, som USA gerne ville pleje. De opfattede ham som en mulig leder af Irak, når engang Saddam Hussein var væk.

"Vi var især bange for, at Saddams sønner Qusai og Uday skulle komme til magten, og Khazraji var helt klart en af dem, vi gerne ville erstatte Saddam Hussein med. Han var sunnimuslim, general og ikke lige så voldelig som Saddam," siger Baer, der har haft tæt kontakt til mange af de højtstående irakiske officerer, der gerne ville vælte den irakiske diktator.

I 1995 hjalp CIA bl.a. en gruppe højtstående sunni-officerer, der ville gennemføre et militærkup mod Saddam Hussein.

"Der var fem officerer i den militærkomité, som ville gennemføre et kup mod Saddam, men jeg kan ikke afsløre navnene. Vores kontakt med komiteen foregik via den tidligere irakiske efterretningschef Wafiq Samarrai, der hoppede af 1994," siger Baer der siden har forladt tjenesten. Han understreger, at han ikke må identificere CIA-agenter eller bekræfte hemmelige operationer.

"Men Khazraji var en oplagt kandidat til at deltage i kuppet. Men hvad Khazraji vidste og ikke vidste om selve kupplanerne, det aner jeg ikke," siger Baer og fortæller, at flere af kupdeltagerne først skulle have besked i sidste øjeblik. "Det var for farligt at involvere dem før i allersidste sekund. Saddam Hussein havde allerede afsløret mange utilfredse officerer ved at sprede rygter om forestående kup. Enhver, der sluttede sig til de påståede kupmagere, blev straks afsat eller henrettet. Det var den slags metoder, han brugte for at bevare magten." Baer siger desuden, at Khazraji formentlig ikke selv vidste, at han var en af dem, CIA havde udpeget til at overtage ledelsen efter Saddam Hussein.

- Men han var en af kandidaterne?

"Ja, det var han."

I fjendeland

Når Al-Khazraji var så oplagt en kandidat skyldes det dels hans position som krigshelt under krigen med Iran og dels, at han tilsyneladende har været i en vis opposition til Saddam Hussein, siden han i foråret 1991 trådte tilbage fra aktiv militærtjeneste.

Wafiq Samarrais kupplan mislykkedes, ligesom som flere andre CIA-støttede planer om at vælte Saddam Hussein i 90'erne. Ifølge Baer skyldes fiaskoen bl.a., at Washington ikke ville give officeren et forhåndstilsagn om amerikansk støtte efter kuppet. "Jeg ved ikke, om de kunne have gennemført et kup mod Saddam Hussein, men vi kunne i det mindste have lyttet til dem. De bad ikke om ret meget, kun et tegn på, at vi ville støtte dem bagefter" fortæller den tidligere CIA-operatør, ikke uden en vis bitterhed.

Når Khazraji oven på det fejlslagne kupforsøg alligevel året efter lægger både sin egen, sin families og sit lands skæbne i USA's hænder, er det ikke, fordi han er specielt proamerikansk eller provestlig. Khazraji er først og fremmest interesseret i at samarbejde med CIA, fordi det kan fremme hans egne ønsker om at bevare magten på sunnimuslimske hænder, sikre hans officerskammeraters fremtid og måske også sikre ham selv en indflydelsesrig position efter Saddam Husseins exit.

"Khazraji var kun proamerikansk på den måde, at han regnede med, at USA ville hjælpe sunnierne med at bevare magten," siger Baer, og den vurdering deles af flere andre tidligere CIA-folk, der har haft kontakt med ham. At dømme efter Aldi-posens indhold har hærchefen ikke gjort sig de store anstrengelser for at skjule sine forbindelser til amerikanerne. Snarere tværtimod. Brevet til "Mr. Ritchard" har han omhyggeligt gemt gennem alle årene, og det samme gælder en liste over hans rejser fra Bagdad til Jordan i tiden mellem det fejlslagne kupforsøg i 1995 og flugten i 1996.

Tre gange på lidt mere end et år foretager generalen den over 900 kilometer lange rejse tværs gennem den mennesketomme ørken til Amman og tilbage igen for at pleje sine forbindelser i den jordanske hovedstad.

