Læsetid: 5 min.

En erhvervskunstner i frit fald

Uge 11. Så blev hanekyllingen Klaus Riskær sat grundigt på plads, men hvad angår Puff Daddy-festen, behøver han ikke ærgre sig. Mange beundrere som 'Martsviol' bakker ham stadig op (i modsætning til Jyllands-Postens lederskribent), og med rådgivere som Thorsen og Trads er han ingenlunde alene i verden
17. marts 2007

Byretsdommen over Klaus Riskær Pedersen og den efterfølgende fængsling medførte et ocean af kommentarer i medierne. Den tidligere ostehandler m.m. har i de senere år handlet med stamceller, hvorfor det lå til højrehånden at skrive, at han nu ville få sin egen stamcelle inde i fængslet, hvis ellers landretten stadfæster dommen.

Den var sjov. Det var Riskærs egen kommentar efter dommen også:

"Jeg er sgu ikke mentalt forberedt på det her. Jeg skulle have været til Puff Daddy-fest i aften."

Åbenbart gik han dog ikke glip af noget, for nattefesten med Puff Daddy, som for tiden har taget navneforandring til P. Diddy, på Illums øverste etage var ifølge Ekstra Bladets reportage så kaotisk, at folk, endog en kulturpersonlighed som Oliver Bjerrehuus, måtte stå i kø og kæmpe for at komme ind ("kæmp for alt, hvad du har kært," som der står i en gammel sang). Daddy-Diddy var heller ikke sjov under koncerten i Forum tidligere på aftenen, hvor han optrådte sammen med Snoop Dogg. De to rappere var henholdsvis "kedelig" og "rærlig" ifølge anmeldelsen.

Banal grådighed

I nøden skal man kende sine venner, men hvis Klaus Riskær Pedersen havde håbet på opbakning fra erhvervsvenlige Jyllands-Posten, udeblev den aldeles. Lederskribenten skrev:

"På sæt og vis er tilfældet Klaus Riskær Pedersen såre banalt. Grådighed parret med narcissisistisk mangel på selverkendelse er karakteregenskaber, som næsten ingen evner at tumle," stod der, og lederskribenten føjede spot til skade med en bemærkning om, at Riskær "på intet tidspunkt har udvist den ydmyghed, som klæder ordentlig virksomhedsdrift."

Ydmyghed?!

Nej, så vist. Den egenskab plager ham ikke, men hvorfor skulle den også det? JP's vurdering bekræfter kun den grundteori, Riskær har, om, at folk som Jan Bonde-Nielsen og ham selv ikke blot søges pandet ned af retssystemet, men også af erhvervslivets establishment, de gamle herrer i cement-, jern- og andre industrier, som ikke bryder sig om opkomlinge. Bonde-Nielsen var handelsgartner, Riskær hippie i Thy-lejren.

"Jeg angrer ikke en skid," sagde han til den samlede presse.

De gamle påfugle

I et debatforum på TV 2's hjemmeside føg indlæggene ind. Mærket 'Martsviol' trak linjerne op:

"For mange år siden gjorde 'unge Klaus' den fatale 'fejl' at stikke hovedet frem og markere sig internationalt og politisk. Han havde dog lige glemt at spørge de 'gamle påfugle' om lov til at tale med i 'de voksnes rækker'. Det har kostet siden. De 'voskne' blev vrede og besluttede, at på et tidspunkt skulle denne frembrusende 'hanekylling' stoppes for evig tid. Det er prøvet mange gange siden. Men hvordan dykker man en prop? Måske er det lykkedes nu..."

Tøndersagen

Meningerne her var i øvrigt fifty-fifty, pro et contra.

Jytte Jakobsen: "Det er godt, at han har fået sin velfortjente straf, han har leget kispus med mange i årenes løb..."

Targetman: "Hvem har han snydt? Det, du kalder snyd, kalder andre forretning."

Guldkorn: "Denne dom er helt urimelig, set i forhold til de helt geniale ideer, som Riskær har været iværksætter af..."

Rigtig mange fandt dommen på syv år uretfærdig med henvisning til, at der udstedes kortere domme for vold, voldtægt, pædofili, etc. (Idet de så bort fra, at de to og et halvt år er nogle, Riskær har opsparet i en puljeordning. Puljeinvest, om man så må sige?)

Læserbrevsskribent Nich Nielsen havde en tilsvarende vinkling i B.T.:

"Må jeg bede en eller anden forklare mig, hvorfor Riskær skal have op til tre gange så hård en straf som nogle af de perverse svin i den nu overståede Tøndersag fik? Hvordan kan det være, man i landets retssale vægter ussel mammon langt højere end en 10-årig piges ødelagte barndom og smadrede fremtid?"

Bitterhedens afmagt

Hvad sagde de juridiske eksperter? De fandt ind ad en kant, at dommen for bedrageri og mandatsvig var overordentlig hård. To konsekvenseksperter blev naturligt nok også hørt.

Håndskrifteksperten Rasmus Trads advarede ovennævnte avis:

"Fængslet kan knække dig, Klaus!"

Han uddybede:

"Riskær får først og fremmest brug for en utrolig omstillingsevne. Og selvom han måske besidder den egenskab, kan han sagtens knække alligevel... Da jeg første gang hørte de klirrende nøgler, og døren lukkede i uden at have håndtag på indersiden, gik alvoren op for mig... Tænk på de paladser, Riskær har levet i. Jeg håber, han er meget robust. Det bliver langt værre, end han forestiller sig... "

Kurt Thorsen, Rasmus Trads' medsammensvorne i PFA-sagen havde følgende gode råd i Århus Stiftstidende:

"Hold bitterhedens afmagt fra døren. Koncentrer dig om at tænke positivt, ellers dør du fysisk og psykisk."

Blomster fra Ungeren?

Selv udtalte hovedpersonen på tv i et løssluppent øjeblik, at han glædede sig til at skulle i fængsel sammen med en masse søde, unge mennesker, nemlig dem fra Nørrebro, og tv mente at vide, at den blomsterbuket, Riskær havde i hånden, da han blev filmet, var fra Ungdomshuset. Riskær mente nok han kunne give de unge et par gode råd.

Hans egne børn, drengene med de royale navne Christian og Frederik, der nu lige akkurat er voksne, blev uundgåeligt også spurgt (af B.T.) og sagde, at de selvfølgelig var kede af det, men at de ville besøge farmand i fængslet. "Vi har altid beundret vores far," sagde de og frabad sige yderligere spørgsmål.

Business i buret

Kender man Riskær ret, vil han som i sin tid Mogens Glistrup hurtigt få sig indrettet med telefoner og computerkontakt, så han kan køre sit forretningsliv videre fra buret i ro og mag. Eller skrive en doktordisputats, som kan blive antaget på Handelshøjskolen, hvor han stadig er idol for nogle af eleverne, der også fik taletid i tv. Riskærs beundrede ser ham som en lonely cowboy, der kæmper bravt mod systemet.

Lidt mindre heroisk kan man også se ham som klovnen, der sidder på en stang i et telt på Dyrehavsbakken og spotter sit publikum, der til gengæld får lov at skyde efter ham med nogle hårde bolde, men hver gang han er faldet, sætter han sig straks op, og spillet kan starte forfra.

Eller en erhvervskunstner, som Ulrik Sass skrev i Fyens Stiftstidende:

"I dag betragter han ikke sig selv som forretningsmand, men som en innovativ entreprenør eller erhvervskunstner, der skaber virksomheder som f.eks. Copygene. Kunstner, fordi der er et sammenfald med den kreativitet, en kunstner bruger, når han skaber et værk."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu