Læsetid: 5 min.

Vi snakker og snakker - om de højtuddannede

Ulighed. Muligheden for selv at tilrettelægge sin arbejdsdag er forbeholdt de højest uddannede. Fabriksarbejdere, hjemmehjælpere og pædagoger er låst i faste rammer
Indland
17. marts 2007

Der er en ny ulighed i Danmark. Snakken om det grænseløse arbejde og fleksibilitet på arbejdspladsen går ivrigt hen over Piet Hein-mødebordene, men den går ikke hen over samlebåndet.

Det er nemlig kun de højt uddannede, der kan snakke med. En LO-rapport fra oktober 2003 og senest en rapport fra Socialforskningsinstituttet fra december 2006 slår begge uligheden fast.

"Vi har fundet, at de højest uddannede har mest fleksibilitet. Jo højere uddannelse, man har, jo mere fleksible arbejdsvilkår har man også generelt," siger Mette Deding, en af forfatterne bag Socialforskningsinstituttets rapport, Børnefamiliernes balance mellem familie- og arbejdsliv, der bygger på interviews med cirka 3.000 familier.

Helge Hvid, lektor ved Institut for Miljø, Teknologi og Samfund på Roskilde Universitetscenter, bakker op om den konklusion.

"Der er ingen tvivl om, at forskellen i høj grad er gældende. Dem, der har en længere uddannelse, og hvis kompetencer virksomheden er afhængig af, får også nogle fordele i form af øget fleksibilitet."

Det store puslespil

Frihed på arbejdspladsen er ikke bare et spørgsmål om at kunne tage tidligt fri mandagen efter en våd weekend. Det handler simpelthen om muligheden for at forene arbejde med familie og fritid.

"Fleksibiliteten har positiv betydning i forhold til at få balancen mellem familie og arbejdsliv til at fungere. Der er et større puslespil, der skal gå op. Det, at man lige kan flytte på noget, hvis der er et eller andet i forbindelse med skolen eller børnehaven, er af enormt stor værdi," fortæller Mette Deding.

Rapporten ser hovedsageligt på tidsmæssig fleksibilitet, det vil sige muligheden for selv at tilrettelægge sine arbejdstider og for at kunne arbejde på skæve tidspunkter. Men også muligheden for hjemmearbejde er et centralt punkt i undersøgelsen.

LO's rapport fra 2003, Friheden er ulige fordelt, ser på de samme forhold og desuden på en række andre friheder i arbejdet. For eksempel muligheden for med kort varsel at gå et ærinde i arbejdstiden uden at blive trukket i løn og muligheden for at tale i mobiltelefon på arbejdspladsen.

Hos FOA ser man meget alvorligt på de lavt uddannedes ringe muligheder for fleksibilitet på arbejdspladsen. Forbundsformand Dennis Kristensen mener, at det er på tide, at fokus flyttes fra de højt uddannedes problemer med at styre friheden til de lavt uddannedes problemer med at være låst i snævre rammer.

"Når vi diskuterer det grænseløse arbejde, så bliver det meget en diskussion om de unge, der ligger i overhalingsbanen med 180 i timen, og som ikke kan få det der med at læse godnathistorier og tjekke mails til at hænge sammen. Jeg er ikke i tvivl om, at det er et reelt problem. Jeg tænker bare, at det efterhånden er et større problem for dem, der har det stærkt afgrænsede arbejde. At det simpelthen er for svært at få det stærkt afgrænsede arbejde til at hænge sammen med et familieliv," siger han.

Fagforbundene ind i kampen

Ifølge arbejdspsykolog og lektor ved Aalborg Universitet Einar B. Baldursson giver de faste rammer således en række problemer.

"Med faste rammer er der mindre risiko for, at arbejdet sætter dagsordenen i ens liv. Men til gengæld vil følelsen af fastlåsning og magtesløshed meget hurtigt sætte sig igennem i form af en passiv livsstil. Det er for eksempel et af de mest veldokumenterede resultater af forskningen i industriarbejdet. Der er også et problem med hensyn til den ledelse, du møder i de faste job. Ledelsen er mere kommandopræget og meget lidt personlig. Det har mange mennesker det meget dårligt med, og det er et overset problem"

Einar B. Baldursson forklarer, at det desuden er nødvendigt at se problemet i et generationsmæssigt perspektiv.

"Der er flere unge end nogensinde, som vil bukke under i faste rammer. For dem er et arbejde ikke længere bare noget, man får løn for. Der skal være mulighed for udvikling, og hvis de møder et meget handlingsbegrænset arbejde, så er mulighederne for udvikling små, og det giver mange frustrationer."

Da LO's rapport i 2003 konkluderede, at friheden er ulige fordelt, udråbte formand Hans Jensen i Ugebrevet A4 kampen for frihed på arbejdspladsen som "den virkelige kamp".

Aktuelle forhandlinger

LO's ordinære kongres samme år bar tilmed sloganet "Frihed i dit arbejde". Men det er ikke blevet til mange konkrete tiltag fra landsorganisationens side. Afdelingsleder i LO Morten Madsen, som var ansvarlig for undersøgelsen i 2003, mener, at det er op til de enkelte forbund at gøre noget ved problemet.

"Vi satte gang i diskussionen, men vi har ikke været ude og følge konkret op på det. Vi er en hovedorganisation, så vi har ikke meget at gøre med arbejdspladserne. Det er medlemsforbundenes opgave at tage den videre," siger han.

Det er tilsyneladende en melding, flere forbund har taget til sig. Ifølge Dennis Kristensen fra FOA handler det primært om, at fleksibilitet ikke længere kun skal være til gavn for arbejdsgiveren: "Det skal være fleksibilitet på de ansattes præmisser. Især for dem, der har mindst og virkelig skal sætte verden på den anden ende for at kunne hente Tobias, når han er blevet syg nede i børnehaven."

Hos HK Privat taler man også om fleksibilitet. Faglig chef Karlo Søndergaard fortæller, at fleksibilitet er et centralt emne i de aktuelle overenskomstforhandlinger.

"Fleksibiliteten skal i højere grad tage udgangspunkt i, hvordan medarbejdernes hverdag er indrettet. Det har vi haft oppe i overenskomstforhandlingerne, og det tyder også på, at det ender med at få en større vægt ude i virksomhederne."

Det er dog ifølge Karlo Søndergaard uvist, hvad der bliver det endelige udfald af forhandlingerne. Så selv om Dolly Parton allerede i sidste uge tog fra Horsens tilbage til Nash-ville, USA, går der nok et godt stykke tid, før Danmarks lavt uddannede glemmer omkvædet til hendes hit om at arbejde fra ni til fem. Karlo Søndergaard erkender da også, at der er nogle arbejdspladser, hvor det er svært at få mere frihed ind i arbejdsdagen. Men selv de steder, mener han, at der er mulighed for forbedringer.

"Hvis der er en maskine, som det kræver fem mand at betjene, er det selvfølgelig et problem, hvis de to møder klokken ni, og de tre andre klokken 11. Men selv de steder kan man give de ansatte bedre vilkår ved at ændre holdskift eller lignende, så det passer ind i de ansattes hverdag - for eksempel ved at de undgår myldretidstrafikken."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her