Nærkontakt i Amman

Søndag den 10. marts 1996 er alt imidlertid parat til flugt. Nizar Abd el-Karim Faisal al-Khazraji og hans ældste søn Ahmed sætter sig ind i familiens smarte Toyota Supra og sætter kurs mod generalens fødeby Mosul, og de følgende dage følger resten af familien efter. Flugten, der varer hele 11 dage, går via irakisk Kurdistan ind i Tyrkiet og videre derfra med fly.

Khazraji-familien lander i Ammans Queen Alia International Airport den 21. marts 1996 klokken 23.30, fremgår det af hærchefens notater i Aldi-posen.

Khazrajis flugt er efter alt at dømme foregået i tæt koordination med både den irakiske opposition i Amman og med USA. Selv siger Khazraji senere i et interview med Washington Post, at han flygter fra Irak efter "opfordring fra irakiske dissidenter med forbindelser til CIA", og det fremgår bl.a. af en reportage i Al-Sharq al-Awsat, at amerikanerne er blevet orienteret om hærchefens flugt fra dag et.

Selv om det er fem år siden, Khazraji trådte tilbage som hærchef, er den 58-årige general en mand, som både den irakiske opposition og amerikanerne gerne vil have om bord.

Både på grund af hans sunnimuslimske tilhørsforhold, hans personlige kendskab og forbindelser til andre officerer i Irak og hans generelle viden om Saddam Husseins modus operandi. I løbet af de første uger i Amman møder den tidligere hærchef adskillige gange "en række herrer" fra den amerikanske side, fremgår det af hans brev til "Mr. Ritchard."

Møderne er både langvarige og detaljerede. Khazraji analyserer velvilligt den militære og politiske situation i Irak og føler sig tydeligvis værdsat som kilde og beskriver samarbejdet med amerikanerne om at fremme "vores ædle sag" som et i høj grad fælles projekt.

"Vi har diskuteret, hvilke forberedelser, der skal til, før vi vælter regimet, hvordan regimeskiftet kan foregå, og hvad der skal gøres bagefter," skriver Khazraji i brevet til CIA-chefen, og han understreger, at møderne har været præget af både enighed og gensidig forståelse mellem ham og de amerikanske mødedeltagere.

Kupmagernes mekka

Nizar al-Khazraji lander i et Amman, der er spækket med eksil-irakere, der drømmer om at vælte den irakiske diktator og skaffe sig selv en plads i solen. Khazraji er ingen undtagelse, og han kaster sig ind i aktiviteterne med stor entusiasme. Det oplagte valg for en professionel soldat som Khazraji er at slutte sig til oppositionsgruppen Iraqi National Accord, INA - eller Wifaq, som organisationen hedder på arabisk.

Selv om gruppens leder, den 51-årige lægeuddannede Iyad Allawi, er shiamuslim og civilist, er INA i høj grad en sunnimuslimsk officersklub, befolket af mange af Khazrajis gamle venner fra et langt liv i Iraks militær.

Blandt de prominente medlemmer er tidligere chef i Iraks militære efterretningstjeneste Wafiq al-Samarrai, manden der orkestrerede det fejlslagne kupforsøg i 1995, og brigadegeneral Najib al-Salhi, der ligesom Khazraji deltog i den blodige nedkæmpelse af opstanden mod Saddam Hussein efter Kuwait-krigen.

Allawi, der har boet størstedelen af sit liv i London, har vundet både briternes, jordanernes og amerikanernes gunst, og kort efter Khazraji er landet i Amman, kan Allawi med stolthed slå døren op til et imponerende fireetagers hovedkvarter i udkanten af Amman, i behagelig nærhed af den jordanske efterretningstjenestes hovedkvarter. Selv kører Allawi rundt i skudsikker bil, mens den luksuriøse villa bevogtes af et væld af sikkerhedsvagter.

Wifaq nærmest svømmer i penge, men hvor de kommer fra, vil den senere leder af Iraks overgangsregering ikke ud med. "Fra Golf-stater, der er fjendtligt indstillede over for Saddam, fra europæiske kilder og medlemmernes egne midler" lyder det typiske svar, når journalister og andre bliver for nærgående. At Allawi og INA reelt finansieres af både den britiske efterretningstjeneste MI6 og af CIA, er den tidligere leder af CIA's aktiviteter i Nordirak Robert Baer ikke i tvivl om.

