Læsetid: 1 min.

... arbejdet en pligt

Social- og sundhedshjælper Rikke Bruun har valgt et arbejde i omsorgssektoren, og det er et valg, der forpligter. Når man har at gøre med mennesker, som er afhængige af én, kan man nemlig ikke være fleksibel med sine arbejdstider
Indland
17. marts 2007

Rikke Bruun er 38 år, mor til tre, og social- og sundhedshjælper i plejeboligerne Bøgeskovhus i Viby ved Århus. Hun har arbejdet i faget i over 11 år. For Rikke Bruun handler det om at være der, når der er brug for hende.

"Jeg kan ikke bare komme, når det passer mig, eller møde en time senere, fordi jeg skal til lægen. Beboerne skal op om morgenen, vaskes, have tøj på og have morgenmad, og sådan fortsætter det hele dagen. Hvis jeg for eksempel går fra arbejdet i tre timer, skal de andre bare arbejde hurtigere. Ellers bliver de bare senere færdige. Lægebesøg og andet nødvendigt skal jeg planlægge på forhånd og gerne en måned i forvejen."

Med børn, der er fem og tre år gamle, kan det ofte være et problem for Rikke Bruun at nå i daginstitutionen i tide og samtidig få tid til at handle ind. Men heldigvis får hun hjælp til at klare de daglige gøremål, når hun ikke selv kan få det til at hænge sammen.

"Min mand er elektromekaniker og har meget fleksible arbejdstider. Han henter ofte børnene og handler ind, når det brænder på."

Rikke Bruun ville gerne have haft mere fleksible arbejdstider, men hun ved godt, at så skulle hun have valgt et andet job.

"Mine arbejdstider er fastlagte. Jeg kan ikke bare udskyde dem og så indhente arbejdet, når jeg kommer hjem. Når der er brug for min arbejdskraft, er det nu og her - ikke om fem minutter eller hjemmefra. Det er jo mennesker, jeg har med at gøre, så fleksibilitet kan jeg ønske mig herfra og til Dommedag, uden at det fører til noget."

refleks@informatoin.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her