Læsetid: 8 min.

Fagre nye kernefamilie

38 procent af danskerne bliver skilt, og flere og flere lever som singler. Alligevel bakker et stort flertal op om kernefamilien som den bedste ramme for børns opvækst. Det er et paradoks, at vi ikke kan frigøre os fra et ideal, som det moderne samfund ikke længere giver os betingelserne for at opfylde, siger idehistoriker. Samtidig har børnene afløst manden og kvinden, som hovedrolleindehavere i familiens fællesskab
Indland
2. februar 2007

Man møder ham til en fest. Han er nyskilt og meget åben. Fuld af anger og selvbebrejdelse over, at drømmen om den eneste ene og den harmoniske kernefamilie er vendt til nederlag. Han har arbejdet for meget, de er gledet fra hinanden og hvad nu med børnene? Han vil gerne danse tæt, bekræftes og mærke den erotiske frihed. Tro på, at der stadig er en mulig kærlighed, der venter på ham derude.

Et par år senere møder man ham til en anden fest. Der er kommet lidt flere grå hår, og han har sin nye kone med. De har fået en lille ny. Stråler af lykke.

De seneste tre årtier er danskerne blevet skilt, fordi de kunne. Jagten på den romantiske kærlighed begrænses hverken af ægteskabet, kulturelle normer eller økonomiske hensyn. Af de ægteskaber, som blev indgået i 1950, er 21 procent opløst igen. I 1980 er tallet næsten fordoblet. 38 procent af alle mænd og kvinder, der blev gift i 1980, er gået fra hinanden 21 år efter.

Singlerne, som der er blevet flere og flere af de seneste 20 år, lever kompromisløst alene - lidt over en tredjedel af alle københavnere mellem 30 og 64 år lever som singler - indtil de via de utallige datingbureauer, der skyder op overalt på nettet, er blevet matchet med den eneste ene, som de i øvrigt mener, der sagtens kan være 50 eller 100 af.

Og skulle den biologiske grænse nærme sig, før de enlige kvinder har fundet manden i deres liv, får flere og flere heteroseksuelle kvinder, ofte med godt gang i karrieren, børn alene ved hjælp af insemination. Det tal er stadig forsvindende lille - 62 fik i 2005 barn med donorsæd på jordemoder Nina Storks klinik ifølge Jyllands-Posten, december sidste år. Bøsser og lesbiske får børn i hidtil uhørt grad, og lesbiske kvinder ventes at benytte sig af deres nye ret til at blive inseminerede på det offentliges regning i stor stil. Antallet af eneforældre, der ikke får børn ad naturens vej, er i det hele taget i vækst.

Et personligt projekt

Men til trods for, at medier, fremtidsforskere og førende sociologer med baggrund i disse facts ihærdigt forsøger at sætte kernefamilien på museum sammen med uddaterede brugsgenstande og erstatte den med regnbuefamilier, Single Mothers By Choise og genforenede sæddonorsøskende, som fremtidens fagre nye familieformer, holder det store flertal af danskerne stædigt fast i kernefamilien som ideal og foretrukne måde at leve livet på.

Ifølge en ny undersøgelse af danskernes holdninger til kernefamilien, som analyseinstituttet Epinion har lavet for Dagbladet Information, er der markant opbakning til kernefamilien blandt danskerne.

61 procent ser den som den ideelle ramme omkring en god og tryg opvækst for børn. Kigger man på tidligere undersøgelser fra Gallup i 2003 og Danskernes værdier 1981-1999 af professor Peter Gundelach, har det billede ikke ændret sig.

"Det tyder på, at kernefamilien stadig er idealet," siger konsulent Anders Kragh Jensen fra Epinion.

Idehistoriker Agnete Braad, uddannet fra Aarhus Universitet og nu ansat på Testrup Højskole, har netop skrevet speciale om Familien efter kernefamilien.

Hun mener, danskernes idealisering af kernefamilien dækker over en række ambivalenser, samt at vi endnu ikke har fået erstattet et historisk kernefamiliebegreb med et nyt begreb, der kan rumme, at flere og flere bliver skilt, danner nye typer familier eller lever som singler.