"Allawi var egentlig briternes mand, men på det tidspunkt ville CIA have Allawi både til morgenmad og frokost," som han udtrykker det i dag.

Begejstring

I Amman gør den tidligere general, som det forventes af ham. Han kaster sin vægt som den højst rangerende irakiske afhopper ind i kampen for et Saddam-frit Irak. Og efter indholdet af Aldi-posen at dømme er det en opgave, han tager meget alvorligt. Blandt de dokumenter, som hærchefen senere tager med til Danmark, er bl.a. to af hans første pressemeddelelser til det irakiske folk. Den 28. marts 1996, kun en uge efter sin flugt, skriver han under INA's stolte ørnelogo:

"Til vort storslåede irakiske folk og dets ædle, væbnede styrker!... Saddams politik har ødelagt Iraks suverænitet, folkets og hærens enhed... derfor står jeg, en kæmpende soldat i vor ædle hær og søn af det storslåede irakiske folk, sammen med jer i kampen mod alle dem, der forsøger at ødelægge vort elskede Irak... Jeg er fast besluttet på at arbejde sammen med mine brødre under Iraqi National Accords banner og sammen med deres modige soldater i og uden for Irak at befri Irak og frelse vort land... Gud er vort vidne!" lyder det.

Og en uge senere, den 3. april 1996, lover den tidligere hærchef irakerne en lys og demokratisk fremtid: "Vi vil opbygge et nyt Irak, der vil have stabilitet, sikkerhed, demokrati, lighed og retfærdighed for alle! Jeg lover jer, mine brødre, at der er intet, der kan forhindre os i at befri Irak!"

Khazrajis fremtidstro deles til fulde af INA's leder, Iyad Allawi, der gør, hvad han kan for at forsikre sine bagmænd om, at de får valuta for pengene. Det er nu kun et spørgsmål om tid, før Saddam Hussein er borte, lover den begejstrede Allawi i et interview med det britiske nyhedsbureau Reuters: "Inshallah, om Gud vil, taler vi om måneder, ikke år, før et regimeskifte er en realitet!"

Iyad Allawi bliver i det hele taget Khazrajis anker i Amman. Et af brevene i Aldi-posen viser, hvordan Khazraji jævnligt mødes med den 51-årige oppositionsleder. Den 2. april 1996, blot 11 dage efter Khazraji-familien har forladt irakisk område, skriver Allawi bl.a., at hans "venner var meget tilfredse med mødet i dag. Jeg ringer, så vi kan mødes på fredag." Det fremgår af samme brev, at Iyad Allawi også er manden, der holder Khazraji og hans familie økonomisk oven vande.

"Her er de 5.000 dollar. Jeg sørger for en bil og telefon i morgen," lover Allawi, der otte år senere skal blive leder af den første amerikansk-indsatte regering efter Saddam Husseins fald. Ifølge den tidligere CIA-operatør Robert Baer var arrangementet med Allawi som finansiel og operativ mellemmand typisk for tjenestens måde at arbejde med de irakiske afhoppere på.

"Det var den almindelige fremgangsmåde, at CIA sendte højtstående afhoppere som Khazraji videre til Iraqi National Accord. De sagde typisk, 'giv dit materiale til Allawi, og hvis du har brug for penge eller noget andet, så gå til Allawi, du skal ikke komme til os,'" siger han.

35.000 kroner er en ganske pæn sum i Amman anno 1996, nærmere betegnet en årsindtægt for den gennemsnitlige jordaner. Men Khazraji er tydeligvis ikke tilfreds. Han har bosat sig i Um Sumaq, et af Ammans fineste kvarterer, og han skal forsørge både sin kone Latifa, deres tre børn og en svigersøn, som alle er fulgt med fra Bagdad. Og helst på et niveau, der passer sig for en tidligere topchef i det irakiske militær. I løbet af kort tid spidser forholdet til amerikanerne til.

Jacob Topsøe er journalist ved DR Sjælland

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her