Læsetid: 1 min.

Blekingegade-sagen

Indland
3. marts 2007

* Blekingegade-gruppen bestod af syv yngre mænd, der i løbet af 1980'erne begik en række røverier i banker, på postkontorer, i stormagasinet Daells Varehus samt en række tyverier af våben og ammunition i Norge og Sverige. Det alvorligste forhold var drabet på en politibetjent i forbindelse med røveriet mod Købmagergades Postkontor i 1988. Forbrydelserne blev begået med det politiske formål at støtte Folkefronten til Palæstinas Befrielse, PFLP.

* Fire af gruppens medlemmer blev anholdt i april 1989 og et femte medlem i maj efter et trafikuheld på Kongevejen mellem Holte og Birkerød. Det førte til afsløring af en dæklejlighed i Blekingegade 2 på Amager, hvor gruppen opbevarede våben og detaljerede planer for flere af de forbrydelser, de havde begået. Heraf sagens navn.

Flere øvrige medlemmer af gruppen blev anholdt.

* Seks medlemmer af gruppen blev i maj 1991 dømt ved Østre Landsret. Tre af medlemmerne fik 10 års fængsel, mens de øvrige fik henholdsvis 7, 3 og 1 års fængsel.

* På grund af manglende bevis for, hvem der affyrede det dræbende skud mod politibetjenten, blev ingen af dem dømt for drabet. En syvende tiltalt af schweizisk oprindelse blev senere idømt otte års fængsel.

I slutningen af 1995 blev de tre, som fik 10 års fængsel, prøveløsladt. Den schweiziske deltager blev prøveløsladt i februar 1997 og udvist til Schweiz.

* De dømte medlemmer af Blekinge-gruppen er:

Torkil Lauesen

Carsten Nielsen

Niels Jørgensen

Jan Weimann

Bo Weimann og

Marc Rudin

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her