"Idealiseringen af kernefamilien afspejler en ambivalens. Vi synes, at det er så frygteligt med alle de par, der bliver skilt, og hvad så med børnene og så videre. Men selv om det er smerteligt, så må man have med, at familien altid har været foranderlig. Kernefamilien hører til en bestemt historisk periode, hvor der var brug for den form for strukturering. Nu er der brug for en opblødning," siger Agnete Braad, single og barn af fraskilte forældre.

Hun tilslutter sig moderne sociologer som Anthony Giddens og Ulrich Beck, der har peget på, at kernefamiliens ide er splittet ad på grund af individualiseringen, den seksuelle revolution, kvindefrigørelsen og arbejdsmarkedets forandringer siden 1960'erne.

"Der er sket en bevægelse fra familien som et selvfølgeligt fællesskab til et frivilligt, individuelt og personligt projekt," konstaterer Agnete Braad.

Skilmisse noget skidt

Det enkelte menneske lever i dag med den ambivalens, der er forbundet med at ville 'den anden' og fællesskabet i et parforhold og samtidig være tvunget til at konstruere sit eget livsforløb, fordi det er det eneste sikre holdepunkt i livet. Det individuelle projekt modarbejder parforholdet, alt imens alenelivet forstærker længslen efter et fast parforhold.

Paradoksalt nok kan angsten for at blive alene være en faktor, der er med til at opretholde idealet om ægteskabet og familien.

Danskernes ambivalente forhold til familien kommer til udtryk i Epinions undersøgelse, hvor 77 procent mener, at folk generelt er for tilbøjelige til at give op i stedet for at kæmpe for deres ægteskab. Til gengæld mener kun 14 procent, at folk bør undlade at blive skilt, hvis der er børn i ægteskabet.

"Det er interessant at overveje, hvad det så er, folk mener, man skal blive i ægteskabet og kæmpe for, hvis ikke det er for børnenes skyld. Er det idealet om kernefamilien, de skal kæmpe for," spørger Anders Kragh Jensen.

Endvidere mener 91 procent af danskerne, at skilsmisse kan være den bedste løsning på et dårligt ægteskab. Det tyder på, at folk generelt synes, at skilsmisse er noget skidt. Men når det gælder dem selv og deres nærmeste, kan en skilsmisse opleves som velbegrundet og den bedste løsning, påpeger Anders Kragh Jensen.

I undersøgelsen angiver 61 procent, at de lever i en kernefamilie, seks procent lever i en sammenbragt familie, syv procent er enlige forældre og 11 procent er singler uden børn Herudover kommer enker og enkemænd. Men det er kun 31 procent, der mener, at andre familieformer kan være lige så gode som kernefamilien.

Der er således ikke stor tiltro til, at en enlig mor, der selv har valgt moderskabet uden at bo sammen med en mand eller et lesbisk par kan give et barn lige så gode og trygge rammer som en mand og en kvinde, påpeger Anders Kragh Jensen, der ser det som yderligere et tegn på, at kernefamiliebegrebet er godt funderet i danskernes generelle værdisæt.

Agnete Braad mener, at det er på tide at placere ansvaret for kernefamiliens opløsningstendenser på de ændrede samfundsstrukturer i stedet for, at man som skilt vender en kollektiv oplevelse og erfaring til en individuel fiasko og bebrejdelse. En kernefamilie er ikke baseret på, at begge voksne skal være udearbejdende, som det er tilfældet i de fleste familier i dagens Danmark, konstaterer hun.

Desuden skygger idealiseringen af kernefamilien for erkendelsen af, at der opstår nye bærende relationer i familien, som erstatter det monogame, heteroseksuelle parforhold. Nemlig forholdet mellem barn og forælder.

"Når parforholdet, ægteskabet og kærligheden kommer og går, er forældreskabet det, man grundlæggende kan forstå som ideen om familien. Det er forældreskabet, der tilskrives værdi. Det får prædikatet som noget, der giver særlig mening og bliver en særlig privilegeret livsform. Derfor kan man godt leve som far, mor og børn, men værdien i familiestrukturen har ændret sig," siger Agnete Braad.

Sociolog Mai Heide Ottosen, der er seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet og netop forsker i, hvad familierelationer betyder for moderne danskere, er enig i den konklusion.

"Jeg mener ikke, at man kan sige, at kernefamilien er i opløsning. Man taler om 40 procents forfald. Der har altid været en bekymring for, hvorvidt familien, når den udsættes for samfundsforandringer som f.eks. urbanisering, tømmes for funktionsindhold. Men familien har vist sig at være meget tilpasningsdygtig og i stand til at producere sunde værdier for samfundet. Det er stadig 'kun' en tredjedel af alle danske børn mellem nul og 17 år, der oplever, at deres biologiske forældre går fra hinanden. Dernæst må man hæfte sig ved, at der også er andre relationer i familien end mellem manden og kvinden, nemlig mellem forælder og barn. Tidligere var ægteskabet den bærende institution i familien. Nu lægges vægten i højere grad på forældreskabet som den dimension, vi får vores identitet, selvforståelse og følelsesmæssige forankring fra. Der er sket en demokratisering af familierne, hvor både mor og far går meget op i forældreskabet. Og så har vi jo netop den erfaring med, at ægteskabet forgår, forældreskabet består. Det er de biologiske bånd, der opfattes som unikke og ubrydelige," siger Mai Heide Ottosen, der blandt andet henviser til, at det biologiske forældreskab er blevet styrket med vedtagelsen af den nye lov om forældremyndighed og samvær, der i høj grad betoner, at et barn skal have to forældre.

Kønnenes kampplads

I Epinions undersøgelse svarer 52 procent af de forældre, der har haft to til tre ægtefæller eller partnere da også, at de har den stærkeste og mest vedvarende relation til deres barn frem for deres partner. Det samme gælder kun for 34 procent af de forældre, der lever med deres første partner eller ægtefælle. 29 procent af de forældre med to til tre partnere/ægtefæller svarer, at de har den stærkeste relation til en anden voksen.

Mai Heide Ottosen, der selv lever i en kernefamilie med mand og børn, mener tilmed, at vi oven på 60'ernes oprør mod stivnede, undertrykkende og patriarkalske familiemønstre er på vej mod en familie, der passer os alle sammen bedre. Familiebegrebet styrkes på et mere autentisk og troværdigt grundlag, fordi man har friheden til selv at vælge familien.

Forfatter og kønsdebattør Bertill Nordahl ser til gengæld familien som den kommende kampplads mellem kønnene. Alligevel fastholder også Bertill Nordahl, at familien fortsat vil udgøre kerneenheden i samfundet.

"Familien er blevet det nye kampsted mellem kønnene. Undersøgelser viser, at 90 procent af alle afgørelser omkring børnene træffes af kvinden, som også står for 80 procent af alle afgørelser omkring hjemmet. Men samtidig viser en helt ny europæisk undersøgelse, at den danske far er en af de mest aktive med hensyn til at hente børn, købe ind osv. i Europa. Kvinden står for seks timer af det praktiske arbejde i hjemmet. Manden tegner sig for fire. Det viser, at mændene er kommet utrolig meget på banen som fædre. Og det er godt for familien. Men den store udfordring bliver at få alle de her stressede kvinder til at afgive kontrollen med hjemmet. Der ligger en meget stor sårbarhed hos kvinden," siger Bertill Nordahl, der i øvrigt er skilt fra sin første kone, som han har to børn med, og samboende med sin nye partner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad er arbejdsmarkedets partner? svar på e-mail: the-poo@hotmail.com¨
PLEASE!! jeg skal bruge det i en samfundsfagsrapport jeg skal aflevere i morgen onsdag.. jeg ved ikke hvad det er!!!

Hvad får dig til at tro, at Informations læsere vil lave dit skolearbejde for dig?

Men jeg kan give dig et tip: fjern n'et i "partner" og lav en googlesøgning på "arbejdsmarkedets parter", så sker der nok noget spændende.