Læsetid: 5 min.

Nordens humanitære samvittighed

Hver ottende iraker i verden er på flugt, og de strømmer til Sverige. Her forventer man at byde op mod 20.000 irakere velkommen til Sverige i 2007. I Danmark gav vi i 2006 opholdstilladelse til 13 irakere. Regeringen afviser at ændre politik, mens vores neutrale nabo ved at bukke under for flygtningepresset
Indland
5. februar 2007

Den 18. december 2006 appellerede FN's Flygtningeorganisation, UNHCR, til samtlige vestlige lande om at påtage sig et humanitært ansvar og tage imod en kvote af irakiske flygtninge. Situationen i Irak blev her beskrevet som den største mellemøstlige folkefordrivelse i 60 år.

Den 9. januar i år kom FN endnu en appel ledsaget af den første spæde genhusningsplan for irakiske flygtninge, specielt for Central- og Sydirak.

Heri er Danmark ikke nævnt som muligt modtagerland. Sverige derimod er nævnt som modtager. Dog kun af en lille kvote, da landet allerede på sin vis imødekommer den førstnævnte humanitære appel. I Sverige oplever man netop nu en eksplosion i antallet af irakiske asylansøgere, der kommer direkte til grænsen og beder om hjælp - og om lov til at blive. Langt størstedelen får lov til at ånde lettet op og får en opholdstilladelse.

Flertallet får asyl

Sverige er det land i Europa, der modtager flest irakiske asylsøgere. I alt kom der 24.322 asylsøgere til Sverige i 2006. Heraf var 8950 irakere. I november måned sidste år modtog Sverige alene 63 procent af samtlige asylansøgninger fra irakiske flygtninge i Europa.

Ifølge Sven-Ove Johansson, ekspert ved det svenske Integrationsverket, den svenske integrationsmyndighed, vil omkring 80-90 procent af de irakere, der søgte om asyl i 2006, få tildelt opholdstilladelse i 2007. Det svarer til et antal på mellem 7.000 og 8.000 mennesker.

Til sammenligning havde Danmark pr. 1. december 2006 modtaget 1729 asylansøgninger. Heraf var 507 irakere. 13 irakere fik i 2006 opholdstilladelse i Danmark.

Sverige ændrede den 31. marts 2006 sin udlændingelovgivning således, at man giver opholdstilladelse til personer, der ikke kan udsendes, eller som har behov for beskyttelse på grund af store konflikter i hjemlandet. I Danmark har regeringen besluttet ikke at ændre lovgivning med begrundelsen: 'Det er ikke Danmark, der skaber flygtningestrømme fra Irak. Danmark forsøger tværtimod at skabe sikkered og ro i landet, så irakere på flugt kan vende tilbage til deres hjemland' (9. januar 2007).

Lovændringen i Sverige har blandt andet været medvirkende til, at så mange irakere nu søger til Sverige. Migrationsverket, der er Sveriges asylmyndighed, regner med at omkring 20.000 irakere vil søge om asyl i Sverige i 2007.

Ifølge Sven Ove Johansson er det netop nu, man i Sverige virkelig mærker optrapningen af krigen i Irak:

"Det blev især tydeligt i november-december, at et enormt antal irakere søger asyl i Sverige. Antallet blev stort set fordoblet pr. måned fra juni til december. Dem, der kom på det tidspunkt, er begyndt at få tildelt opholdstilladelse, hvilket betyder, at der er et massivt pres på kommunerne, som står for integrationen," siger han.

Foreløbig har myndighederne lavet aftaler om at modtage irakiske flygtninge med 230 kommuner ud af de ialt 290 svenske kommuner. Integrationsverket anslår, at op til 250 kommuner er nødt til at sige ja tak til at modtage en gruppe flygtninge i 2007, for at alle de nytilkomne flygtninge kan få et sted at bo og tilbud om introduktionskursus. På nuværende tidspunkt mangler der 10.000 kommunepladser, hvilket er en tredjedel af det samlede behov.

Nervøse kommuner

Under Golfkrigen kom rigtig mange irakere til Sverige, hvilket betyder, at der i dag er et stort irakisk netværk i landet, specielt omkring de store byer.

Ifølge svensk lov må nyankomne bo, hvor de vil, og mange vælger at bo hos slægtninge og venner. Alligevel melder mange kommuner om bosætningsproblemer.

"Vi har bygget alt for få boliger de sidste mange år. Selvom det frie valg af bopæl løser en del problemer for os i Integrationsverket, så hjælper det jo ikke kommunerne med at skaffe boliger, skabe pladser på introduktionskurser og få flygtningene på arbejdsmarkedet," siger Sven Ove Johansson, der betegner boligkapaciteten som den klart største udfordring lige nu.

"Vi er netop i gang med at skrive til politikerne og regeringen, at vi er nødt til at få flere midler til kommunerne. Politikerne er nødt til nu at bakke økonomisk op om egen politik," siger han.

Mange kommuner er ifølge ham i disse dage urolige for fremtiden. Hvordan skal man klare en drastisk voksende strøm af irakiske flygtninge, uden at have sikkerhed for økonomisk bistand fra den nye svenske regering.

Siden juni måned sidste år er antallet af asylansøgere i Sverige vokset fra 1.400 på en måned til at ende på 3.124 i december. Her udgjorde irakere halvdelen af asylsøgerne.

Det går ikke

Malmø med 270.000 indbyggere modtog fra januar til og med oktober 2006 2.592 flygtninge og indvandrere. 753 af dem var irakere. Ifølge Britta Ström fra Malmø Kommunes Arbete og Integrationsafdeling bor mange irakere flere familier i samme lejlighed, fordi der er mangel på boliger.

Udover de 753 irakere med opholdstilladelse, som Malmø modtog i 2006, findes et for kommunen ukendt antal irakiske asylansøgere, der i henhold til det fri boligvalg bor hos familie og venner, mens man venter på en afgørelse af deres sag. Tallet 753 dækker således kun de irakere, der 'belaster' Malmø direkte gennem introduktionskurser og boligproblem.

"Når de så får opholdstilladelse, bliver de i området. Ghetto er et meget grimt ord på svensk, men på den måde opstår der områder, hvor der overhovedet ikke kommer svenskere. Vi mister dermed den fordel, vi ellers kunne have af, at asylansøgere kan færdes frit. De lærer jo ikke svensk i områder, hvor der ikke er svenskere," fortæller Britta Ström.

Danmark belaster

Derfor har Malmø kommune brokket sig højlydt i medier og til myndighederne. Der skal en større spredning af irakere til, for at kommunen kan klare tilstrømningen, der ikkekun kommer fra Sverige.

"I danskere gør jo tingene anderledes, så det er både sikkert og vist, at der strømmer irakere til Sverige via Øresundsbroen. Oven i kommer der mange danskere, der har fundet en udenlandsk partner, som ikke kan få ophold i Danmark. De skal så også have introduktionskursus. Men samtidigt har vi svært ved at finde boliger til vores flygtninge, fordi danskere har oversvømmet Malmøs boligmarked, og Danmark tager jo stort set ingen irakere," mener Britta Ström.

Trods den store belastning vil Malmø også næste år modtage et stort antal flygtninge.

"Det er ikke min beslutning, men hvor skal de ellers tage hen? Hvis det handlede om, hvem der ville have dem, så ville verden blive grim. Men derfor kan man jo godt dele ansvaret," siger hun.

Sven-Ove Johansson reagerer med et højlydt grin, da han bliver bekendt med tallet 13; antallet af irakere, Danmark gav opholdstilladelse i 2006:

"Det ville være fantastisk, hvis Norden som gruppe og Europa havde en politik lig hinanden. Det her bliver meget alvorligt for Sverige, hvis det fortsætter. De fleste irakere rejser direkte hertil for at prøve lykken, fordi landene omkring er så lukkede. Det går jo ikke," slutter han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her